Leder af redaktionen

Økonomisk frigørelse i fortid, nutid og fremtid

Dette temanummer sætter fokus på Landsforeningen J.A.K.s dobbelte formål:
Ideen om det rentefrie samfund – og det aktuelle praktiske arbejde i J.A.K. pengeinstitutterne

Som det fremgår af Landsforeningen J.A.K.s vedtægter, er det bl.a. foreningens formål at arbejde for økonomisk frigørelse. Denne frigørelse defineres af J.A.K. som frigørelse fra rente og spekulation, idet disse elementer er medvirkende til at ødelægge økonomien for såvel den enkelte person/virksomhed som hele samfundet. Udvides begrebet til internationale forhold, er rente og spekulation medvirkende til at forringe levevilkårene for de mange millioner mennesker, der lever under sultegrænsen i udviklingslandene, idet de er påvirket af den rente og spekulation, som den "civiliserede" verden pålægger dem.

Ifølge J.A.K.s opfattelse er der intet forkert i at tjene penge, blot der bag denne indtjening ligger en indsats, som er med til at gøre vort fælles samfund rigere på den ene eller anden måde. Indtjening gennem rente og spekulation - dvs. arbejdsfrie indtægter - medvirker ikke til nogen værditilvækst i samfundet. Tværtimod fungerer renten som en strafafgift over for de mennesker/virksomheder, der sætter aktiviteter i gang ved fx opførelse af bygninger, igangsættelse af en produktion eller gennemførelse af en uddannelse. Alle disse aktiviteter, der er af værdi for vort samfund, er forbundet med økonomiske investeringer, hvortil der ofte optages lån med rentebetaling til følge. Resultatet heraf er, at de, der sætter aktiviteter i gang til glæde for samfundet og dermed os alle, straffes med belastning af renteudgift til dem, der forholder sig passivt.

I dette nummer af J.A.K. bladet sættes der fokus på J.A.K.s kerneområde: "Rentefri økonomi". Det sker bl.a. gennem Steen Landsy’s beskrivelse af et fremtidssamfund uden rente og spekulation. J.A.K.s første eksperiment med rentefrie penge tilbage i 1931 er beskrevet i artiklen "Historien om J.A.K.s andelspenge". Det er ikke alene J.A.K., der påpeger rentens skadelige indflydelse. Den tyske arkitekt - Margrit Kennedy - har gjort de samme erfaringer, og det beskriver hun i bogen "Rente- og inflationsfrie penge". Denne bog er ligeledes omtalt i bladet.

Vi tager også temperaturen på J.A.K. pengeinstitutterne, hvilket gøres med baggrund i årsregnskaberne for 2002. Vore pengeinstitutter er generelt særdeles solide, men der er meget forskel på dem. De er organiseret således, at hvert pengeinstitut er suverænt og ikke underlagt andre end deres egne kunder, men har udgangspunkt i J.A.K.s værdier om rentefri økonomi. Inden for lovgivningens rammer kan de hver især selv afgøre, hvorledes de vil sammensætte deres tilbud til kunderne og profilere sig over for omverdenen. Pengeinstitutternes omkostningsniveau samt rente- og gebyrsatser er ligeledes helt individuelt, og dermed opstår der naturligvis store forskelle institutterne imellem.

Set fra et J.A.K. synspunkt er det naturligvis interessant at se, hvor stor en del af institutternes aktivitet, der omhandler rentefrie penge, og her er der, som det kan læses på side 15, meget store forskelle. Det er Landsforeningen J.A.K.s store håb, at de pengeinstitutter, der tilsyneladende prioriterer rentefrie penge væsentligt lavere end almindelig bankdrift, vil tage deres politik op til overvejelse og afsætte større ressourcer på den rentefrie aktivitet.

J.A.K.s ideer om et rentefrit samfund lever stadig efter 72 år. Vi er kun nået et lille stykke ad vejen, så der er endnu store opgaver forude.

Vil du vandre sammen med os?

J.A.K. bladet