Leder af redaktionen

Gensplejsning

Temanummer med nogle få kommentarer til et stort emne

J.A.K. bladet sender herved det første nummer i 2003 på gaden. I den anledning vil redaktionen benytte lejligheden til at ønske alle medlemmer af Landsforeningen J.A.K. og andre læsere af J.A.K. bladet et godt og fremgangsrigt nyt år. Det er vort håb, at mange sammen med os fortsat vil gøre en indsats for at udbrede J.A.K.s tanker om økonomisk og menneskelig frigørelse – og at være med til at fremme en god udvikling i vort praktiske virke gennem J.A.K. pengeinstitutterne.

Også i 2003 vil J.A.K. bladet udkomme med 4 temanumre og 4 medlemsnumre. Det første tema er blevet ”Gensplejsning”. Der er tale om et meget omfattende emne, som bl.a. kan konstateres på internettet, hvor en enkelt søgemaskine giver 15.000 henvisninger til ordene gensplejsning og genteknologi.

4 artikler i J.A.K. bladet kan naturligvis ikke belyse et så stort emne fra alle vinkler. Der kan kun blive tale om at videregive nogle synspunkter, som læserne kan lade indgå i deres egen debat i dagligdagen, for der kan vist ikke være den mindste tvivl om, at det er et emne, som optager mange mennesker. Som en appetitvækker gengives nedenfor nogle udpluk fra de 4 artikler.

Gyldne løfter, men dårlige erfaringer

Formanden for Økologisk Landsforening har noteret sig, at den bioteknologiske industri presser på, for at europæiske landmænd skal dyrke gensplejsede afgrøder. Han har sine tvivl og anser det for mere aktuelt end nogensinde før at se nærmere på, om industriens eventyrlige beretninger er fantasifulde eventyr, eller om de virkelig taler sandt, når de udlægger GM-planterne (Genetisk Modificerede planter) som et stort fremskridt for menneskeheden i almindelighed og landbruget i særdeleshed.

Økologerne risikerer at blive offer for noget nær en katastrofe, hvis der spredes pollen fra GM-afgrøder hos konventionelle naboer. Gensplejsede afgrøder vil sandsynligvis give en økonomisk gevinst for den bioteknologiske industri, der har frembragt de nye afgrøder. For de konventionelle landmænd vil det være en tvivlsom fidus at dyrke GM-afgrøder. Forbrugerne er ikke spor interesseret i at få GMO-fødevarer. Sundheden, miljøet og naturen risikerer at blive de store tabere, mens industrien bliver den eneste vinder. Derfor siger økologerne nej til gensplejsede afgrøder – også i Danmark.

Billeder fra en verden med GMO

Klaus Loehr-Petersen har den opfattelse, at genteknologien er en envejsrute mod et helt ukendt mål. Kun ét er sikkert: Drivkraften i eksperimentet er især penge, mange penge til forskning, produktudvikling og salg af patenterede produkter, som vi får svært ved at vælge fra, selv om vi skulle ønske det.

Han refererer en undersøgelse af gensplejsede roer og stiller nogle konkrete spørgsmål: Hvilke effekter hos køerne ville man have set efter 12 uger? Efter 12 måneder? Efter 12 år? Efter 12 generationer? For det er jo langtidseffekten, der er vigtig – ikke et par uger eller måneder på en delvis gensplejset kost.

Hvis vi vil ændre udviklingen i retning af at studere naturen og udvikle den i stedet for at manipulere og udnytte den, må vi alle gøre noget aktivt. Holdning er godt, men der skal handling til forvandling. Og ingen bør være i tvivl om, at den genteknologiske industri handler effektivt. Det må vi andre også gøre – hver gang vi handler.

Dyr og mennesker

Formanden for Det Dyreetiske Råd har en interessant indledning om, at store bryster efterspørges både hos kalkuner og kvinder. Indgreb for at opnå sådanne resultater er lovlige og synes at nyde en bred accept.

Der er tilsyneladende forskel i synet på, hvilke midler der er acceptable i forbindelse med at “forbedre” henholdsvis dyr og mennesker? Er der tale om dobbeltmoral – eller kan der peges på en forskel mellem mennesker og dyr, som kan tjene til at retfærdiggøre den tilsyneladende forskelsbehandling?

Selve ideen om at ville fremavle bedre mennesker synes at stride mod fundamentale idealer. En del af baggrunden herfor er selvfølgelig, at lederne i det nazistiske rædselsregime legede med idéen om at forbedre den genetiske kvalitet af menneskeslægten. Tilbage står dog spørgsmålet om, hvad menneskene vil med deres egen krop, så længe de ikke i en håndfast forstand skader andre. Nu er udgangspunktet, at der er grænser; og diskussionen drejer sig om, hvordan grænserne i praksis kan trækkes og håndhæves.

 Hvad tør man snart spise?

Redaktionens egen Finn Bentzen siger ”Vel-be-komme”, når han tænker på den industrialiserede mad, vi ofte må indtage, hvis vi overhovedet vil have noget at spise. Han mindes ellers – med glæde – den tid for ikke ret længe siden, hvor vor ernæring næsten kom direkte fra jord til bord – frugt blev plukket direkte fra træerne (med fregner) – rodfrugter blev hevet direkte op af jorden (med jord på) – og hvor kødet fra dyrene ikke var forurenet, ikke “kapitalpint” og ikke stresset.

Vil man tale om en bæredygtig udvikling og udnyttelsen af jordens og havets ressourcer på en værdig måde, er det Finns bestemte opfattelse, at så må flere almindelige mennesker deltage i debatten og i problemløsningen.

Vi bør betragte jorden som en levende organisme og behandle jorden derefter. Det er et stille håb, at forbrugerne fremover må få en bedre oplysning om fødevarernes sammensætning og karakter. På den måde vil vi få den erfaring, at det betaler sig at passe på “moder jord”, fordi så passer vi bedre på os selv – og så kan vi med både hjerte og hjerne ønske hinanden en sund appetit.

Redaktionen er klar over, at nogle læsere måske vil synes, at de 4 artikler har en tendens til at være negative over for gensplejsning, og at der også burde have været artikler med en positiv indgang til temaet.

J.A.K. bladet har ikke valgt side i debatten og stiller derfor spalter i kommende numre til rådighed for flere synspunkter om gensplejsning og genteknologi.

J.A.K. bladet