ER PENGE BARE PENGE?    

Af Lars Pehrson, direktør i Merkur 

Ligesom blodet bevæger sig rundt i hele organismen og tilfører den energi, flyder pengene rundt i samfundsorganismen. Som mennesker tilfører vi samfundet energi med pengene som redskab. 

I en tid, hvor penge og økonomi af mange opfattes som noget abstrakt og fremmedgjort, som ligger uden for den enkelte borgers indflydelsessfære, er det på sin plads at minde om pengenes basale funktioner og se på, hvordan vi som enkeltpersoner og organisationer/virksomheder kan virke konkret gennem pengene. Vor måde at omgås penge på kan understøtte eller modvirke den livsstil, vi vælger. 

Der findes tre basale måder at anvende penge på – og enhver anvendelse af penge vil kunne rubriceres under een af dem. 

Køb
Den første og for de fleste nok mest nærliggende er at købe noget for pengene. Penge kan omsættes mod varer, og dermed dækker vi vore behov. Vort køb muliggør, at producenter og handlende kan bringe en vare af samme slags frem til hylderne og dermed til den næste forbruger, der vil købe. I virkeligheden betaler vi ikke for den vare, vi tager med hjem – den har en anden allerede betalt – men for den næste vare af samme slags. Et eksempel: En snedker skal fremstille en stol. Med pengene fra den foregående stol kan han dække sine behov i den tid, der går med fremstillingen. Er prisen ikke tilstrækkelig, går processen i stå (snedkeren dør af sult undervejs), og derfor er det vigtigt, at vi handler med hinanden på basis af retfærdige priser – priser der ideelt set er aftalt mellem forbruger og producent, således som det f.eks. sker i den såkaldte Fair Trade (Max Havelaar kaffe etc.). Den omstændighed, at et køb bringer en vare af samme slags frem til den næste forbruger, er basis for "den politiske forbruger", for gennem vore køb bestemmer vi, om det skal være økologiske eller andre bæredygtigt fremstillede varer, der skal produceres i morgen – eller om den kemiske industri etc. også skal have gang i hjulene.

Penge anvendt på denne måde kan vi kalde købepenge. De indeholder energi til at bringe bestemte varer frem til forbrugerne. Tidsmæssigt rækker energien kun kort, nemlig til varen er produceret.

Med købepengene følger ansvar for de produktionsprocesser, der holdes i gang (det ydre miljø) og for de aftaleforhold, der knyttes til handelen (de menneskelige relationer/fair trade). 

Lån
Har vi ikke behov lige nu, kan vi vælge at udsætte behovsopfyldelsen og i mellemtiden overlade pengene til andre. Det kalder vi at låne pengene ud, og i samfund som det danske sker det hovedsageligt gennem banker, pensionskasser m.fl., som så igen låner pengene af borgerne og virksomhederne. En bank er ikke et opbevaringssted for penge (i hvert fald kun nogle få procent), men et sted, hvorigennem pengene kanaliseres ud i samfundet igen som lån. Penge ligger nemlig ikke stille, men er hele tiden i bevægelse – derfor sammenligningen med blodet i den menneskelige organisme. 

Penge anvendt på denne måde kan vi jo passende kalde lånepenge. Lån kan noget, som køb ikke kan: De kan sætte noget i gang, som ikke var der før. Ligesom snedkerens fremstilling af en stol var et simpelt eksempel på, hvordan købepenge arbejder, er selve etableringen af snedkerens værksted og fremstillingen af den første stol et eksempel på anvendelse af lånepenge. Med lånepenge sætter vi nye initiativer i gang på baggrund af de evner og den viden, initiativtageren har. Bankens opgave er at vurdere, om låntageren har de rette kvalifikationer, og om den påtænkte aktivitet er rentabel. Hvis vi med det sidste mener, at rentabiliteten skal være bæredygtig hele vejen rundt, dvs. at miljøomkostninger, eventuelle sociale omkostninger osv. er regnet med, må banken tage dette ind som en central del af overvejelserne. Lånepengenes energi rækker nemlig betydeligt længere end købepengenes: Selv længe efter at lånet er betalt tilbage, har vi som samfund glæde af eller problemer med den aktivitet, som blev sat i gang: Økologisk byggeri eller betonklodser med indeklimaproblemer? Penge, der investeres (frem for at lånes ud) som egenkapital i virksomheder (aktier/andele), er også en slags lånepenge – de er blot mere risikovillige.

