| J.A.K. bladet
Langsigtet hjælp er ingen katastrofe
Af Karin Skolnik, pressechef i BØRNEfonden
Bag den lidt kryptiske overskrift gemmer sig grundlaget for BØRNEfondens
virke. Vi beskæftiger os ikke med katastrofehjælp, men med den langsigtede
støtte helt ud til det enkelte barn og dets familie
Omkring 46.000 børn bliver i øjeblikket hjulpet af hver sin sponsor gennem
BØRNEfonden. For 160 kr. om måneden hjælper sponsoren et barn i et af
verdens fattigste lande med skolegang og sundhedspleje. Sponsoren har via BØRNEfonden
direkte kontakt med barnet og dets familie. Der sendes fotos og årlige
rapporter til sponsoren om barnets udvikling, og hvis sponsoren ønsker det,
kan hun skrive sammen med barnet, sende gaver til jul og fødselsdage og
endog besøge sit sponsorbarn og dets familie. For mange mennesker er det en
god måde at hjælpe på. De ved, hvad pengene bruges til, der er et ansigt
på deres bidrag, og i de fleste tilfælde oplever sponsoren, at barnet
forbedrer sine muligheder i tilværelsen.
BØRNEfonden arbejder i fire lande i
Vestafrika: Cabo Verde, Togo, Benin og Burkina Faso.
Udgangspunkt i individet
BØRNEfonden tager udgangspunkt i individet, og for nogle mennesker kan
det virke navlebeskuende og perspektivløst. For hvad betyder det i den
store sammenhæng, at nogle børn bliver hjulpet?
Netop på denne måde når vi ud kollektivt.
Børnene, som støttes via BØRNEfonden, lever i deres familier og i deres
lokalsamfund. Pengene fra den enkelte sponsor rækker langt. Ofte kan flere
søskende ud over sponsorbarnet gå i skole, og familien støttes med
vaccinationer, helbredsundersøgelser, oplysning om barnepleje og tilskud
til lægehjælp.
Desuden bygges der i lokalområdet skoler,
biblioteker, sundhedsklinikker, brønde og latriner, og der etableres
sygekasser, landbrugsskoler og kulturelle aktiviteter. Hvert sponsorbarn og
dets familie er tilknyttet et center. Dette center styrer BØRNEfondens
aktiviteter i området og fører tilsyn med sponsorbørnene og deres
familier. Og de administrerer kontakten mellem barnet og sponsoren –
breve, gaver m.v. Alle centrets medarbejdere er lokale. Hvert center har en
demokratisk valgt forældrebestyrelse, som er med til at udvælge sponsorbørnene.
Denne opbygning sikrer, at den individuelle
hjælp forankres i nærmiljøet og at det, der foregår i området, er
baseret på lokale behov. Hvis centret f.eks. har brug for penge til at
bygge en brønd, så er det, fordi der er et reelt behov og ikke, fordi
nogle danske har fundet ud af, at det vil være et godt projekt.
I hvert af de fire lande er der et
landekontor, som har kontakt med de lokale centre. Også i landekontoret er
medarbejderne lokale, bortset fra programdirektøren.
Princippet i BØRNEfondens arbejde er hjælp
til selvhjælp. Målet er at skabe en bæredygtig og langsigtet udvikling,
hvor børnenes fremtidsudsigter forbedres væsentligt, og familierne bliver
i stand til at klare sig selv.
Sæbe giver mad på bordet
Af Karin Skolnik, pressechef i BØRNEfonden
En tidlig morgen i Togo er fru Bombomu taget til landsbyens lokale marked.
Som mange andre sælger hun lidt af sine afgrøder på markedet for at
skaffe penge til familien. Fru Bombomu er enke og har fem børn og to børnebørn.
Hun er heldigere stillet end mange af de andre sælgende kvinder på
markedet. For hun sælger også sæbe, og sæbe er der god brug for.
Med et lille lån og et kursus i sæbeproduktion
gennem BØRNEfonden har fru Bombomu fået etableret en produktion af sæbe,
som supplerer hendes sparsomme og svingende indtægt fra det lille jordbrug.
Sponsorbarn
For to år siden fik fru Bombomu’s nu 13-årige datter, Minguifatibe,
en sponsor gennem BØRNEfonden. Derved er datterens skolegang og
sundhedspleje sikret. Sponsorpengene rækker også til skolegang for et par
af fru Bombomu’s øvrige børn samt til hjælp til medicin. Fru Bombumo
har aldrig gået i skole, men nu er hun begyndt på et alfabetiseringskursus
for voksne. Kurset i sæbeproduktion har gjort hende interesseret i at lære
mere.
Sponsorskabet gennem BØRNEfonden har ikke
blot sikret børnene skolegang, men givet hele familien bedre muligheder.
