| J.A.K. bladet
Af Lis Poulsen, formand for Landsforeningen J.A.K. Hvorfor
arbejder vi for J.A.K.? Hvorfor gør vi den frivillige indsats for J.A.K., som
vi nu gør? Det kan man godt spørge sig selv om en gang imellem - der var
masser af andre ting, man kunne tage fat på. Og hvad nytter den indsats,
vi yder. Er det kun for vores egen skyld, vi gør det her, eller gør det
en forskel for andre mennesker, at vi holder foreningen kørende. Hvert år når kassereren meddeler, at nu er der igen
slettet en stribe medlemmer og abonnenter, som ikke har betalt kontingent,
så kan man godt tabe modet og spørge sig selv, om hvad de mange timer
har nyttet. Dette er åbenbart ikke et nyt fænomen. I en nytårsartikel
1943 skriver K. E. Kristiansen: "Der synes visse steder inden for J.A.K. kredse at
være bleven en indgroet tro, at folk ikke kan bringes til at interessere
sig så meget for arbejdet for økonomisk frigørelse, at de vil tegne et
abonnement på vort blad. Her må enhver gøre sig den kendsgerning fuldstændig
klar, at det er dennes egen skepsis, der står som den værste hindring,
fordi den øjeblikkelig overføres til den, man taler med, og så er
naturligvis alle sunde lukket. Før man gør et forsøg, må man altså
selv have den mest levende tro på muligheden". Det ser altså ud til, at også for 60 år siden havde
man problemer med at tolke og viderebringe det budskab, som
Landsforeningen J.A.K. bygger på. På repræsentantskabsmødet i oktober 2001 blev der
taget hul på en proces, der skal skabe fremtidens J.A.K. Vi fik
formuleret følgende værdigrundlag:
Dette værdigrundlag falder fint i tråd med Niels Juhl
Bentzens artikel i dette nummer af J.A.K. bladet, hvor det blandt andet nævnes: "Demokrati-værdierne gør J.A.K.
pengeinstitutterne specielle, fordi organisationsformen og den generelle
holdning er demokratisk. Det har altid været vigtigt at bibeholde og
udvikle de demokratiske mekanismer i J.A.K. Dette viser bevægelsens
respekt og værdsættelse for den enkelte kunde og er særegent for danske
pengeinstitutter. Det er i øvrigt fuldt ud i dansk folkeånd og i
overensstemmelse med de bedste demokratiske principper, når der i
andelskasserne gives een stemme til alle, uanset antal andelsbeviser. Et andet værdisæt, der gennemsyrer J.A.K., er ligeværdigheds-tanken.
Denne er i nært slægtskab med demokrati-tanken og går ud på, at alle
behandles ens uanset det økonomiske engagement. At vilkår som gebyrer og
rentesatser ikke kan forhandles, er helt enestående i branchen, men desværre
også på vej ud hos mellemstore desperate andelskasser, der fortvivlet søger
i mørket efter nye kunder. Sidst, men ikke mindst, har tanken om social bevidsthed
på udefinerbar måde fat i de fleste pengeinstitutter. Denne indeholdes
fx i tanken om rentefrihed, idet renten ikke alene er samfundsdestruktiv,
men også en udbytning af den svagere part. Det er en form for social
bevidsthed, der ligger tæt op ad tanken om ligeværdighed. Men her er der
ikke tale om ligeværdighed mellem kunderne og pengeinstituttet, men også
mellem pengeinstituttet og omverdenen". Vi har 18 pengeinstitutter, som vi kan være stolte af
- her ydes en kæmpe indsats af både personale og ikke mindst
bestyrelsesmedlemmer. Det er vigtigt, at vi driver vore pengeinstitutter med
så høj en etik og moral, som det overhovedet er os muligt. Vi skal
arbejde professionelt og levere en god service. Vi skal fortælle vore kunder, at for hver krone de
skal have i renter af deres penge, er der en anden, måske endda deres
egne børn eller børnebørn, som skal knokle for at tjene til at betale
den rente. Vi skal blive bedre til at sælge os selv og vores ide.
Det kræver nok mere uddannelse, hvorfor Landsforeningen i øjeblikket
arbejder med at etablere et kursus i efteråret for personale og
bestyrelse i pengeinstitutterne omkring J.A.K.s ideologi. Vi kan ikke ændre verdensøkonomien her og nu, og vore
pengeinstitutter vil sikkert ikke i vor tid gøre den store forskel, men
vi kan gøre en forskel for de kunder, der vælger os frem for de
traditionelle pengeinstitutter. Det er netop denne forskel - en aldrig svigtende
forpligtelse til at arbejde for økonomisk og menneskelig frigørelse -
som er svaret på spørgsmålet om, hvorfor vi gør den frivillige indsats
for J.A.K. |