| J.A.K. bladet
Vi er ikke
som de andre Jeg tror, der i denne sætning ligger en
del af hemmeligheden gemt om Tvind og Småskolen og det arbejde, jeg og mine
kolleger laver på opholdsstedet for børn og unge: Småskolen på
Christianshede Zoo. Det koster godt 30.000 kr. at anbringe en elev i en måned på opholdsdelen og godt 15.000 kr. at undervise eleven på Småskolen. Det er umiddelbart store tal for den person, der ikke kender til anbringelsesområdet og de krav, vi i samfundet stiller til opdragelse og uddannelse af børn og unge mennesker, som har haft en vanskelig start på deres tilværelse. I den forbindelse er det også nødvendigt at
forstå, at opholdsstedet Småskolen altid har åbent og er døgnbemandet,
hvilket betyder, at den absolut største udgiftspost er medarbejdernes lønninger.
Samfundsmæssig set er det samtidig en meget billig løsning, fordi vi har
gode erfaringer og resultater med, at elevens ophold på Småskolen kan være
med til at ændre en socialt dårlig livsbane til et fremtidigt liv med
frihed fra sociale ydelser og overførselsindkomster. Småskolen Vi er 22 ansatte medarbejdere (lærere, socialpædagoger og pædagogmedhjælpere), som alle har et stort hjerte for disse børn og unge, hvis forhistorier fortæller om mange skæbner og megen social skævhed i vort velfærdssamfund: - Et barn, der i en alder af 14 år har været smidt ud af forskellige skoler og er flyttet til andre og nu er startet i skole nummer 11. - Børn, der er flygtet fra krig og frygtelige oplevelser og nu sammen med deres familie prøver at få rodfæste i Danmark. - Børn, der har så svært ved at forstå almindelige begreber, fordi de er vokset op med et andet sprog. - Børn, der fra barnsben har haft hele ansvaret, fordi forældrene var på sprøjten, var alkoholikere eller bare ikke var hjemme.
De har brug for tillid, respekt, omsorg og en masse krav, opdragelse og uddannelse, fordi de er kommet bagud i deres udvikling, og fordi de har travlt med at nå det hele, før Socialforvaltningen slipper dem og lader dem alene med deres egen økonomi. Vores elever er ikke som de andre i normalskolen. De er ofte aktive, impulsive, udadreagerende, selvstændige og har brug for faste rammer og strukturer, så de ved, hvad de har at rette sig efter. På Småskolen har vi ikke ansat nogen rengøringshjælp - de skal selv vaske deres tøj og gøre rent på værelset. De er med til at drive Den zoologiske Have og passe de mange forskellige dyr. Kamelerne, hestene, aberne, leguanerne, slangerne, lamaerne, fuglene, vaskebjørnene og mange flere - der skal gøres rent ved dem allesammen, de skal allesammen fodres, passes og plejes. Vi skal se efter, at dyrene har det godt, og det er en del af elevernes ansvar, at de lærer at fortælle om dyrene for de gæster, vi har i Den zoologiske Have. Vi har nemlig åbnet vores zoologiske have for offentligheden, og det er vores elever, der viser rundt, har gæsterne med inde i abeburet og nede hos næsebjørnene og inde hos lamaerne og fortæller de spændende historier fra dyrenes forunderlige verden. Derudover bruger vi Den zoologiske Have til at uddanne eleverne til at lære forskelligt håndværk. Her er mange muligheder for at lære at mure, at tømre, at male, når vi laver nye bure og indhegninger.
Vores lærere er heller ikke som de andre lærere, eleverne har mødt gennem deres tidligere liv. Skolelivet har for disse børn og unge alt for ofte været præget af fiasko og tabte illusioner. Det er vanskeligt at opbygge elevernes tillid til voksne, som så ofte har svigtet dem, men vores elever oplever, at vi regner med dem, vi giver dem ansvar, vi stiller krav til dem, og vi giver dem en del succes, når de oplever, at de lige pludselig godt kan passe dyr, have en slange om halsen, røre ved en kamel uden at blive bange, hamre søm i og save et bræt lige igennem efter en streg. Og de oplever succesen, når de kan stave flere og flere ord, får lært at udregne arealet af retvinklede trekanter og kan snakke engelsk med en englænder. Her oplever eleverne, at lærerne har hjertet på rette sted. Vi svigter dem ikke, heller ikke når de virkelig har dummet sig og måske røget hash, pjækket eller stjålet eller på anden måde har brudt nogle af skolens rammer. Herfra bliver man ikke smidt ud, men vi aftaler igen med eleven, hvad der skal til, for at udviklingen går mere fremad og mindre tilbage. Vi prøver igen, finder nye muligheder for at nå frem mod et af de store mål: At klare sig selv uden at være afhængig af sociale ydelser.
|