| J.A.K. bladet
3
billeder fra en verden med GMO Af Klaus Loehr-Petersen, informationschef i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Vi er alle med i et verdensomspændende eksperiment med nye spændende afgrøder, fødevarer og medicintyper, der helt kan ændre vores tilværelse og fremtid. Hvordan den bliver ændret, er det umuligt at forudse, men vi kan være sikre på, at det bliver markant. Og vi må håbe, vi kan lide resultatet af forsøget, for der er ingen vej tilbage: genteknologien er en envejsrute mod et helt ukendt mål. Kun ét er sikkert: drivkraften i eksperimentet er især penge, mange penge til forskning, produktudvikling og salg af patenterede produkter, som vi får svært ved at vælge fra, selv om vi skulle ønske det. 1. billede: Round Up og gener på afveje Som deltagere i eksperimentet er vi danskere flere gange blevet spurgt om vores mening i meningsmålinger. Vi er stort set afklaret; når det gælder udvikling af ny medicin mod vanskelige sygdomme, er vi meget positive, for hvem vil ikke gerne have en effektiv medicin, hvis det skulle blive nødvendigt. Med mad er det en helt anden sag: vi vil ikke have gensplejsede soja eller raps eller andet i de daglige fødevarer og er godt tilfreds med, at landbruget ikke har fået lov til at dyrke afgrøder, der ved hjælp af gensplejsning er gjort immune over for forskellige sprøjtegifte, fx glyphosat, som især kendes fra Round Up mod ukrudt. Modstanden mod en udbredt brug af Round Up er forstærket af, at det i flere tilfælde er fundet i grundvandet forskellige steder her i landet. Denne uheldige tendens til, at midlet farer vild, har fået nogen til at give Round Up øgenavnet Run Down. Fabrikanten Monsanto har ellers altid påstået, at det er væk, når ukrudtet er væk. Måske har man hos fabrikanten en særlig opfattelse af, hvor ”væk” er? Forureneren får erstatning Firmaet har for nylig vundet en retssag mod en landmand i Canada, Percy Schmeiser. Landmanden har i mange år dyrket sin egen såsæd, bl.a. raps, og ikke været interesseret i at købe Monsantos pakkeløsning med gensplejset glyphosat-resistent såsæd, som de har patent på, og Round Up. En prøve af landmandens raps viste, at en del af hans frø har resistens mod glyphosat. Han siger, det må skyldes forurening med pollen fra gensplejsede rapsplanter i nærheden. Monsanto siger, han har brugt deres rapssort uden at betale afgift til firmaet, og stævnede manden med krav om erstatning. Schmeiser fik en bøde på 600.000 USD. Sagen er meget principiel: når Monsanto kan vinde uden at kunne bevise, at landmanden uretmæssigt har brugt firmaets frø, er konsekvensen, at forureneren, her firmaet, skal have erstatning af den, der bliver forurenet. Det er et brud med en grundsætning i verdens miljøret og åbner uanede muligheder for, at virksomheder med genteknologiske afgrøder kan tjene store penge på at sagsøge dem, der er blevet forurenet af deres produkter. - Vi lader billedet stå lidt… 2. billede: En foderroe er en foderroe – eller er den? Er det sikkert og sundt for en ko at æde gensplejsede roer? Er det for mennesker? Det vil være godt at vide, inden vi slipper GMO-roerne løs på de danske marker. Et projekt med et storskalaforsøg (36 køer!) blev derfor igangsat i 2000 på Statens JordbrugsForskning, Husdyrbrug, under titlen: Undersøgelse af genmodificeret foderroer til malkekøer. Formålet med forsøget var at undersøge virkningen af gensplejsede foderroer på en gruppe malkekøers produktion, mælk og blods effekt på cellers vækst i bioassays (vævsprøver) samt mælkens og blodets indhold af hormoner og vækstfaktorer. Virkningen af de gensplejsede roer af sorten Simplex blev sammenlignet med to andre konventionelle roesorter Asterix og Kyros. Køerne fik desuden græsensilage eller ensilage af byghelsæd. I alt 36 sortbrogede køer deltog, hvoraf de 12 fik Simplex-roer. Rapporten, nr. 25 fra maj 2001, er spændende læsning for fagfolk, mens lægfolk nok får mest ud af forordet, sammendraget og den afsluttende konklusion. Og konklusionen er, at ”samlet viser resultaterne af disse undersøgelser, at Simplex roen (GMO) ikke er forskellig fra de konventionelle roesorter hvad angår effekt på….” (det man har undersøgt). Det er umiddelbart betryggende. Ved nærlæsning forsvinder noget af trygheden dog. Det viser sig nemlig, at fodringen med roerne kun forløb over 5 uger med start den 13. januar 2000! Det skulle have varet 12 uger, men måtte afbrydes, fordi Simplex-roerne var så rådne, at de ikke kunne bruges, selv om de blev håndsorteret. Årsagen var optagningsskader og en varm vinter, der fik råddannelsen til at gå stærkt. ”Den slags rådsortering har jeg også med mine biodynamiske roer, men først hen i ca. juni måned” skriver Lars Mikkelsen i Natur Helse 3/02 i en kommentar til forsøget. Bare rolig! Undersøgelsen rejser en række spørgsmål: Hvordan var roernes livskraft? - bliver