| J.A.K. bladet
Leder af Finn
Bentzen, næstformand for Landsforeningen J.A.K. Skal renten fortsat styre moralen? - eller skal
moralen - den menneskelige frigørelse
– fortsat være J.A.K.s
kendetegn? Man kan faktisk
godt stille sig selv dette spørgsmål, når man læser Hans Melgaards læserbrev
på side 4 i nærværende J.A.K. blad. Der er vist ikke
mange læsere af dette blad eller andre, der kan være uenige i det
fornuftige at spare op til sine børn og/eller børnebørn. Der er vist heller
ikke mange læsere af dette blad - måske ikke de andre - der ikke kan
undre sig over, at J.A.K. ifølge samme indlæg tilbyder en forrentning,
der ligger udover, hvad selv de største banker i Danmark kan tilbyde. Det kan være svært
at forstå, at dele af det såkaldte idealistiske og moralske foretagende,
som hedder J.A.K., der gennem årtier har "forbandet"
rentespekulationen, kursgevinster, aktieudbytter m.v., nu selv - ifølge
Forbrugerbladet nr.33/år 2003 - tilbyder en rente, der overstiger, hvad
jeg anser for god J.A.K. rentepolitik. Hvad så med de børn,
som på et eller andet tidspunkt i deres liv får udbetalt denne børneopsparing?
Fortæller forældrene eller pengeinstitutterne dem, at renten er en stor
"tom åbenbaring", som blot skjuler inflationens dårlige vaner
og udhuler opsparingens reelle værdi?
Der er vist ikke mange af disse unge mennesker, der ved sådan en
"renteudbetaling" vil relatere dette forhold til "økonomisk
frigørelse". Mange vil sikkert klappe i deres små hænder og lade
glæden over pengene incl. renter resultere i en fortsat stræben efter
materielle goder og status. Det er nok ikke
min opfattelse, at den slags J.A.K. pengepolitik på nogen måde får det
"udbytte", at der er flere, som melder sig under
Landsforeningens faner. Man kan så spørge
sig selv - og det gør Peter Djurtoft vel også i den glimrende
analyserende artikel - også i dette nummer - under overskriften: "Hvad
er det, der gør, at en andelskasse kan kalde sig en J.A.K.. andelskasse"?
om det er en J.A.K. brugbar
vej, for at skaffe øget likviditet? Hvis svaret er ja,
så devaluerer man moralen og dermed J.A.K. tankens pengepolitik mere, end
J.A.K. tanken kan tåle eller overleve på. Det er en påstand, ja, men
den bør give stof til eftertanke. Hvis man tilbyder
den "rekordrente" for at skaffe eller forbedre sin likviditet, så
kan det vel hurtigt få den konsekvens, at når/hvis diskontoen - forhåbentlig
ikke - igen stiger, vil et andet pengeinstitut kunne "overbyde"
J.A.K., og så kan J.A.K. pengeinstituttet stå tilbage med et lån, der
ikke kan opsiges. Peter Djurtoft
udtrykker i afsnittet "6 vigtige punkter" nogle holdninger, som
han påstår vil få "folket" til at forstå J.A.K.´s
pengemoral, men indrømmer samtidig, at denne del af sagen har pressen
ikke den store opmærksomhed på. Kunne dette ikke skyldes, at J.A.K.
giver "signalforvirring", når vi med den ene hånd og flag i hånden
fortæller, hvor meget vi er imod renten og dens forbandelser og med den
anden hånd med lige så stort et flag oplyser, at vi kan faktisk samtidig
overbyde alle de andre pengeinstitutter, når det gælder rente på børneopsparingskonti.
Er læseren
forvirret? Det forstår jeg godt! Det er rigtig
flot, at J.A.K. har nogle - alt for få - selvstændige pengeinstitutter
med en meget forskellig profil, men er det rigtigt, og er det fremtiden,
at forskellen er større end ligheden? Det er ikke
Landsforeningen bestyrelses opfattelse, at de nyeste "tiltag"
eller den "kreative tænkning" fremmer forståelsen for J.A.K.
tanken! Jeg er helt enig
med vort aktive medlem - Peter Djurtoft - når samme foreslår, at det må
være tiden til et arrangement, der indgående og dybtgående analyserer
J.A.K.s rente- og pengepolitik i fremtiden. Landsforeningens
bestyrelse er altid rede til drøftelse af sådanne forslag.
|