| J.A.K. bladet
J.A.K.s ideologi og værdigrundlag Mødet onsdag den 30. oktober 2002 om J.A.K.s ideologi og værdigrundlag var arrangeret af J.A.K. Region 7 (Øst- og Nordsjælland) samt Fælleskassen Samøkonomi, København. Formanden for Region 7 – Hans Melgaard – startede mødet med at byde velkommen til direktør Uffe Madsen, Folkesparekassen, som havde kørt helt fra Silkeborg for at give svar på nogle af de spørgsmål, som var stillet, og som aftenen måske ville give svar på: Hvilket grundlag ligger der bag starten af J.A.K. andelskasserne og Folkesparekassen ? Handler det om andet en økonomi ? Uffe Madsen syntes, at det var et godt initiativ, og gav udtryk for, at der var tale om vigtige emner. Han præsenterede os først for to udtalelser: 1. Fra et reklamebureau (oktober måned 2002): “Det eneste unikke, som virksomheder kan profilere sig på i fremtiden, er deres kultur og værdier. Alt andet står konkurrenter og kolleger klar til at gøre hurtigere, billigere og ofte bedre. Men ingen kan kopiere medarbejderne og værdierne. Derfor må virksomheden - uanset om den leverer IT-services, komplette fabriksanlæg eller underleverancer - tænke i branding, hvis deres plads i målgruppens hjerne og hjerte skal bevares i fremtiden.” 2. Udtalelse af en direktør fra et større dansk pengeinstitut (september måned 2002): “Uden historie ingen fremtid. Derfor er det vigtigt, at vi kender vores historie og ved, hvorfor vi er her, hvordan vi er nået dertil, og hvor vi befinder os nu.” Hvad er vores historie? Hvorfor er vi her? Hvordan er vi nået hertil? Folkesparekassens og Fælleskassens baggrund er J.A.K.s ideologi om rente- og spekulationsfri pengecirkulation. Historien J.A.K. er en drøm om et bedre og mere retfærdigt samfund, hvor ingen kan lukrere på andres arbejde gennem spekulation - og om et samfund, der ikke er et omvendt Robin Hood samfund, hvor de fattige giver til de rige. J.A.K. startede i 30-erne, hvor der var krise i landbruget i Danmark, og 1929 var året for krakket i Wall Street. Ved overenskomsterne i 1932 prøvede arbejdsgiverne at nedsætte lønnen markant, og vilkårene var trange. Hvad betyder bogstaverne J.A.K.? Jord Arbejde Kapital Jord er symbol for stof i videste forstand – råproduktet – hvad enten det er metal til brug i industrien eller det lærred og de farver, kunstneren anvender til at fremtrylle sit kunstværk. Arbejde er den påvirkning, stoffet (jorden) underkastes for at blive til det færdige produkt. Kapital er de ved stof (jord) og arbejde skabte færdige produkter. Det er den eneste betydning, hvori J.A.K. anerkender ordet kapital, som ikke må forveksles med penge, der kun skal være et omsætningsmiddel. Praktiske funktioner J.A.K. bevægelsen har fra starten haft den opfattelse, at det er vigtigt at have praktiske aktiviteter og ikke kun have et teoretisk mål. Nedenstående er en oversigt over sådanne praktiske gøremål. • Andelspenge (1931) • J.A.K.s Finansieringsafdeling (Kreditinstitut) - 1933 • Andelskassen J.A.K. for Kongeriget Danmark (Pengeinstitut) - 1934 • Afregningscentralen J.A.K. Clearing (Vareomsætning) - 1934 • Handelsaktieselskabet J.A.K. - 1938 • Ejendomsaktieselskabet J.A.K. - 1947 • J.A.K. Banken A/S - 1958 • J.A.K.s fælles-/andelskasser - 1973 og senere • Folkesparekassen – 1983 • Fælleskassen - 1985 I 1931 var det tilladt at udstede egne penge (andelspenge). Det lancerede J.A.K. i 1931, men allerede i 1933 blev det forbudt, og derefter er det kun Nationalbanken, der må udstede penge. Det menes, at der var 50.000 personer med i starten, og omsætningen var på omkring 1% af landets samlede pengeomsætning. I 1933-1934 startede 3 forskellige institutioner: J.A.K.s Finansieringsafdeling (kreditinstitut) - 1933 Andelskassen J.A.K. for Kongeriget Danmark (pengeinstitut) - 1934 Afregningscentralen J.A.K. Clearing (vareomsætning) - 1934 - men de blev lukket ved en lov i 1934. Den blev senere kaldt ”J.A.K. loven”. Hvad kunne der være sket, hvis de ikke var blevet lukket ? Uffe Madsen mener, at det ville nok være løbet fra initiativtagerne som følge af en stærk vækst. I 1938 blev Handelsaktieselskabet startet. Det skulle hjælpe med at finansiere køb af fast ejendom. I 1958 bliver J.A.K. Banken en realitet, og den fik stor tilslutning. Den havde både en ikke rentebærende og en rentebærende aktivitet. Inflationen var høj i perioden fra 1958 til 1973, hvor banken måtte overtages af Bikuben, fordi den ikke kunne opfylde de lovbundne krav og heller ikke kunne yde de lovede lån til kunderne. Som nævnt var det Bikuben, der overtog J.A.K. Banken (for 25 mio. kr.). 