Små gnavere supplerer indtægten
Af Karin Skolnik, pressechef i BØRNEfonden
Hos hr. Tovignon i Benin finder man de små gnavere Grass Cutters. Dyrene
har ca. samme størrelse som en bæver og spiller en vigtig rolle for hr.
Tovignons og familiens økonomi.
Tidligere var han afhængig af afgrøderne fra sit sparsomme og ikke særlig
frugtbare jordstykke.
Et lille lån gennem BØRNEfonden har gjort
ham i stand til at starte et dyrehold. Lånet er betalt tilbage, og der har
endda være penge til at udvide opdrættet, så han nu har høns, kaniner,
grise og Grass Cutters.
Hr. Tovignons datter, Alice, har siden 1995 været
sponsorbarn gennem BØRNEfonden. Herved har hr. Tovignons fået mulighed for
at låne penge og samtidig deltage i et kursus i, hvordan man opdrætter
dyrene.
I Benin har mange familier slet ikke råd til
at købe kød, så ud over indtægten ved salget af dyrene til slagtning er
dyrene et vigtigt supplement til familiens kost, der på denne måde bliver
mere proteinrig og varieret.
Også hr. Tovignons kone har deltaget i et
kursus og fået et lille lån. Hun supplerer nu husholdningen ved at udvinde
palmeolie, som hun sælger på det lokale marked.
|
BØRNEfonden er en selvejende, upolitisk og religiøst uafhængig privat hjælpeorganisation.
BØRNEfonden hjælper omkring 46.000 børn i nogle af verdens fattigste
lande, primært via en fast månedlig ydelse fra sponsorerne.BØRNEfonden hjælper
børn i de fire vestafrikanske lande: Cabo Verde, Togo, Benin og Burkina
Faso.
Desuden formidler BØRNEfonden sponsorbørn i en række andre lande via
organisationen CCF.
For 160 kr. om måneden kan man blive sponsor for et barn. Man kan betale
til flere sponsorbørn, eller man kan være flere sammen om et sponsorbarn,
f.eks. på sin arbejdsplads.
Det er også muligt at bidrage med større beløb til konkrete lokale
projekter, hvor sponsorbørnene og deres familier bor, f.eks. til bygning af
en skole eller en brønd.
Siden starten for godt 30 år siden har BØRNEfonden
formidlet mere end én milliard kroner til fattige børn og deres familier i
den 3. verden. BØRNEfonden garanterer, at mindst 85 pct. af sponsorernes
bidrag går til hjælpen i modtagerlandet. I 2001 gik 88,1 pct. til
modtagerlandet.
BØRNEfondens samlede omsætning var på godt 86 mio. kr. Sponsorerne
indbetalte 80,7 mio. kr.
Læs evt. mere på www.bornefonden.dk
eller ring til os på 70 22 12 11.
I den vestlige verden låner vi penge som en
helt naturlig del af vores tilværelse. Ifølge FN optager den fattigste
femtedel af verdens befolkning kun 0,2 pct. af samtlige lån fra almindelige
banker. Det er ikke underligt, at det forholder sig sådan. Fattige
mennesker har svært ved at stille sikkerhed for, at lånet betales tilbage.
De familier, hvis børn sponsoreres gennem BØRNEfonden,
har mulighed for at optage små, lavtforrentede lån, som kan sætte dem i
gang med en aktivitet, de kan tjene penge på. Lånet kan f.eks. bruges til
at starte et lille husdyrhold, der kan forøge familiens indtægt, eller det
kan hjælpe dem med at komme i gang med at forarbejde et produkt, der nemt
kan sælges.Lånene er små, ofte på få hundrede kroner, og renten er lav.
Lånet ydes som et solidaritetslån. Det indebærer, at en lille gruppe på
4-5 personer søger om lånet sammen og hæfter solidarisk for hinanden. De
får imidlertid ikke alle et lån i første omgang. Den eller de personer i
gruppen, som vurderes til at have de bedste muligheder for succes med deres
investering, får tildelt et lån. Når det lån er afdraget med halvdelen,
kan én af de øvrige i gruppen få et lån. Det indebærer, at gruppen
indbyrdes hjælpes ad om at dele ansvaret, og chancen for at hele projektet
går godt er øget. Det sker meget sjældent, at lånet ikke betales
tilbage.
Det er BØRNEfondens erfaring, at disse lån
har en stor og positiv effekt. De sætter fattige mennesker i stand til at låne
penge uden at komme i håbløs gæld. De giver dem mulighed for at øge
deres indtjening. Og de kan med fordel hjælpe hinanden i lånegruppen, så
alle på længere sigt får bedre levevilkår.
Et lån på få hundrede kroner lyder ikke af
meget. Men i nogle af verdens fattigste lande kan det sikre en familie et
grundlag for at starte en indtægtsgivende produktion.
|
Research til de to cases er foretaget af
Karen Binger Holm, BØRNEfonden.
J.A.K. bladet
|