| J.A.K. bladet
Aktuel Økonomi Pengeinstitutsammenligning
Af Uffe Madsen, Folkesparekassen Hvad koster det at være kunde i et pengeinstitut? I tidsskriftet "Penge & Privatøkonomi" er der hvert år en sammenligning af, hvad det koster at være kunde i en række udvalgte pengeinstitutter. Der tages udgangspunkt i økonomien hos en familie, bestående af 2 voksne og 2 børn. Der er en årlig husstandsindkomst på kr. 600.000, og familien har eget hus og bil. Familien har følgende indlånskonti og værdipapirer i pengeinstituttet:
På udlånssiden er der følgende gæld til pengeinstituttet:
Derudover har familien følgende servicebehov på årsbasis: - 24 hævninger ved kassen - 24 girokortindbetalinger - 24 dankorthævninger i eget pengeinstitut i åbningstiden - 12 dankorthævninger i eget pengeinstitut uden for åbningstiden - 12 dankorthævninger i fremmed pengeinstitut i åbningstiden - 12 dankorthævninger i fremmed pengeinstitut uden for åbningstiden - 24 checks - 600 kontotransaktioner - Aktiedepotet omlægges 2 gange - Obligationsdepotet omlægges 1 gang I det følgende er angivet den årlige udgift til renter (efter skat) og gebyrer:
Folkesparekassen indgår ikke i sammenligningen, men det pågældende kundeengagement vil gennem anvendelse af sparekassens rentefrie konti og tilhørende rentefri lånemulighed give en placering som nummer 9, hvilket er særdeles tilfredsstillende. Denne placering skal ydermere ses i lyset af, at alle foranstående pengeinstitutter med undtagelse af 3 er rene internetbanker uden filialer til kundeekspedition. Som følge af manglende oplysninger har det ikke været muligt at medtage de øvrige J.A.K. pengeinstitutter i sammenligningen, men mange af andelskasserne vil sandsynligvis ligge på linie med prisen i Folkesparekassen. Hvilke faktorer spiller ind ved fastsættelsen af rentens størrelse? Af Uffe Madsen, Folkesparekassen Hvad er det, der sker med vores rentesatser - de falder og falder og er nu nede i et niveau, hvor vi skal mange år tilbage for at se tilsvarende satser? Hvorfor sker denne udvikling, og hvilke faktorer spiller ind ved fastsættelsen af rentens størrelse? Hovedoverskriften er to faktorer - nemlig dels den økonomiske stagnation i den vestlige verden, og dels frygten for en væbnet konflikt i den arabiske verden. Udviklingen i USA Den økonomiske udvikling i den vestlige verden er hovedsagelig påvirket af udviklingen i USA, og efter en årrække med stor vækst i forbrug og investering under præsident Clinton vendte udviklingen for et par år siden og blev afløst af en stagnation. Årsagen hertil var, at kursen på US$ under opgangsperioden steg betydeligt, idet investorer fra hele kloden ønskede at deltage i festen og investerede i USA, fortrinsvist i aktier, hvor især IT-branchen tiltrak sig særlig opmærksomhed. Kursstigningen har imidlertid den effekt, at prisen på de amerikanske produkter stiger i udlandet, hvilket besværliggør eksporten, men gør det til gengæld mere attraktivt at købe importerede varer med den stærke dollar. Dette skaber problemer for de amerikanske virksomheders konkurrence med udlandet med produktionsnedgang til følge. Disse udsving sker helt i takt med de traditionelle økonomiske teorier, og udfordringen består i at dæmpe udsvingene, således at der opstår en stabilitet. Her kommer renteniveauet på banen. Den amerikanske centralbank forsøger med sin rentepolitik at stabilisere udsvingene, og det skete også, idet renterne i opgangsperioden blev hævet flere gange. Ideen med disse rentestigninger var at lægge en dæmper på udviklingen, idet - igen i teorien - en rentestigning medfører faldende investeringer og forbrug. Når det er dyrere at finansiere f.eks. boligbyggeri, er færre tilbøjelige til at bygge huse, og når huslejen stiger, bliver der mindre til forbrug. Den nedadrettede udvikling smitter igen af på virksomhederne, og kursen på aktier vil falde. Nu er teori og praksis ikke altid det samme, og andre elementer kan også spille ind og påvirke udviklingen. Det gjorde det også i USA - nærmere betegnet den 11. september 2001 - på hvilket tidspunkt udviklingen var for nedadgående. Som følge af terrorhandlingen i New York gik landet stort set i coma, og den negative udvikling blev forstærket. Kort tid derefter blev et