Amnesty og Irak krisen

Amnesty udtaler sig generelt ikke om, hvorvidt en krig er velbegrundet. Menneskerettighederne forbyder ikke krig. Amnesty International arbejder på at få regeringerne til at gøre, hvad de kan for at undgå krig. Magtanvendelsen bør være den sidste udvej

Af Stig Nielsen, pressechef i Amnesty International

Den 7. februar skrev Amnesty International således til præsidenten for FN’s Sikkerhedsråd, Gunter Pleuger.  I brevet udtrykkes bekymring over den manglende opmærksomhed på – og dermed hensyntagen til - de omkostninger, som en militær aktion mod Irak kan få for landets civilbefolkning. Et spørgsmål, som Amnesty International i høj grad mener, at Sikkerhedsrådet bør diskutere i åbenhed med alle FN’s medlemmer.

Konsekvenserne bør diskuteres åbent

Uanset, hvad holdningen er til en evt. krig mod Irak, så bør der arbejdes for, at det humanitære beredskab bliver bygget op på et kvalificeret grundlag. FN’s eget charter tilsiger, at de menneskeretslige og humanitære konsekvenser omhyggeligt må overvejes og vurderes i forhold til den trussel, som Irak siges at være for fred og sikkerhed.

Amnesty International har især bedt Sikkerhedsrådet om at undersøge og diskutere:

I. De sandsynlige følger på den menneskeretslige og humanitære situation for den irakiske befolkning. En befolkning, som allerede er tynget gennem voldsomme overgreb fra den irakiske regerings side og af konsekvenserne af de økonomiske sanktioner.

II. Risikoen for, at en militær aktion vil føre til massive flygtningeproblemer, som i 1991, hvor 1.3 mio. irakere tog flugten. Det vil betyde et behov for at sikre åbne grænser samt international støtte til effektiv beskyttelse og assistance til flygtninge og fordrevne.

III. Risikoen for grove overtrædelser af den humanitære lovgivning, herunder direkte overgreb på civile og brugen af "levende skjolde". Der er også brug for en vurdering af resultatet af en mulig brug af kemiske og atomare våben, der alle, ifølge deres natur, rammer tilfældigt.

IV. Muligheder for at sikre indsættelse af menneskerettighedsobservatører på linie med resolution 57/232, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling så sent som december 2002.

Amnesty har forstået, at FN har vurderet den humanitære risiko ved konflikten i Irak, og at den vil blive diskuteret bag lukkede døre. Men det er sagen alt for alvorlig til. Vi har alle behov for - og krav på - en åben, informerende og fyldestgørende debat af konsekvenserne af en krig.

Vagthund

I tilfælde af krig har Amnesty International også en vigtig rolle at spille. Vi skal holde øje med, om krigens parter overholder den internationale humanitære lovgivning. At civile lider mindst mulig overlast ved militære aktioner, at flygtninge sikres, at krigsfanger behandles efter reglerne, og at sårede får den nødvendige hjælp. Alt sammen regler for almindelig medmenneskelig adfærd, som landene har skrevet under på, at de følger i en krig. 

Måneders diskussioner og skriverier om Irak-konflikten har til overmål vist, at der er mange interesser involveret i den aktuelle konflikt, som f.eks. magt, olie og sikkerhed. Menneskerettighederne nævnes også som et vigtigt element, og Amnesty har gennem alle årene dokumenteret Saddam Husseins overgreb på såvel egen befolkning som på nabolandene. Vi ved, at Saddam Hussein vil være skruppelløs også, når det gælder anvendelse af kemiske våben, som han tidligere har vist det mod sin egen befolkning.

Desværre kan det være svært at gennemskue, om det er af reel bekymring for menneskerettighederne eller af andre årsager, at krigen måske skal udkæmpes. Derfor vil der også blive brug for organisationer som Amnesty International til ikke blot at dokumentere overgreb på menneskerettighederne, men også til at påpege, når dobbeltmoralen og mediemanipulationen stikker sit hoved frem.

Det kræver, at Amnesty er så tæt på begivenhederne som muligt. Organisationen er derfor også langt fremme med planerne om at udstationere folk tæt på konfliktens centrum.

Sandsynligheden for, at en krig i Irak både kan udløse uro i nabolandene og en større humanitær krise, er absolut til stede. Et skrækscenario kan være et Mellemøsten i flammer. Uanset omfanget af en krig vil menneskerettighedskonventionerne komme under endnu større pres. Den svære - men nødvendige - opgave bliver at holde regeringerne fast på, at konventionerne, uanset hvad, er til for at overholdes! 

Se mere på www.amnesty.dk 

J.A.K. bladet