250 bankuddannede medarbejdere fulgte med, og nu havde Bikuben filialer i hele landet, hvilket var målet med fusionen. Selvom banken ikke længere eksisterede, blomstrede J.A.K. fælleskasserne fra 1973. Der blev oprettet omkring 55. De måtte kun have aktiviteter i eget kirkesogn + tilgrænsende kirkesogne, og fungerede sådan indtil 1985, hvor der kom en ny lov om andelskasser. Op til lovens vedtagelse var Poul Busk Sørensen, som repræsentant for J.A.K., meget aktiv omkring lovarbejdet, og han fik sat gode ”fingeraftryk” på loven. På baggrund af denne lov blev Fælleskassen så oprettet i 1985 - og Folkesparekassen, der var startet i Silkeborg to år forinden, blev pengeinstitut for mange af landets andelskasser og clearingbank for bl.a. Fælleskassen og andre J.A.K. pengeinstitutter. J.A.K. havde udviklet sig fra anarki til mere praktiske foranstaltninger, og hvis I vil vide mere om denne spændende historie, henvises til nedenstående litteratur. Landsforeningen J.A.K.s værdigrundlag Det værdigrundlag, som Landsforeningen J.A.K. har defineret, blev besluttet på repræsentantskabsmødet oktober 2001: • J.A.K. arbejder for et etisk forsvarligt økonomisk system. • J.A.K.s ideologi rækker langt videre end økonomi. • J.A.K. er et reelt demokrati, hvor alle har indflydelse. • J.A.K. deltager aktivt i samfundsdebatten. • J.A.K. har praktiske funktioner, der afspejler ideologien. J.A.K. arbejder for et etisk forsvarligt økonomisk system • Et økonomisk system, der ikke giver nogen mulighed for at udbytte andre (arbejdsfrie indtægter) - rige bliver rigere, og “fattige” bliver fattigere. • Ingen udbytning af u-lande gennem rente af lån - rige nationer bliver rigere, og fattige nationer bliver fattigere. • Låntagere (der igangsætter aktiviteter) skal ikke belastes af renteudgifter til långiverne (der ikke igangsætter aktiviteter). • Nuværende økonomiske system skaber inflation og dermed ustabilitet. J.A.K.’s ideologi rækker langt videre end økonomi. Det mere retfærdige pengesystem er en nødvendighed for at opnå et retfærdigt samfund, hvor alle har lige muligheder (nationalt såvel som globalt). J.A.K. står for en bæredygtig udvikling. Siden 1931 har J.A.K.’s fremtrædende personer (især K. E. Kristiansen) udtrykt holdninger til bl.a. følgende områder: • Militær • Biodynamisk jordbrug • Vegetarisme • Tobaksmodstandere • Alternative skoleformer • Modstand mod vaccination • Modstand mod dyreforsøg til medicinfremstilling Ovenstående punkter er nok kun nogle af de eksempler, der kan trækkes frem på en række af de områder, som aktive J.A.K. folk har beskæftiget sig med siden starten af 1930-erne. J.A.K. er et reelt demokrati, hvor alle har indflydelse J.A.K. står for et ændret valgsystem - “Det rette styre”. Alle brugere af J.A.K andelskasser har samme indflydelse - uanset størrelsen af tegnet andelskapital. Alle kan melde sig ind i Landsforeningen J.A.K. og dermed opnå indflydelse på den ideologiske debat og udvikling. J.A.K. deltager aktivt i samfundsdebatten Ifølge målsætningen skal J.A.K. informere om rente- og spekulationssystemets skadelige indflydelse. Dette sker i dag især gennem: • J.A.K. bladet • Kundeorientering i J.A.K. andelskasserne / Folkesparekassen • Offentlige møder • Avisindlæg J.A.K. har praktiske funktioner, der afspejler ideologien • 17 J.A.K. andels-/fælleskasser • Folkesparekassen (ca. 15.000 brugere) • J.A.K. Fonden Hvordan formidles J.A.K.s ideologi videre til brugerne i vores pengeinstitutter? Hvert enkelt pengeinstitut afgør selv, hvad der bør lægges vægt på. Vi henvender os til “den politiske forbruger”. Anvend skriftligt materiale. Der skal være plads til alle - også selv om de ikke vælger os for vores holdninger. - Lille, lokalt pengeinstitut. - God beliggenhed. - God og personlig betjening. Pas på - vi må ikke virke “frelste”. Under hele mødet var der stor interesse for det spændende oplæg, Uffe Madsen præsenterede. Der var stor spørgelyst og livlig debat. Litteratur: Bogen om J.A.K. I (Johannes Hohlenberg og K. E. Kristiansen) Bogen om J.A.K. II (Aksel Sørensen) J.A.K. - en dansk krisebevægelse (Niels Ulrichsen) Rente- og inflationsfrie penge (Margrit Kennedy) Derfra og hertil (Peter Madsen) ”Alternativ Økonomi – på vej til økonomisk frigørelse” (Gunner Frederiksen) Tanker fremmes - J.A.K. i det 20. århundrede (Niels Ulrichsen). Udkommer i foråret 2003 J.A.K. bladet (Medlemsblad for Landsforeningen J.A.K. og udgivet siden 1931)
|