| J.A.K. bladet
Redaktionen har til dette temanummer om "Rentefri økonomi" bedt Steen Landsy rejse en tur i fantasien og se, hvordan økonomien kunne udvikle sig i fremtiden. Han er vendt tilbage med følgende spændende beretning. Tilbage fra Fremtiden – et fremtidsblik i et tilbageblik Referat fra konferencen "En menneskelig økonomi" Velkommen til konferencen "En menneskelig økonomi", som afholdes for første gang her i efteråret 2080. Jeg har fået til opgave at opridse, især for de yngre deltagere, de sidste 75 års forvandling i vort samfund - naturligvis med fokus på den økonomiske side. Det er absolut ikke en nem opgave
at få stukket ud. Specielt fordi enhver samfundsforsker vil sige, at
netop disse år har været de mest omvæltende af alle årtier i mange århundreder.
Måske er det lidt forkert sagt, idet ethvert årti er så foranderligt,
men vi Lad os gå tilbage til starten. Indtil omkring året 2012 havde vi stadigvæk det, som vi i dag historisk kalder "spekulations-økonomien". Den var ikke kun udbredt til professionelle, men alle deltog igennem deres hverdag ved at foretage en eller anden spekulation i form af pensionsopsparing, værdistigning i deres egen bolig eller i erhvervsboliger, eller via indkøb af såkaldte værdipapirer, som gav et afkast i form af det, man dengang kaldte renter. Et system, hvor udlån af et beløb udløste et "ekstra-beløb", som låneren måtte betale. Der var også på det tidspunkt folk, som samlede på kunst, ædle metaller, ædelstene – ja, faktisk alle mulige genstande, som enten var sjældne eller gamle eller særlig efterspurgt. Man opsparede igennem den såkaldte værdistigning, idet en værdi på disse papirer, boliger, genstande rent faktisk kunne ændre sig, fordi den ændrede sig inde i folks hoveder. Og det mest mærkelige var, at disse stigninger ikke havde bund i andet end forestillinger om, at dette eller hint ville ske med disse såkaldte værdier. Det mest ulogiske var nok, at for flere århundreder siden blev selve betalingsmidlet penge udsat for at kunne værdiansættes - altså stige eller falde i værdi. Dermed var penge som betalingsmiddel totalt ødelagt, og selv små uroligheder, rygter eller politiske forslag om dette og hint tiltag kunne få disse illusoriske værdier til at ændre sig. Herved påvirkede "spekulations-økonomien" alle menneskers levevilkår. Det var yderst usundt for samfundet - og gjorde ofte de rige mere rige og de fattige mere fattige. Der var dog få ideologiske mennesker, som havde mere eller mindre tågede ideer om, at fx renter ikke var sagen. At værdiansættelse af betalingsmidler var forkert. At vi burde bruge jorden som den eneste værdi. At arbejdskraften var den eneste logiske værdi. At vi burde leve helt som i fortidens stammegrupper med fællesværdier. Joh - lidt blev der blev eksperimenteret, men stadigvæk var "spekulations-økonomien" det bærende for samfundet. Jeg er godt klar over, at det for
vore yngre deltagere her i konferencen Det store nedbrud Men livets kredsløb går videre, og snart måtte verden sande, at illusioner brister. Det skete omkring år 2012, hvor samfundet igennem en hel masse år havde lidt voldsomt under store ændringer. Magtudøvelse og uro, sammenslutninger, økonomisk og politisk udbytning af hinanden og især de fattige lande var almindelig. FN var uden reel magt, og verdenssamfundet var derfor forkrøblet og magtfikseret. Længe havde økonomien bølget frem og tilbage. Der var i 2006 et større sammenbrud på værdipapirmarkedet, og i 2009 kom et meget alvorligt sammenbrud i hele verdensøkonomien, hvor de fattige for alvor blev voldsomt fattigere, og hvor selv den velbeslåede middelstand fik at mærke, hvordan det er at være særdeles fattig. Disse rutsjebaneture fik flere og flere til at rette deres øjne mod det uhensigtsmæssige i spekulations-økonomien. Man begyndte endog at tale om "kontrolleret spekulation", som man ellers hadede, da det før i tiden havde været det bærende system i det, som man kaldte planøkonomi i de kommunistiske lande. Men hele tiden prøvede man at lappe på det gamle system, prøvede hele tiden at tro på sit korthus, skønt det nu gentagne gange var faldet sammen. Det var en meget hård tid for mange. Men det skulle blive meget værre! I året 2012 brød den gamle verdensøkonomi totalt sammen. Den kunne simpelthen ikke lappes mere! Nu må man huske, at når et bærende fundament, som økonomien var dengang, bryder sammen, så bryder hele verdensordenens værdiansættelse i brand. Man forsøgte at skifte over til andre værdiansættelser, men virkeligheden afslørede, at intet af det, som man tidligere havde brugt, mere kunne kaldes af reel værdi. Igennem 4 år var alt totalt kaos. Opsparing og gæld eksisterede ikke mere! Men så begyndte en mindre gruppe af mennesker, hvis etik var større end deres grådighed, at opbygge en ny form for økonomi. I starten udøvede de lidt bytteøkonomi på arbejdssiden. Men senere hen blev tingene sat i system. Arbejdet blev pludselig hele betalingssystemet, og det specielle ved dette system var, at man mere og mere opfattede ethvert arbejde som ligeværdigt både etisk og værdimæssigt. Det var et meget primitivt system i starten, som dog gradvist viste sig bæredygtigt, fordi der indregnedes nye etiske holdninger i værdiansættelsen. Det nye var, at ingen værdi var sand, hvis den ikke hvilede på et sundhedsmæssigt, miljømæssigt, udviklingsmæssigt og kreativt sundt fundament. Intet arbejde kunne kaldes værdifuldt, hvis det ikke alene i sin udførelse, men også i sit slutprodukt var til gavn for både den udøvende - og som noget helt nyt: værdifuldt for en større kreds af personer samt Jordkloden. Det var svært at sluge for langt de fleste. Kaos var da også mere rådende end orden! Men langsomt opdagede folk, at det