de svagere af at være gensplejset? Hvilke effekter hos køerne ville man have set efter 12 uger? Efter 12 måneder? Efter 12 år? Efter 12 generationer? For det er jo langtidseffekten, der er vigtig – ikke et par uger eller måneder på en delvis gensplejset kost. Kan man lave storskalaforsøg med 36 køer? Dansk JordbrugsForskning kan! Lederen af forsøget kan endda i en artikel i Politiken 23. maj 2001 udtale sig beroligende til læserne, at GMO-roerne er uskadelige for køerne, og mener på den baggrund (de 12 køer i 5 uger…), at det sandsynligvis også er uskadeligt for mennesker at spise sukker af gensplejsede roer. Senest primo december i år har Landbrugsrådets præsident henvist til forsøget i en argumentation for, at mælken fra køer, der får gensplejset foder, jo ikke er anderledes. - Vi lader billedet, spørgsmålene og de beroligende ord stå lidt… 3. billede: Farvel til en bekvem myte Det er en populær og ofte brugt myte inden for den genteknologiske videnskab, at transgene planter, dvs. planter der har fået indsat gener fra planter af en anden art (eller fra bakterier, insekter eller dyr), kun adskiller sig fra artsfæller uden indsplejsede gener med de egenskaber, de har fået tilført med de nye gener. Det mener de sundhedsmyndighederne (Food and Drug Administration, FDA) i foregangslandet USA også. På fagsprog hedder det substantiel ækvivalens, hvilket betyder noget af tilsvarende værdi. Begrebet bruges bl.a., når videnskabsfolk vil fortælle, at der ikke er nogen forskel af betydning på gensplejsede og naturlige planter. Nu er nogle bintjekartofler med til at aflive denne myte. Forskere fra det biodynamiske forskningscenter i Dornach i Schweiz har, efter mange etiske overvejelser, undersøgt to varianter af Bintje-kartofler med hver sit indsplejsede gen. Den ene, kaldet Visco, fik et gen fra mistelten, der danner et fungicid, et stof, der beskytter kartoflen mod angreb af skimmel. Den anden, kaldet Ala, fik et gen, der får den til at danne en stofskiftegift mod svampeangreb. Formålet med undersøgelsen var at studere kartoflernes morfologi, dvs. deres udseende og vækstforløb nøje, for at se, om genmanipulationen resulterede i en ændret vækstproces og et forandret udseende. Undersøgelsen er omtalt nyhedsbrevet Atroposophie weltweit 1/2002. I den biodynamiske forskning er der en lang tradition for morfologiske studier som en vigtig vej til at forstå levende organismers trivsel og sundhed. Når det gælder planter, studerer man f.eks. farve, form, vækstretning, stængel- og bladdrejninger, væksthastighed, rodudvikling, udbytte, lugt, smag og planternes helhedsudtryk hele vækstperioden. Alt bliver fulgt nøje og tegnet, og beskrevet, målt og vejet. Sprængstof Kartoflerne blev dyrket både på friland og i drivhus. Til trods for at kartoflerne "kun" – ifølge den videnskabelige myte - var ændret lidt og altså var substantielt ækvivalente med Bintje-kontrollen, var virkningen på Visco- og Ala-varianternes udseende og vækst tydelig: bladenes form var mere sammenpressede, mindre varierede i formen og med kortere stilke. Desuden var der forskel på de transgene typer og Bintje-kartoflerne med hensyn til såvel væksthøjde og knoldvægt. Forskerne konkluderer, at den genetiske manipulation af kartoflerne har ændret deres udseende og synlige reaktioner over for omverdenen (lys, gødning, tid m.m.) så meget, at der reelt er tale om en ny sort. Det er et eksempel på, at en "lille, målrettet justering" af en organismes egenskaber har virkning dybt ind i organismens samlede livsprocesser og funktioner. Hvad det betyder for kartoflernes ernæringskvalitet, viser forsøget ikke noget om (og de blev heller ikke spist, men destrueret). Men det viser, at gensplejsning ikke bare, som en anden myte lyder, er en hurtigere måde at forædle planter på, men en tvangsændring af en organismes arveanlæg med gener fra en helt anden art plante – her mistelten. I naturen parrer kartofler og mistelten sig ikke, men naturlige grænser hæmmer ikke genforskere. Viden, holdning og handling Hvordan nye GMO-planter vil indgå i naturens kredsløb, når de visner, bliver spist af insekter, fugle, dyr, husdyr eller mennesker er ikke med i konsekvensberegningerne. Det er en del af det store eksperiment, vi alle er med i. Hvis vi vil ændre udviklingen i retningen af at studere naturen og udvikle den i stedet for at manipulere og udnytte den, må vi alle gøre noget aktivt. En konkret handling er at støtte organisationer, der arbejder for et GMO-frit landbrug, og konsekvent købe økologiske og biodynamiske produkter. Holdning er godt, men der skal konkret handling til forvandling. Og ingen bør være i tvivl om, at den genteknologiske industri handler effektivt. Det må vi andre også gøre – hver gang vi handler. Lad det være en stående opfordring… Hjemmesider med kritiske oplysninger om genteknologi: www.globalegener.dk
|