| J.A.K. bladet
Boganmeldelse David
Helin: Grevas Forlag
2002, 336 sider, illustreret bl.a. i farver. Pris 220 kr. Bestilles helst
på: david@folkebevaegelsen.dk
"30 år i
folkestyrets tjeneste" fokuserer
først og fremmest på Folkebevægelsens syn på EF/EU og organisationens
aktiviteter, især i forbindelse med de folkeafstemninger og
parlamentsvalg, der har været afholdt igennem årene. Herved søger
forfatteren ikke mindst at besvare spørgsmålene: Hvorfor har det været
så vigtigt at være imod EF/EU? Hvad ville man gerne have i stedet for?
Og hvad har man foretaget sig for at opfylde sit mål om at bringe det
danske medlemskab til ophør? Bevægelsen bliver levendegjort ved en lang
række fortællinger fra mere og mindre kendte personer, der har virket i
den. Men bogen handler
også om mere end det. Den indeholder samtidig en beskrivelse af EF/EU’s
udvikling og den proces, hvorved Danmark er blevet en stadig mere
integreret del af denne statsdannelse; herunder en beskrivelse af de til
tider ganske rystende midler, som de danske politiske magthavere har
benyttet sig af, for at integrationen kunne finde sted. Bogen bliver
dermed tillige en stærk kritik af de udemokratiske tilstande, der har
hersket i Danmark på dette politiske område. Og den er samlet set et væsentligt
bidrag til at udfylde det temmelig store hul, der findes med hensyn til
litteraturen om EU-debatten og Danmarks integrationsproces i det hele
taget. "30 år i
folkestyrets tjeneste" henvender sig til alle, som er interesserede i
EU, modstanden mod EU, samt selvfølgeligt ikke mindst i Folkebevægelsen
og politiske bevægelser i det hele taget. For
nærmere oplysninger: Ring
på 3582.1800 - Skriv til Folkebevægelsen (helst på adressen david@folkebevaegelsen.dk)
eller til Sigurdsgade 39A, 2200 Kbh. K, att. David Helin.
|