| J.A.K. bladet
Aktuel økonomi Med få museklik er det nu muligt at købe småtjenester på internettet Banker og sparekasser har sammen med TDC og PBS åbnet et nyt fælles system for mini-betalinger på internet. Systemet kan vise sig at blive lige så betydelig for fremtidens elektroniske servicebutikker, som DAN-kortet er blevet det for den traditionelle handel. Det nye system, CoinClick, åbner mulighed for med få museklik at købe småtjenester på internettet. Det kan være køb af musiknumre, oplysningstjenester, lige fra sportsresultater sendt til mobiltelefon, til virksomhedsregnskaber. Elektroniske småpenge CoinClick er elektroniske småpenge til betaling af beløb mellem 50 øre og 50 kr. Ved så små beløb er det for besværligt og for dyrt at betale med kreditkort eller Dankort på internet. Forbrugere kan selv oprette en CoinClick-konto og benytte den til betaling. Kontoen er en elektronisk pung som forbrugeren selv fylder op med mellem 50 og 500 kr., hvorefter det er gratis og gebyrfrit både at oprette og bruge pungen. Du kan få yderligere oplysninger om CoinClick i Folkesparekassen Advarer mod at sætte børneopsparing i aktier I 1998 gjorde en lovændring det muligt at placere børneopsparing i værdipapirer eller puljer, men med løbende indbetalinger på de maksimale 3.000 kr. om året er saldoen som følge af kursfald på de mest almindelige puljer nu mindre end det beløb, der blev skudt ind i puljerne. Derimod ser det straks bedre ud for dem, der trodsede aktieeuforien i de sene halvfemsere og skød pengene på en god, gammeldags kontantkonto. Dengang var man nærmest lidt til grin, hvis man ikke hoppede med aktieekspressen, husker bankeksperten Bjarne Jensen. "Jeg sagde allerede den gang, at man skulle holde fingrene langt fra aktier og puljer til børneopsparing, men folk grinede blot overbærende. I dag er den latter vist forstummet", mener Bjarne Jensen, der ser en helt grundlæggende forskel på, at forældre spekulerer i egen pension og børnenes opsparing. "Det er dit barns penge, som skal bruges til bolig, møbler eller uddannelse. Kort sagt en god start. Derfor er det så utroligt væsentligt, at pengene også er der, når de skal bruges", siger Bjarne Jensen, der råder til at lade risikovurderingen veje tungere end håbet om et stort afkast. (fra Markedsorientering Uge 35/29. august 2002. Kilde: Jyllands-Posten, 25.08.02)
Nedenstående artikel blev bragt i ErhvervsBladet tirsdag den 1. oktober 2002 Renternes Forbandelse I relativ ubemærkethed har ”rentemodstandsbevægelse” eksisteret herhjemme i mere end 70 år – J.A.K. er både en forening og et net af pengeinstitutter Af Jonny Carstensen J.A.K. Alene forkortelsen kan lede tankerne hen på organisationer som IRA eller ETA. Måske især fordi J.A.K. vitterligt er en form for modstandsbevægelse, men her må ethvert tankespind så også stoppe. J.A.K.s fjende er hverken mand eller kvinde, nation eller folk. Fjenden er renter. Landsforeningen ”Jord – Arbejde - Kapital”, som giver de tre bogstaver i forkortelsen, er både en fredelig, men også ideologisk forening, og et net af pengeinstitutter, der har som erklæret mål at yde rentefrie lån. Modsat er indeståender også uden rentetilskrivning. Samfundskapitalisme Foreningen kalder selv sin model for samfundskapitalisme - en gylden mellemvej mellem privatkapitalistisk økonomi, der er lig med udbytning, og socialistisk økonomi med stram styring af statsmagten. - Vi rører ikke ved den private ejendomsret, akkurat som vi heller ikke stiller spørgsmålstegn ved retten til at tjene mange penge på eget arbejde. Vi ønsker blot at trække spekulationsgevinster og arbejdsfrie indtægter ud af økonomien, forklarer direktøren for Folkesparekassen, Uffe Madsen, der med slips og hvid skjorte ligner en hvilken som helst bankdirektør. Folkesparekassen, der fysisk er placeret i Silkeborg-forstaden Funder, er nærmest at betragte som J.A.K.s nationalbank, der understøtter nettet af 16 andels- eller fælleskasser spredt rundt omkring i det ganske land. Et