Aktuel Økonomi

Lavtforrentede udlån er J.A.K. andelskassernes kerneprodukt. Formålet med produktet er, at man skal kunne låne penge "rentefrit" og kun betale for den administration og drift, som er forbundet med at drive udlånsforretningen. Dette understøtter J.A.K.s idegrundlag, som bygger på, at penge ikke er ægte kapital, og at penge udelukkende skal være et omsætningsmiddel, der understøtter produktionen, og ikke bliver et middel, der anvendes til spekulation og udbytning af produktionen. Da mit kendskab er størst til Fælleskassen - som bl.a. medlem af bestyrelsen i 7 år - har jeg i denne artikel taget udgangspunkt i udviklingen i Fælleskassen og i Fælleskassens renteniveau, selvom de centrale problemstillinger er relevante for alle J.A.K. pengeinstitutter.

Hvordan skal renten på de 
lavtforrentede udlån fastsættes?

Af Helle Martinussen

Samfundet har igennem de sidste mange år bevæget sig ind i et lavrentesamfund, som også påvirker J.A.K. pengeinstitutterne, og som kan få en meget uheldig indflydelse, hvis der ikke holdes fast i visionerne og ideologien. 

Udviklingen i renten på de lavtforrentede udlån
Renten på de lavtforrentede udlån skal dække omkostningerne til administration og drift. Renten har i Fælleskassen lige siden Fælleskassens start i 1985 og frem til efteråret 2001 været fastsat til 4% - et niveau, som skulle dække omkostningerne både i op- og nedgangstider - og et niveau, som der ikke blev sat spørgsmålstegn ved, fordi der indirekte var indgået en stiltiende accept og "garanti" for, hvad man kunne forvente at låne til, når man gennem 5 til 10 år havde sparet årskroner op. 

Så sker der det, at renten på de lavtforrentede udlån pludselig stiger i efteråret 2001 til 4,5% og senest i Fælleskassens beretning for år 2002 bliver det stillet i udsigt, at renten på de lavtforrentede udlån yderligere vil kunne blive reguleret i opadgående retning, hvis det lave renteniveau fortsætter. 
Forventningerne til værdien af de opsparede årskroner er brast, og man må stille spørgsmålet, om det nuværende renteniveau på 4,5% + indtjeningen i forbindelse med opsparede årskroner ikke dækker Fælleskassens omkostninger til administration og drift. 

Derudover må man undre sig over, hvorfor renteniveauet i samfundet pludselig har indflydelse på fastsættelsen af renten på de lavtforrentede udlån, der er fastsat efter omkostningsniveauet for administration og drift! Har J.A.K. pengeinstitutterne nævneværdige renteindtægter, når brugerne opsparer årskroner på rentefrie indlånskonti? Hvis brugerne skal afstå fra rente og være med til at vise, at penge skal være et frit omsætningsmiddel, som man ikke tjener penge på, bør J.A.K. pengeinstitutterne så ikke udvise denne holdning, når det gælder egne midler? 

Hvordan skal renten på de lavt-forrentede udlån fastsættes?
Principielt er der to muligheder:

1. en fast rentesats, som er fast næsten, uanset hvad der sker mht. renteniveauet, virksomhedens indtjening og overskud, som det tidligere har været tilfældet i Fælleskassen - eller 
2. en rentesats, som årligt følger niveauet i udviklingen i omkostningerne til administration og drift. Den sidste mulighed vil give andelshaverne, som ejer deres pengeinstitut, mulighed for at få andel i et eventuelt overskud i pengeinstituttet, idet overskuddet vil kunne anvendes til at nedsætte renten på de lavtforrentede udlån ved en årlig vurdering af renten. Endvidere vil en løbende fastsættelse af renten på de lavtforrentede udlån skærpe brugerne og dermed ejernes opmærksomhed og krav til J.A.K. pengeinstitutternes omkostningsniveau, hvilket kan være sundt nok. 

Uanset valg af model bør niveauet på renten for de lavtforrentede udlån naturligvis have et fornuftigt forhold mellem indtjening og omkostninger. Forskellen mellem de to modeller i praksis er, at den første model bør balancere over en periode på 5-10 år, mens den sidstnævnte model bør resultere i en årlig og velbegrundet fastsættelse af renteniveauet.

For at belyse de praktiske forhold nærmere kan dette gøres med et 
eksempel, hvor Fælleskassens indtjening på et lavtforrentet udlån i % sammenholdes med den oplyste omkostningsprocent.

