| J.A.K. bladet
Aktuel økonomi Dødsfald
lukker bankkonto I Ældre Sagens medlemsblad skriver Gitte W. Clausen og Jørgen Pedersen: Det kommer bag på mange, at den
bankkonto, et ægtepar har haft i fællesskab, bliver lukket, når den ene
ægtefælle dør. Den efterladte kan pludselig ikke hæve penge, endsige
betale regninger. Et godt råd vil være, at hver ægtefælle har sin egen
konto med et mindre indestående samt sørger for, at løn eller pension
bliver sat ind på egen konto. Længstlevende kan således disponere over
sig egen konto uanset dødsfaldet. Der er dog banker, der ikke går ind og
lukker fælles konti. Hvilket vil fremgå af bankens almindelige
forretningsbetingelser. Det er også muligt at aftale med banken, at den længstlevende
ægtefælle kan få adgang til at disponere over fælles midler efter den
andens død. Aftalen bør være skriftlig, da man ikke kan være sikker på,
at den pågældende medarbejder i banken stadigvæk er ansat, hvis
situationen bliver aktuel. (Kvartalsbrev Juni 2002 J.A.K.
Nyt fra Andelskassen Brenderup) Folkesparekassens
tilbud til børn og unge Børne-/ungdomsopsparing uden rente Konto, der i stedet for renter giver mulighed for optagelse af rentefrit lån i forhold til det indestående beløb samt den tid, kontoen har været anvendt. Lånemuligheden er 25% større end for almindelig anfordringskonto.Kontoen kan anbefales til forældre og bedsteforældre, der gennem en løbende opsparing ønsker at give barnet/det unge menneske mulighed for at optage et rentefrit lån til brug for studieudgifter, køb af bolig eller andre behov. Konto, der i stedet for renter
giver mulighed for optagelse af rentefrit lån i forhold til det indestående
beløb samt den tid, kontoen har været anvendt. Lånemuligheden er 25% større
end for almindelig anfordringskonto. Konto med tilskrivning af rente
på sædvanlige vilkår. Renten er ikke skattepligtig. Banker med
holdning Der findes alternativer til
de almindelige rentefikserede pengeinstitutter. De er stadig små og ukendte
for de fleste, men overraskende konkurrencedygtige. De fleste private kunder
tiltrækkes imidlertid primært af idealistiske grunde. Af Erik Lorentz Larsen Stadig flere private bankkunder
synes, at duften i en række små alternative pengeinstitutter er renere end
i de mere etablerede banker. Kunderne drømmer om, at deres penge kan
medvirke til at gøre verden lidt bedre i stedet for bare at samle støv -
og renter - på passive konti. I en lille, men lind strøm søger
privatkunder mod den lille gruppe af pengeinstitutter med holdninger, og de
vil opdage, at idealerne er væsentligt højere end renterne. Imidlertid er renterne ikke afgørende for de fleste af de alternative pengeinstitutters kunder. Mange af dem giver alligevel afkald på deres hele eller dele af deres renteafkast og lader i stedet andelskasserne bruge fortjenesten som lånekapital til projekter efter kundernes hjerte. Det er højere principper end en kvart procent mere eller mindre på en lønkonto, der får kunder til at strømme til de alternative pengeinstitutter.
“Holdningsbanker vil, så langt jeg kan se ud i fremtiden, være små. Også selv om de kan fungere som primærbanker for kunderne. De alternative vil skulle slås med andre små pengeinstitutter om den omkring ene pct. af markedet, som de store og mellemstore ikke når,” lyder vurderingen.Jesper Bo Jensen har flere gange de seneste år set nærmere på bankernes fremtid, og han er ikke stødt på noget, der peger i retning af, at tilgangen til alternative pengeinstitutter er starten på en større bølge. “Men som det skete for Lån & Spar Bank i starten af 90’erne, kan man da godt forestille sig, at måske især Merkur vil få tilgang af mennesker, der forfærdes over kapitalismens grimme fjæs, som viser sig med aktienedturen,” mener han. Merkur har pt. omkring 6.500 privatkunder og den har det seneste halvandet år vokset med ca. 100 om måneden - og gør det stadig. Direktør Lars Pherson forventer imidlertid væsentligt mere af fremtiden:“Vi ønsker et samfund, der bygger på bæredygtige principper. Det tror vi på, at omkring 10 pct. af befolkningen også gør, og om fem år håber vi da at have bare en tiendedel af dem som kunder,! Siger han optimistisk. Mindre optimistisk - eller måske mere realistisk - er Finn Bentzen, næstformand for J.A.K. bevægelsen, der står bag de 16 andelskasser, hvoraf Fælleskassen