J.A.K. bladet

Fem debatmøder om Bæredygtig Økonomi   

Der findes ingen enkle svar og løsninger, når vi taler om bæredygtig økonomi.  

Bæredygtig økonomi skal fremelskes ved hjælp af eksperimenter og bevidste søgebevægelser   

I denne møderække vil vi undersøge de muligheder, der ligger i den politiske forbrugers valg af pengeinstitut. Vi vil søge i aktionsfeltet mellem det bæredygtige pengeinstitut, kunderne og lokalsamfundet. Et at de spørgsmål vi vil undersøge er, hvordan der kan skabes et samspil mellem de behov, kompetencer og ressourcer, der findes i lokalsamfundet, således at det bliver nemmere for det enkelte menneske at leve livet bæredygtigt, samtidig med at den nationale og globale udvikling påvirkes i en bæredygtig retning.  

Hvad vil vi med debatarrangementerne?
Som arrangører har vi ikke på forhånd nogle givne svar. Vi har igangsat møderækken, fordi vi ønsker at udforske og lære nyt. Vi vil gerne skabe grobund for en ny forståelse af, hvad penge er for en størrelse, og skubbe på en udvikling, hvor vi begynder at tænke økonomi på en ny og mere bæredygtig måde. Vi vil gerne præsentere og udforske nye tendenser inden for lokalsamfund, erhvervsliv og civilsamfundet, hvor nye økonomiske ideer indgår som en del af deres praksis. Og vi vil arbejde med økonomi ud fra det personlige og lokale perspektiv - i håb om at møderækken kan virke som en katalysator for personlige, kollektive og erhvervsmæssige udviklingsprocesser. 

Program: se under Aktiviteter

J.A.K. bladet