byttemiddel Formanden for landsforeningen, Lis Poulsen, udtrykker den grundlæggende holdning meget klart: - Penge bør ikke være en handelsvare, men et byttemiddel. I praksis betyder J.A.K.s filosofi, at folk med overskudslikviditet stiller sine penge til rådighed for andre, der har behov for at låne kapitalen, uden rentetilskrivning. Til gengæld kan de så, hvis de selv får et lånebehov, låne penge. Der er naturligvis for længst dømt idealisme i dette foretagende, men spørger man Uffe Madsen, er der også stor samfundsøkonomisk fornuft i idealismen. - Det er jo uomtvisteligt, at det er folk med lånebehov, der sætter noget i gang i dette samfund - skaber arbejdspladser. Folk, som kun interesserer sig for forrentning af deres kapital, sætter ikke ret meget i gang, siger han. En lidt kynisk tanke melder sig i baghovedet på gæsten. Man kunne jo godt sætte gang i bilsalget herhjemme, hvis man optog et rentefrit lån. Så kunne den gamle Toyota jo også blive udfaset. Så let går det imidlertid heller ikke. Så let går det faktisk overhovedet ikke. Adgangen til rentefrie lån er afhængig af et par ufravigelige faktorer. For det første skal man have et indestående i et af J.A.K.s pengeinstitutter og vel at mærke et rentefrit indskud. Efter ét år kan man så låne et beløb svarende til indeståendet ganget med halvanden. For hvert år, der går, vil denne gange-faktor blive forhøjet, så gearingen af lånemulighederne efter fem år når op på indeståendet gange halvanden gange fem. Gebyr Helt omkostningsfrit er lånet nu heller ikke. Der skal jo betales løn til de ansatte, og derfor pålægges der et administrationsgebyr, som veksler fra andelskasse til andelskasse. Den billigste tager 2 pct. i administrationsgebyr, mens den dyreste er oppe på 6,5 pct. Hverken landsforeningen eller Folkesparekassen blander sig i den enkelte andelskasses politik på området. Hele den rentefrie idé har for længst fået overbærende skuldertræk fra den etablerede, finansielle sektor, som har kaldt J.A.K.erne idealister og grundideen en utopi. En af hovedankerne mod ideen er, at den, hvis den blev udbredt i hele samfundet, ville give anledning til uhæmmet inflation.
Pengemængden Uffe Madsen forstår godt anken, men fastslår samtidig, at man naturligvis ikke kan lade det rentefrie samfund stå alene under alle forhold. - Den etablerede, finansielle verden tænker altid på, at renten skal bruges som det styrende og regulerende element i finanspolitikken. Det er vi ikke enige i. Man kan med fordel styre den økonomiske udvikling ved at regulere pengemængden i stedet for at anvende renten, siger han. Sandheden er da også, at J.A.K selv internt er et godt stykke vej fra den rentefrie verden. Den rentefrie del af økonomien i nettet af andels- og fælleskasser udgør endnu kun godt en tredjedel af udlånene og godt en halvdel af indlånene. Alle typer Forklaringen er, at man ikke lige fra den ene dag til den anden kan få vendt sin økonomi fra en renteøkonomi til en rentefri økonomi. - I dag varetager vi alle typer bankforretninger, og det gør vi bevidst, fordi vi på sigt kan flytte vore kunder over i den rentefrie økonomi. Blandt andet på grund af kravene til rentefrie ind- og udlån er det en proces, der tager tid, men samtidig findes der også kontoformer, der lovmæssigt kræver forrentning, fastslår sparekassedirektøren. Nogen umiddelbar trussel over for de etablerede pengeinstitutter er J.A.K. pengeinstitutterne ikke, men væksten er til at tage og føle på. Antallet af kunder, som man i denne verden kalder brugere, steg fra 2000 til 2001 fra 13.534 til 15.473. Den totale balance gik i vejret fra godt 619 mio. kr. til knap 704 mio. kr. Landsforeningen har i dag ca. 700 medlemmer. Det er langt under medlemstallet i foreningens første år for mere end 70 år siden, men dengang var samfundsøkonomien og renterne også en helt anden. Rædselsåret 1929 var i frisk erindring, og massearbejdsløsheden hærgede.
Regnskabstal for J.A.K. pengeinstitutterne Opgørelse pr. 30. 9. 2002 |