Samøkonomi er den største med ca. 4.400 kunder. I alt havde J.A.K. andelskasserne ved årsskiftet godt 14.000 kunder efter et år, hvor nettotilvæksten havde været over 1.000. Og også han forventer mere tilgang i forbindelse med aktiekrisen, som traditionelt altid vil vække almindelige mennesker, der frustreres over den betydning på samfundslivet, aktiemarkedet og især investeringerne i det har. “Der kommer nye til hver uge, og jeg tror på, at vi kan øge antallet af brugere med 50 pct. over de næste fem år. Når man ikke primært sparer op for at få en stor egenkapital, så vil væksten altid være moderat, men til gengæld er den sund,” siger han. Oikos vil ikke sætte tal på sine forventninger. Her nøjes de to ansatte med at glæde sig over en støt fremgang, der betyder, at andelskassen allerede i år har fået flere nye kunder end hele sidste år, og nu har ca. 650 kunder. Af Erik Lorentz Larsen For den almindelige bankkunde kan det hele hurtigt virke abstrakt, men i J.A.K. andelskasserne som f.eks. Fælleskassen Samøkonomi på Frederiksberg får man en fornemmelse af visionerne. Her kan andelshaverne optage næsten rentefrie lån - kun andelskassens reelle omkostninger på 4-5% om året skal betales. Til gengæld kan man ikke låne uden først at have ydet noget. Udover at have investeret minimum 1.000 kr. i et andelsbevis skal man så at sige bevise sin låneværdighed. Det sidste sker ved at sætte penge i andelskassen - uden at modtage en krone i rente. I løbet af et år vil man gennemsnitligt have haft et bestemt beløb i banken - de såkaldte årskroner - og de danner sammen med en helt almindelig kreditvurdering grundlag for lånets størrelse. "Hele filosofien bygger på de lavtforrentede lån, men det er ikke alene dem, der trækker kunder til", fortæller souschef i Fælleskassen, Ole Jørgensen: "Mange kommer, fordi de er trætte af de store og uoverskuelige banker, der hele tiden kommer med nye lånetilbud. Men vi får også en del unge, især studerende, der er aktive inden for græsrodsbevægelserne." I modsætning til de helt rene andelskasser som den i Varde, hvor man ikke kan låne uden først at have sparet op, så tilbyder Fælleskassen også almindelige banklån, men til mere hverdagsagtige renter end den idealistisk lave. Det oplever nye kunder typisk i overgangen mellem at være traditionel bankkunde i en traditionel bank til at blive kunde i Fælleskassen. Men det accepterer mange gerne i solidaritet med selve grundideen om et samfund uden spekulationer i penge. Faktisk har tilgangen af kunder været så stor for den lille andelskasse, at den en periode ikke kunne følge med, men måtte oprette venteliste. "Men nu kan vi igen modtage alle nye ordentligt," forsikrer Ole Jørgensen, der kan mønstre ca. 4.400 kunder - eller brugere, som de kaldes. Fælleskassen arbejder på at udvikle en miljøvenlig profil, der er meget lig Merkurs. I lokalet på Frederiksberg er malet med naturmaling, og et af landets første rodzone-anlæg sikrer et bedre indeklima. Og gennem Regnbuepuljen skaffer man penge til forskellige grønne initiativer over hele landet. Kunderne kan støtte initiativet ved at tegne en regnbuekonto. Den kan man f.eks. bruge som lønkonto, og med en månedsløn på f.eks. 10.000 kr. som bruges jævnt henover måneden, kommer Fælleskassen hver måned til at råde over 5.000 lavtforrentede kr., der kan stilles til rådighed for lån til økologisk bæredygtige projekter. "Der er på den måde en del af vores brugere, der selv kunne låne til en billig rente, men som giver muligheden væk af ideologiske grunde. Men det er absolut ikke et krav fra os. Brugerne må selvfølgelig gerne bruge lånemuligheden på dem selv, " siger Ole Jørgensen. PBS opfordrer pengeinstitutkunder til at kigge godt på det næste kontoudtog. Det er et voksende antal svindelsager, som nu får PBS til at opfordre danskerne til at være ekstra opmærksomme på ukendte eller mystiske posteringer, når de vender tilbage efter at have luftet plastickoret på alverdens feriesteder. "Man skal være påpasselig. Men der er ingen grund til at være paranoid", siger underdirektør Nils Hilbard fra PBS. I et delvist vellykket forsøg på
at begrænse svindlen har PBS valgt at skifte plastickortene ud, hvis
kunderne har brugt dem på steder, hvor der tidligere har været problemer.
(fra Markedsorientering Uge 30/25. juli 2002. Kilde: Jyllands-Posten 20.07.02) |