| J.A.K. bladet
Hvad
er det, der gør, at en andelskasse kan kalde sig en J.A.K. andelskasse? Af Peter
Djurtoft, formand for repræsentantskabet i Andelskassen J.A.K. Slagelse Dette er – måske
- et svar til Hans
Meldgaards "læserbrev", men må også gerne ses som en
tilbagevendende debat om udviklingen af J.A.K.s virke gennem
Landsforeningen og i dagligdagen i de enkelte J.A.K. andelskasser. Jeg håber
dog, at der i det nedenstående gives en forståelig forklaring, hvorfor
alting ikke kan opstilles sort eller hvidt, når vi i et pengeinstitut
skal fremme den rentefrie udvikling. Den lange vej
til det rentefrie samfund For mig er det således
ikke udgangspunktet at forsvare en rentesats på 5 % på vores børneopsparing,
kapitalpension m.v. på særlige indlån - eller rente i det hele taget i
J.A.K. pengeinstitutter, men at se tingene som helhed for den meget store
samfundsopgave, vi i Landsforeningen J.A.K. og som J.A.K. pengeinstitutter
påtager os, når vi vil løfte opgaven om et rentefrit samfund. Landsforeningen
J.A.K.s regioner har samtidig en stor opgave i kontinuerligt at fastholde
og udvikle de mål, der ligger i rentens afskaffelse og den menneskelige
frigørelse. Det er også vigtigt, at der løbende – både lokalt og på
landsplan – sættes spørgsmålstegn ved de enkelte regioner og
andelskassers tiltag og måske endnu vigtigere mangel på tiltag. Jeg vil i det følgende
tage udgangspunkt i den rolle, jeg har som p.t. repræsentantskabsformand
og deltidsansat i Andelskassen J.A.K. Slagelse. Mine argumenter kan derfor
beskyldes for at have et primært "forretningsmæssigt"
udgangspunkt. Dette skal ikke forstås som en nedprioritering af fokus for
endnu mere ind- og udlån i den rentefrie del. Den debat og udvikling skal
vi også have. J.A.K. arbejdet
skal styrkes Jeg vil gerne slå
fast fra starten af, at vi i J.A.K. Andelskassen Slagelse er en fast støtte
til udbredelse og udbygning af idealerne bag J.A.K. – det skal der ikke
herske tvivl om. Det er også helt
sikkert, at Slagelse har ønsket en styrkelse af arbejdet i
Landsforeningen og Foreningen af J.A.K. andelskasser. På Foreningen af
J.A.K. andelskassers generalforsamling blev budgettet beskåret med over
150.000 kr., der bl.a. skulle være brugt til udadvendte aktiviteter,
oplysningsarbejde, PR og kursus/uddannelsesaktiviteter. Derudover er
sekretariatet blevet udliciteret og timemæssigt beskåret for at kunne
tilfredsstille ønsker fra andelskasserne om et mindre kontingent.
Fremtidig skal en væsentlig del af dette arbejde ske ved
"frivillighed" og brugerbetaling. Støtte fra
andelskasserne kunne også gives til Landsforeningen J.A.K. gennem et
arbejdsmæssigt og økonomisk tilskud, der eksempelvis kunne give det
"overskud" i Landsforeningen, så der ikke til stadighed skal være
fokus på indtægter på faldende medlemstal - og at eksempelvis
Landsforeningens formand ikke behøver at gå tiggergang for at skabe økonomi
i udgivelsen af Landsforeningens nye brochure. Et sådant tiltag burde
ikke forsinkes i år på grund af manglende menneskelige og økonomiske
resurser. Jeg tror dog ikke, dette tilskud fra andelskasserne på nuværende
tidspunkt er muligt med de besparelser, der er sket i
Andelskasseforeningens regi. Andelskassen
J.A.K. Slagelse støtter også J.A.K. Region Syd- & Vestsjælland,
hvor en aktiv bestyrelse i de sidste mange år har gennemført næsten månedlige
møder med varierende temaer. Her har vi en ulønnet personkreds, der
arbejder for os alle gennem praktiske arrangementer og information.
