| J.A.K. bladet
Leder af redaktionen Ikke
ved magt, ikke ved vold, Da dette nummer af J.A.K. bladet blev planlagt, havde ingen i redaktionsudvalget fantasi til at forestille sig, hvor aktuelt netop dette emne skulle blive ved bladets udgivelse. Omfanget af den tilspidsede konflikt i Mellemøsten, og hvad den kan medføre, er umulig at overskue. En meget nærliggende risiko er, at mange civile og uskyldige menneskers eksistens er i fare. Kan nogen grund overhovedet være så betydningsfuld, at man kan forsvare at dræbe andre mennesker for at opnå det tilsigtede? Kan nogen nation stille sig til dommer over for andre og i demokratiets navn med magt og våben tiltvinge sig "retfærdighed"? Kan nogen nation udpege andre nationer som "Slyngelstater" og omtale dem som "Ondskabens akse"? Netop for at undgå en sådan konfrontation blev FN oprettet, og FN har på verdenssamfundets vegne handlet over for Irak og dets diktator. Den igangværende undersøgelse af Iraks våbenarsenaler er tilsyneladende ikke nok for USA, der nu på en usædvanlig arrogant måde påtager sig rollen som verdens og det irakiske folks frelser. Iraks diktator er absolut ikke for god at vælte. Han har mange liv på samvittigheden, og han har provokeret Vesten adskillige gange. Med indsættelse af den amerikanske krigsmaskine er det overvejende sandsynligt, at Saddam Hussein og hans styrker hurtigt kan bekæmpes, men det bliver også på bekostning af civile tab. Og hvad skal der ske efter en eventuel "sejr"? USA vil måske kunne vinde krigen, men kan de vinde freden? De modstandsgrupper, som Saddam Hussein med hård hånd har holdt i ave, og som USA nødvendigvis må støtte sig til, vil sandsynligvis overtage magten og føre interne stridigheder, som igen går ud over civilbefolkningen. Muligheden for en opdeling af landet kunne også være til stede, men det vil heller ikke skabe fred - sporene skræmmer fra Palæstina-opdelingen efter 2. verdenskrig, hvor problemerne med daglig terror fra både Israel og Palæstina er større end nogensinde. En væbnet konflikt vil også få religiøse overtoner, idet det vil blive betragtet som endnu en krig mellem kristne og muslimer. Er der i dag en spændt situation mellem disse religioner, vil situationen med en krigserklæring blive mangedoblet. Spørgsmålet er også, om der er andre motiver, der driver den amerikanske aggressivitet. Det er nærliggende at pege på "det sorte guld", der vælter op af undergrunden i Irak, og som efter Saudi-Arabien har verdens største oliereserver. Kan USA få kontrollen over Irak, har de også kontrollen over olien og oliepriserne, der er af afgørende betydning for USA’s økonomi. Vi må så stille spørgsmålet, om der ikke er andre måder at løse situationen på end gennem militær magt? J.A.K. har altid været modstander af krigshandlinger og har siden starten i 1931 benyttet følgende slogan: "Ikke ved magt, ikke ved vold, men ved jævn sund fornuft." Magt og vold løser ingen konflikter, tværtimod virker det som benzin på et brændende bål. J.A.K. har derimod arbejdet og arbejder stadig for en mere retfærdig måde at fordele klodens værdier på, idet nød og elendighed oftest er årsagen til, at konflikter opstår. Nød og elendighed opstår bl.a. gennem den rige verdens arbejdsfrie indtægter i form af spekulation og rentebetalinger på de fattige landes bekostning. Også salg af våben til de fattige lande er en god indtægtskilde, og derfor har den rige verden måske også en interesse i at holde liv i konflikterne. Gennem tiderne har store personligheder talt for og praktiseret ikke-voldelige konfliktløsninger. Her skal nævnes Gandhi, der fik Indien løsrevet fra engelsk overherredømme, og Martin Luther King’s indsats for de farvedes borgerrettigheder i USA. Begge lysende eksempler på, at konflikter kan løses uden magt og vold. Gennem indholdet i dette temanummer af J.A.K. bladet er det vores hensigt at sætte fokus på de rædsler, som krig uvægerligt medfører - og samtidig pege på, at konflikter kan løses på andre måder. |