par af de største erhvervskoncerner i USA afsløret i regnskabsfusk og blev under stor mediebevågenhed erklæret konkurs. Det var absolut ikke godt for aktiemarkedet, idet investorerne mistede tilliden til virksomhederne og solgte ud af amerikanske aktier, der kom ud i et frit fald. Lavere rentesatser Nu var medicinen så rentesænkninger, og de kom - den ene efter den anden - og lige meget hjalp det. Igen blev kursen på US$ påvirket af udviklingen, idet alle investorer nu ville ud af USA, hvor aktiekursen udviklede sig katastrofalt, og samtidig blev rentesatserne lavere og lavere, så det blev mere interessant at investere i andre lande. Dollaren blev sat til salg, og prisen faldt - kursen dykkede og gør det for så vidt stadig. Der er vi i dag - lavt renteniveau, billige aktier, der måske endnu ikke har set bunden, og en faldende kurs på US$, der måske falder yderligere. Præsident Bush er handlingens mand, og han har ikke tænkt sig at se på denne udvikling for hans land - uden at reagere på det. Han vil styrke amerikanernes forbrug og lyst til igen at investere i aktier. Han har ikke rådighed over renteinstrumentet, der alene kan benyttes af centralbanken, men han kan lave skattelettelser - og det gør han så. Bush har nyligt præsenteret sit program for vækst, og det går på markante skattelettelser til den rigeste del af befolkningen, der bl.a. får væsentlige skattefradrag ved investeringer i aktier. Ideen er, at med stigende aktiekøb vil prisen på aktier stige, og skattefrie gevinster vil øge forbruget. Det er nu en utraditionel måde at gribe tingene an på, men tiden må vise resultatet deraf. Større usikkerhed Den skitserede udvikling i USA er et nøjagtigt billede af udviklingen i Europa, blot med lidt forsinkelse, og på samme måde også udviklingen i Danmark. Vi har haft opsvinget i aktiemarkedet med store kursgevinster til investorerne, og vi har igen haft nedturen, hvor gevinsterne blev formøblet. Til yderligere at skubbe på den nedadgående udvikling i aktierne kommer frygten for en væbnet konflikt i de arabiske lande. Dette skaber usikkerhed hos investorerne, for hvad vil der ske med virksomhederne? Våbenproducenterne vil naturligvis have kronede dage, men de er ikke stærke nok til at løfte markedet. I en sådan usikker tid tør ingen virksomheder foretage investeringer i produktionen - alle venter og ser tiden an, og det smitter af på aktierne, der igen falder. Medens de stakkels investorer nu sidder og venter på, at aktiekurserne begynder at vende opad igen, skal pengene - og her taler vi om rigtig mange penge - placeres i noget, og det bliver i de såkaldte rentebærende papirer, hvilket vil sige obligationer. I konsekvens af denne efterspørgsel vil kursen på obligationerne være stigende, og derved er det usikre aktiemarked medvirkende til faldende rentesatser. Konsekvens af nedgangstider Vores nuværende historisk lave renteniveau er altså en konsekvens af nedgangstider og usikkerheder - det er ikke et resultat af en velordnet verden med sunde virksomheder og sund økonomi, nærmere det modsatte. Hvor længe vil dette fortsætte? Ingen kan naturligvis spå om fremtiden, men meget tyder på, at bunden er ved at være nået, og spåmændene (dvs. økonomerne) anbefaler nu aktiekøb i moderate mængder og varsomhed med obligationskøb. Apropos sammenhængen mellem den lave rente og en usund økonomi kan det som et kuriosum nævnes, at renten for placering af penge i japanske banker nu er kommet under 0, hvilket vil sige, at der skal betales for at få penge opbevaret i bankerne, og udlån ydes ned til under 1% p.a. Det er absolut heller ikke et tegn på en sund økonomi, nærmere det modsatte - men det er en helt anden historie. J.A.K.s drøm om et rente- og udbytningsfrit samfund er ikke nært forestående, selv om rentesatserne er langt nede, idet det er helt andre markedskræfter, der har tvunget renten derned. Rentefaldet er netop fremkommet i form af de spekulative påvirkninger, og så længe de har mulighed for at styre udviklingen, vil disse op- og nedture i økonomien fortsætte. Det forhindrer os dog ikke i at glæde os over renteniveauet og få det bedst mulige ud af det, bl.a. med at vejlede vores kunder til at omlægge tidligere optaget dyr gæld til lavere forrentning. |