Andelskassen har her kunnet støtte med et økonomisk tilskud og
naturligvis lagt lokaler til i det omfang, der har været brug for det. Et
pengeinstitut for helkunder Ovenstående og
det følgende skal ikke ses som en "pudse glorie", men måske
forklare et differentieret syn på, hvem og hvad der er en
"rigtig" J.A.K. andelskasse – og hvem der kan/bør sætte sig
som dommer over dette. Rentens
afskaffelse og den menneskelige frigørelse er det fundament, som J.A.K.
bevægelsen siden sin begyndelse har bygget sit hus på. Begge dele er –
måske – blevet endnu vigtigere at have som mål for os. Vi er som
mennesker blevet viklet endnu mere ind i det "samfundsmæssige"
net, der på kryds og tværs binder os tættere sammen både i de
menneskelige og økonomiske sammenhænge. Vi er med den tiltagne
globalisering blevet endnu mere uden indflydelse på beslutninger, andre
lande og regeringer tager med nationale/lokale omkostninger med både økonomiske
og menneskelige konsekvenser (tænk blot på krigen i Irak og kampen om,
hvem der skal tjene på genopbygningen). På andre områder har
globaliseringen helt klart været en forbedring i forbindelse med
spredning af viden og dermed indsigt og mulighed for demokratisering i
traditionelle lukkede samfund. Andelskassen
J.A.K. Slagelse tog for mange år tilbage en beslutning om, at vi ville være
et pengeinstitut for "helkunder". Vi havde og har fortsat en god
basis i en stabil personkreds af J.A.K. mennesker, der gennem generationer
har haft Andelskassen i Slagelse som deres eneste pengeinstitut. De havde
gennem de tidligere lånekasser og opsparing afviklet deres gæld –
eller omlagt den fuldt ud til en rentefri økonomi. Her kunne vi været
stoppet og taget nye andelshavere ind i det omfang, det rentefrie kunne bære
udlån til nye kunder, eller kunder selv havde opsparet lånemulighed. Vi
kunne, som andre andelskasser har valgt - forblevet et helt rentefrit
pengeinstitut. Bedre
udviklingsmuligheder Vi havde dog et ønske
om fortsat at betjene kunder i alle samfundslag og tage dem som helkunder.
Det vil sige, vi skulle give dem tilbuddet om overtagelse af hele deres
engagement i kundens tidligere pengeinstitut – altså både indskud og
rentebærende lån. Vi fandt, at vi gennem vækst i Andelskassen J.A.K.
Slagelse kunne skabe en bedre udviklingsmulighed og vækst for vores
rentefri tanker. Denne vækst måtte så starte med accept af renten som
et værktøj i det omfang, vi ikke kunne skabe mulighederne i de rentefrie
udlån. Generalforsamling, repræsentantskab og bestyrelse er her en
vigtig faktor i overvågningen af, at også den rentefri afdeling er i vækst
og helst en vækst, der procentuelt kan matche den rentebærende. Derved opstod et
behov for opdeling i Andelskassen i en rentebærende og rentefri afdeling,
hvor kunderne typisk starter med lån i den rentebærende afdeling og lønkonto
i den rentefri afdeling. Jeg må dog for god ordens skyld også nævne, at
nogle af vores kunder bruger os som en "pengeautomat", fordi vi
ved en tilfældighed er det nærmeste, hvor de kan hæve deres løncheck
m.v. Vi har i Slagelse
debatteret mange muligheder for "finansiering" af vores
renteafdeling. Den mest logiske ville være en omlægning af lån til
rentefrit fra den første dag. Desværre er vores rentefrie økonomi ikke
til denne mulighed i fuldt omfang – dels skal den finansielle mulighed være
til stede, dels skal kundens sikkerhedsstillelse være 100%. Vi har derfor
valgt at sikre vores likviditet til disse udlån gennem bl.a. indskud på
aftalekonti og særlige indskud (børneopsparing, kapitalpensioner m.v.).
Dette har givet os den mulighed at sikre de midler, der skal være til
stede, når der skal lånes penge ud. 6 vigtige
punkter Vi har i Slagelse
valgt at være markedsførende på disse særlige indlån. Vi har faktisk
gennem en lang årrække givet en høj indlånsrente på disse konti, men
er først ved tilmelding til Finansrådets "renteside" og efterfølgende
til internetsiden "www.mybanker.dk" blevet eksponeret med vores
rentesatser. Via "www.mybanker.dk" er vi blevet prissammenlignet
i et utal af medier. Om renten på nogle af vores indlån skal være 5 %
eller en anden rentesats, finder jeg i denne sammenhæng ikke som vigtig.
For os i Slagelse har det vigtigste være følgende: 1.
Likviditet til udlån. 2. Bedst at
låne penge af vores egne kunder. 3. Kunder,
der er gode til at spare op, er gode (kommende) rentefrie kunder. 4. Markedsføring
af Andelskassen J.A.K. Slagelse som pengeinstitut. 5.
