| J.A.K. bladet
Folkesparekassens
regnskab pr. 31. december 2002 Folkesparekassens
årsregnskab for 2002 udviser et overskud på kr. 2.094.000 efter skat,
hvilket sparekassens ledelse finder tilfredsstillende. Til
regnskabstallene kan der knyttes følgende bemærkninger: Nettooverskuddet før
skat andrager kr. 2.961.000, hvor det i 2001 udgjorde kr. 2.096.000. Den
større indtjening i 2002 hidrører hovedsageligt fra kursgevinst på værdipapirer. I 2002 har
sparekassens basisindtjening (resultat før kursreguleringer på værdipapirer,
hensættelser til tab på udlån m.v. samt ekstraordinære poster) vist et
fald på kr. 868.000 i forhold til 2001. Dette fald skyldes især større
omkostninger til personale samt flytning og indretning af ny afdeling i
Odense. Til imødegåelse
af tab på udlån m.v. er der hensat kr. 499.000, hvilket svarer til 0,3%
af de samlede udlån og garantier, og beløbet er et fald på 25% i
forhold til 2001. På sparekassens
beholdning af obligationer og aktier er der i 2002 konstateret en
kursgevinst på kr. 1.081.000, hvor der i 2001 var et kurstab på kr.
484.000. Resultatet er i øvrigt
fremkommet gennem - Reduktion af
Netto rente- og gebyrindtægterne med kr. 27.000. - Stigning i de
samlede omkostninger med kr. 1.006.000 (12,5%). - Tab og hensættelser
på udlån m.v. er faldet med kr. 168.000 (25,2%). Folkesparekassens
balance er siden 31.12.2001 steget med 57,3 mio. kr., svarende til 28%. Sparekassens indlån
er steget med 7,6 mio. kr. (7,7%), og udlån er stort set uændret i
forhold til 2001. Eventuelle
yderligere oplysninger kan indhentes hos direktør Uffe Madsen, Folkesparekassen. |