virkede for dem, som gik Praktisk blev det løst ved, at ens arbejdstid for fællesskabet blev "indsat" på en konto, og så kunne man bruge sit kort som betalingsmiddel til at købe de varer og tjenesteydelser, som man havde brug for. I praksis kunne man købe ubegrænset, men der var dog indbygget en "grådigheds-grænse", hvor en begrænsning i ens købeevne og valg var fastlagt. I starten måtte denne "grænse" være rimelig begrænsende, men langsomt kunne den lempes. De fleste af de tilstedeværende
vil nok spørge, om denne metode er holdbar? Absolut ikke! Den må ses som
et overgangsfænomen, som stadig må Samfundets forandring Samfundsmæssigt begyndte man gradvist mere og mere at dreje forskning mod medmenneskelighed som første prioritet. Man begyndte at undervise børn og unge i livsvisdom, kærlig kommunikation og lade dem øve sig i at skabe tryghed ved at prioritere fællesskab med respekt for individet - uden at individet skader nogen omgivelser! Man begyndte langsomt at skabe en prioritering mod menneskerettigheder over økonomiske betragtninger og tryghed, ro og kærlighed over produktivitet. Og så begyndte der meget, meget langsomt over et årti at ske noget! Den økonomiske værdiansættelse blev forandret til at være denne nye arbejdsevne-økonomi, hvor det enkelte menneskes evne til at skabe for fællesskabet var i centrum. I begyndelsen skabte det en vis ulighed, fordi man ikke helt havde taget højde for, at nogle evner blev mere værdsat end andre. Her måtte der skabes en forståelse i de enkelte personer for det begreb, som vi i dag regner for helt selvfølgeligt: "den individuelle evneværdi". Der skulle gå lang tid fra tiden omkring sammenbruddet - faktisk hele to årtier - før dette begreb blev et brugbart arbejdsredskab. Det indebar fx, at den nye "økonomi", baseret på arbejde, på ny måtte justeres i forhold til de eventuelle evne-handikap, som det enkelte menneske besad. Og tænk ikke mindst på, at man måtte ændre hele sin holdning til, hvad der var vigtigt - typisk at sand værdi er den kvalitet, der skaber livsglæde, udvikling og kreativitet for omgivelserne. Det var sandelig ikke nemt! Vi taler her om en proces, som først og fremmest ikke var en proces, der skulle dreje et økonomisk system fra egoisme til medmenneskelig værdiansættelse, men en proces, som skulle skabe et helt nyt værdisæt i den menneskelige bevidsthed. Et helt nyt menneske! At etablere nye evner - at droppe gamle vaner - er umådeligt vanskeligt. Alle blev klar over, at det kun kunne ske, hvis vi gennem undervisning og fokus på livsvisdom stimulerede menneskene helt fra deres barndom. Man blev klar over, at samfundet måtte regne med en lang uddannelsestid, før disse værdier for alvor kunne erstatte de gamle. Vi taler således om en generation - måske endda to. Fordi de, som er forældre, selv skal være forbilleder for børnene, så disse nye tanker ikke blot bliver teori, men opleves som dagligdag. Det er derfor, denne proces ikke er færdigindarbejdet på nogen måde endnu. Vi befinder os stadig i barndommen af "den menneskelige økonomis" udvikling. En ting er vores opfattelse af arbejde med hensyn til "den individuelle evneværdi", men værre var det helt givet med hele omlægningen af den personlige ejendomsret. En meget stor kamel at sluge. Her taler vi om omlægningen af det gamle samfunds idé om, at naturværdier tilhører en stat, enkeltperson eller gruppe af mennesker. Den omlægningsproces har nu været i fokus i over 30 år. En proces, hvor det ene sæt overgangsregler efter det andet gradvist har forandret og stimuleret til holdningsændring. Naturligt nok har vi derfor gang på gang haft tilbageslag og store problemer i forbindelse med denne nye opfattelse af ejendomsret. Jeg I dag? Når de unge deltagere her på konferencen er sikre på, at vores nuværende værdisystem - tidligere kaldet "økonomi" - er stabilt og fornuftigt, så er det, fordi vi har gjort så meget for at indgyde dem denne indstilling. Sandt at sige må vi nok erkende, at systemet stadig er skrøbeligt og hele tiden må overvåges. Der sker tilbageslag i det internationale samfund, og gang på gang må FNs økonomiske sekretariat ud og overtage "økonomier", der er faldet tilbage i den gamle gænge. Så at det nok tager to generationer mere, før de gamle tanker er helt væk fra dagsbevidstheden, er en virkelighed, som vi må vænne os til. Ligesom vi til stadighed må acceptere at skulle korrigere små tilbageslag hist og her. Men hvorfor fokusere på de svære
ting, når vi først og fremmest har noget utroligt glædeligt at se på?
Vi Og tak fordi I lyttede så interesseret! Naturligvis vil timerne, som I brugte på det, blive godskrevet jeres arbejdskort. Referent: redaktør Steen
Landsy |