Leder af redaktionen 

Børns levevilkår 
bestemmes også af de voksnes syn på økonomi 

Man skal vælge sine forældre med omhu. Sådan omtrent lyder et gammelt mundheld. Ved læsning af artiklerne i dette temanummer kan det konstateres, at der i høj grad er forskel på et barns fysiske levevilkår, om det er født det ene eller andet sted på jorden. Med hensyn til de mentale levevilkår kan der opstå problemer i en hvilken som helst familie uanset geografi og økonomisk status, selv om de fleste dog hellere vil græde i en seng med silkelagner end  føle smerten på en muggen sæk på den bare jord.

Når det gælder acceptable fysiske levevilkår for børn, kan vi tillade os at placere Danmark og vore nabolande højt på skalaen. Årsagen skal blandt andet søges i, at det er lykkedes at skabe et produktionssamfund, der ikke blot kan brødføde alle borgere, men også giver muligheder for at forsyne os med en lang række andre forbrugsgoder. Der er enkelte ridser i lakken, men i den store sammenhæng er der ikke for alvor grund til klage.

En sådan succes med de praktiske levevilkår burde vel bevirke en forpligtelse til at eksportere vore gode resultater til den øvrige verden. Vi må da være et eksempel til efterfølgelse. Desuden burde vi vel besidde et sådant overskud både økonomisk og mentalt, at vi rigeligt havde råd til at afhjælpe nød og fattigdom andre steder på jorden.

Danmark har i mange år været blandt de største bidragydere i verden målt på befolkningstal – og er det fortsat, selv om det politiske flertal i øjeblikket trækker noget i land. Det er opmuntrende at bemærke den betydelige indsats, danske hjælpeorganisationer kan yde som følge af private bidrag i stor udstrækning. Artiklerne i dette temanummer bekræfter, at denne hjælp nytter. Bidragyderne skal ikke lade sig affeje med dumme vittigheder, som at ulandshjælp er, når fattige mennesker i de rige lande samler penge sammen til rige mennesker i de fattige lande. 

Kunne det danske samfund være et endnu bedre eksempel – og allerhelst være en igangsætter for ”hjælp til selvhjælp” i verdens fattigste lande? I henhold til de tanker om økonomi, som Landsforeningen J.A.K forfægter, er der et afgørende område, hvor Danmark som nation og alle voksne borgere som individer forhindrer den mest positive udvikling.

I Danmark har ”dansen om guldkalven” fortsat en suveræn førsteplads på hitlisten. Al produktion i vort land er baseret på et økonomisk system, hvor lånte penge ikke blot skal tilbagebetales, men der skal også betales renter af de investerede penge. Det betyder, at al produktion til samfundets bedste øger gælden og rentebyrden i samfundet. Dækningen af renterne kan kun skaffes gennem nye lån, da ydelserne jo skal betales med penge. Ingen långiver ønsker produktion som betaling – nej, de producerede varer skal omsættes til penge for at betale renterne. Efterhånden som renterne vender tilbage til långiverne, vil de ofte blive lånt ud mod nye renter – og det vil så ske igen og igen. En evig gældsætning er resultatet, og den tilsyneladende velstand kan kun opretholdes ved effektivisering, større krav til den enkelte på arbejdspladsen og mindre tid og færre kræfter til den mere spændende del af tilværelsen, fx at styrke børnenes mentale levevilkår.

Et økonomisk system, der i de rigeste lande i verden kræver evig ekspansion, forringer mulighederne for positiv udvikling i de fattige lande. For at låntagende producenter i de rige lande kan betale renterne til deres långivere, tvinges de til at ”stjæle” de fattige landes råvarer til underpris – og de priser, der betales for producerede varer, er så ringe, at al tale om udvikling er udelukket. Man er selvfølgelig naiv, når man drømmer om, at alle verdens renteindtægter – i stedet for genudlån med krav om flere renter – kunne anvendes til rentefrie investeringer i ulandene og til køb af deres varer til fornuftige priser.

Vore børn og alle andre børn i hele verden er det råstof, fremtiden skal bygges af. Et ædelt råstof, som kræver og fortjener den bedst mulige forarbejdning. Har vi det rigtige værktøj til denne forarbejdning, og kan vi sammen med mange andre skabe et resultat, der forbedrer børns levevilkår?

Landsforeningen J.A.K. – der står for udgivelsen af J.A.K. bladet og derfor også dette temanummer om børns levevilkår – er af den faste overbevisning, at hvis vi voksne får et andet syn på økonomi, har vi nogle af byggestenene til fremtidens samfund. Vi beder på børnenes vegne om, at J.A.K.s ideer om et rentefrit økonomisk system ikke straks forkastes – hverken i små eller store forsamlinger – når de nødvendige forbedringer for alverdens børn skal drøftes.  Børns levevilkår bestemmes også af dit syn på økonomi. 

Vil du vide mere om J.A.K.s tanker om en rentefri økonomi, er du velkommen til at kontakte Landsforeningen J.A.K. og dette blads redaktion.

J.A.K. bladet