Eksempel på beregning af indtjeningen i % af udlån, dvs. den procentsats, som bør modsvare omkostningsprocenten
Ved et udlån på 110.000 kr. med en lineær afdragsperiode på 5 år, hvor det kræves, at brugeren har opsparet 275.000 årskroner, har Fælleskassen følgende indtægter:

1. Sparede renter af 275.000 årskroner (2% på 3 mdr. opsigelse), i alt 5.500 kr.

2. Ydelse ved en rente på 4,5% af udlån på 110.000 kr., som afdrages over 5 år, i alt 125.285 kr.

3. Sparet rente på andelskapital i 5 år ved alm. indlånsrente (3 mdr.) til 2 %, i alt 1.000 kr.

Gebyr for etablering af lån, 2 % af lånebeløbet + 500 kr. i dokumentgebyr, i alt 2.700 kr.

Dette svarer til en indtjening på 7,27 % af udlånet. Ved en rentesats på 4 % ville indtjeningen have udgjort 6,77 % af udlånet, mens indtjeningen ved en rentesats på 3,5 % ville have udgjort 6,27 % af udlånet. 

For at der er balance mellem indtjeningen og omkostningerne i Fælleskassen og i J.A.K. pengeinstitutterne generelt, bør indtjeningen i % af udlån følge omkostningerne i % af udlån. 

På generalforsamlingen i Fælleskassen i april i år blev det oplyst, at omkostningsprocenten udgør 6 - 7 %. Man kan derfor undre sig over, at der varsles om en forhøjelse af rentesatsen på de lavtforrentede udlån, når der ikke i de fremlagte budgetter er kalkuleret med væsentlige stigninger i omkostningerne til eks. etablering af et filialnet, større markedsføringstiltag, stigning i antallet af ansatte eller andet. Derimod bør det vurderes nærmere, om renten på de lavtforrentede udlån kan nedsættes.

Et etisk J.A.K. regnskab
For at dokumentere, at renten på de lavtforrentede udlån og opsparingen af årskroner på de særlige indlånskonti følger J.A.K.s principper, bør der indføres et etisk J.A.K. regnskab i stil med, at mange virksomheder i dag udarbejder et miljøregnskab, et vidensregnskab eller andet. Det etiske J.A.K. regnskab bør være en del af den årlige beretning og omfatte følgende: 

- en redegørelse for elementerne bag fastsættelsen af renteniveauet for de lavtforrentede udlån 
- en redegørelse for sammenhængen mellem renteniveauet og omkostningerne til administration og drift
- en redegørelse for sammenhængen mellem renteniveauet og et eventuelt overskud samt størrelsen af egenkapitalen. 

Orientering af brugerne
Når man i et pengeinstitut har valgt en model for fastsættelsen af renten på de lavtforrentede udlån, bør modellen kommunikeres ud i årsberetningen samt på det tilgængelige materiale for forbrugerne i ekspeditionslokalerne jf. skiltningsbekendtgørelsen af 1992 fra Forbrugerstyrelsen, så forbrugerne kan have tillid til, hvad de kan forvente.

Den nominelle rente p.a.
Endelig bør det overvejes, om den nominelle rente p.a., dvs. renten inkl. renters rente, som i dag i Fælleskassen er oplyst til 4,58 % for de lavtforrentede udlån på 4,5 %, ikke også bør tillægges en værdi for den "mistede" eller afståede rente i forbindelse med opsparing af årskroner, idet der er en entydig og direkte sammenhæng mellem opsparingen af årskroner og en lånemulighed for lavtforrentede udlån. Forbrugerstyrelsen kan eventuelt inddrages i disse overvejelser.

Fremtiden for J.A.K. pengeinstitutterne og de "rentefrie" udlån
Samfundet har igennem de sidste 10 år bevæget sig ind i en ny verden, hvor åbenhed, kommunikation og gennemsigtighed er nogle af nøgleordene. Dette har medført en lang række krav til aflæggelse af årsregnskaber, orientering af forbrugerne m.v. Særligt i den offentlige sektor har man ved omstilling til digital forvaltning sat fokus på at åbne sine døre og inddrage borgerne i den offentlige forvaltning. Det vil naturligvis have en afsmittende effekt på andre områder, eks. den finansielle sektor men også inden for fødevarerproduktion og miljøområdet. Det vil derfor være naturligt, at J.A.K. pengeinstitutterne er med i denne fornyelse og omstillingsproces, og at de inddrager forbrugerne i de bagvedliggende forretningsmæssige elementer og efterkommer ønsker om: 

• at der udformes et etisk J.A.K. regnskab

• at der kommunikeres tydeligt til forbrugerne om elementerne bag fastsættelsen af den lave rente

• at det sikres, at renten på lavtforrentede udlån samt gebyrer ikke overstiger omkostningerne til drift og administration

• at fastsættelsen af den lave rente er helt uafhængig af samfundets renteniveau i øvrigt, da det ellers vil betyde, at pengeinstitutterne skal tjene penge på renten, og dermed går imod deres egen ideologi 

• at der skabes tillid og klare forventninger hos forbrugerne, så det bliver muligt både for nuværende og kommende forbrugere "at se" og forstå både ideologi og praksis bag J.A.K. pengeinstitutterne.
  

J.A.K. bladet