Renteafdelingen ses som ren forretning, der skal give "drift" i
den rentefrie afdeling. 6. Omtale
(positivt) af andelskassen mediemæssigt som et pengeinstitut, det er godt
at være/blive kunde hos. Sammenhængende
har vi måttet erkende, at nye kunder tager udgangspunkt i det, de kender,
nemlig renter og gebyrer. Vi har som tidligere beskrevet endnu ikke kunne
opbygge den rentefrie økonomi til et niveau, hvor vi i fuldt omfang kan
omlægge nye kunders økonomi til rentefri. Den "gode
historie" i pressen Vi ville gerne,
men må se i øjnene, at med ønsket om at fungere som rentefri og rentebærende
"samfundsbank", indtil der er opbygget tilstrækkelig rentefri
kapital, må vi acceptere, at "selvmodsigelser" som gode renter
i et rentefrit pengeinstitut omtales som nr. 1 i Forbrugerrådets blad,
Mybanker, Politiken, Berlingske Tidende, TV2-øst, lokale dagblade og
medier. Vi ville gerne –
og har løbende forsøgt – at få omtale som pengeinstituttet med de
rentefrie ind- og udlån, men har ikke journalistisk kunnet få opmærksomhed
fuldt ud, når journalisten i denne og andre sammenhænge er kommet ind ad
døren for at få "historien". Som det også
beskrives i Forbrugerrådets blad, er fokus som sådan ikke på den bedre
rente, men på den bedre økonomi, der er i opsparing på eksempelvis børneopsparing
i Andelskassen ved 18-års fødselsdagen. Denne historie
kunne også fortælles om kunder, der på deres indlån har opsparet en lånemulighed
over 5 år på 100.000 kr. til 5 % i rente. Alternativet havde været 0-1/2 % i Danske
Bank excl. diverse gebyrer og med en rentesats på 9-13 % ved lån af
de 100.000 kr. Vi har blot endnu ikke kunnet få denne omtale bragt mediemæssigt
som en "god historie". Hvem snyder
hvem? For debattens
skyld vil jeg kort nævne, at Andelskassen J.A.K. Slagelse pr. 1. april
har nedsat renten på særlige indlån og kræver andelskapital i
forbindelse med etablering af nye kundeforhold. Derved er vi ikke mere på
lister over sammenligninger på renter m.v., da disse kun medtager
rentesatser, hvor der ikke kræves tegning af andelskapital m.v. Vi vil
formodentlig fortsat bruge disse rentebærende indlån til at skabe den nødvendige
likviditet for rentebærende udlån. Vi har i Slagelse
også valgt, at vi ikke anstændigvis kan bruge vores stigende rentefrie
indlån til ovenstående, selvom vi herved kunne få et kanonoverskud med
sådanne rentemarginaler. Vi bruger disse rentefrie indlån til kunder,
der har helt/delvis opsparet lånemulighed eller til rentefrie udlån på
"forskud" til primært områderne miljø, sociale eller
kulturelle formål. Her benytter vi os af den til Andelskassen tilknyttede
Regnbueforeningen, der udpeger/godkender disse udlån. Hvis vi giver en
god indlånsrente, "snyder" vi os selv i Andelskassen. Hvis vi
benytter rentefri indlån til rentebærende udlån, "snyder" vi
vores kunder! Man træffer
nogle valg… Vi har i Slagelse
p.t. valgt ikke at lægge vores indtægtsside på nye gebyrer. Vi ville,
hvis vi valgte dette, i sammenligning med andre pengeinstitutter, kunne
skabe gode indtægter og væsentlig bedre overskud. Jeg opfatter gebyrer
og renter som værende lige problematiske. Er andelskassernes stigende
gebyrer ikke blot en rente, der ikke er fradragsberettiget? Andre andelskasser
har valgt at fjerne mere grundlæggende elementer som eksempelvis Andelslånefonden,
der vel egentlig er basis i den rentefrie tankegang. Andelslånefonden er
svær at forklare og håndtere. Den er samtidig meget langsigtet for den
enkelte kunde, hvis lånebehovet selv skal opspares, og der ikke er fælles
ledig lånemulighed. Andre andelskasser
har valgt at indføre mulighed for forrentning af andelsbeviser, der skal
tiltrække ansvarlig indskudskapital og dermed forbedre solvens m.v. Vi føler, vi i
Slagelse har valgt det bedste instrument, når vi skal ud på markedet at
låne penge. Vi vil helst låne pengene af vores egne kunder og hellere
give dem renterne end at låne i Danske Bank eller andre pengeinstitutter,
hvor vi ikke ved, hvordan pengene er tjent. Til sidst vil jeg
da nævne, at jeg finder det arrangement, Landsforeningen J.A.K. og
Foreningen J.A.K. andelskasser har i støbeskeen i løbet af efteråret
2003, netop kunne være en anledning til at tage ovenstående
problematikker op. Jeg finder det helt klart vigtigt, at vi i fællesskab
får debatteret disse spørgsmål godt og grundigt igennem. |