Ønsker vi en bæredygtig udvikling, må vi tage ansvar for, hvad vore penge sætter i gang, mens vi har overladt dem til banken eller pensionskassen. Diskussionen om, hvorvidt en bæredygtig eller "grøn" placering af pengene giver mindre afkast end traditionelle, bunder i, at man ikke regner følgeomkostningerne af f.eks. investeringer i forurenende virksomheder. Kredsløbet er enkelt: Pensionsopsparernes penge bygger det samfund op, som de kommende pensionister kommer til at leve i, og betales omkostningerne ikke nu, kommer de med garanti senere. Et stort afkast på kontoen kan jo hurtigt få ben at gå på, hvis rent vand koster 12 kr. pr liter!

Med lånepengene følger altså ansvar for, hvad pengene bruges til at sætte i gang! 

Gave
Den tredje og sidste ting, man kan gøre med penge, er at give dem bort, dvs. afstå fra behov. Ligesom købepengene har sine begrænsninger, har lånepengene det også: De kan kun bruges med succes, hvis de nødvendige evner og færdigheder og den nødvendige viden allerede er til stede. 

Mangler et eller flere af disse elementer, må der gavepenge til! Gavepenge bruger vi i alle former for uddannelse, lige fra børneskolen og til universitetet, i forskning og i kulturlivet. Her skabes ny viden og nye evner og dermed selve grundlaget for samfundets udvikling i fremtiden. Gavepenge er derfor de allermest produktive penge – det største afkast fås ved at forære pengene væk! Dette skal forstås helt bogstaveligt og rationelt: En storstilet forskningsindsats på solenergiområdet kunne være et eksempel på gavepenge, der samfundsmæssigt vil kunne skabe et enormt afkast. Den samme indsats forsøgt finansieret med lånepenge, vil blive kvalt inden længe, for lånepengene er forbundet med bindinger, mens gavepenge skaber frirum.

En anden variant af gavepengene finder vi på det mellemmenneskelige område, når vi stiller penge til rådighed for børn, gamle, syge eller andre, der ikke selv kan tjene penge. Vi kunne jo ikke drømme om at forlange de penge, vi har givet vores børn til mad og tøj gennem 18 år, tilbagebetalt – men vi regner med, at de til gengæld vil forære os penge, når vi bliver gamle.

Gavepenge arbejder her i landet i stor udstrækning gennem skatterne. Det er på den ene side udtryk for en solidarisk holdning, på den anden side efterlader det os nemt i en passiv rolle, hvor private og virksomheder ikke føler sig tilskyndet til at give dele af deres overskud bort. Det er faktisk et stort problem i samfundsøkonomien, at enorme kapitalmængder til stadighed hober sig op i virksomheder, banker etc. uden at blive "vitaliseret" ved at blive foræret bort og skabe kultur og nye evner. Den eneste måde, disse ophobede kapitalmængder kan komme tilbage til samfundet på, er derfor lån og investeringer. Der er imidlertid ikke projekter nok at låne ud til eller investere i, og konsekvensen bliver derfor opskruede priser på jord, oppustede aktiekurser og spekulation af enhver art.  Tusindvis af milliarder bevæger sig rundt på børsmarkederne hver eneste dag, godt hjulpet på vej af computerteknologien, uden nogen reel forbindelse til den rigtige "menneske-økonomi", dvs. dér hvor værdier skabes og forbruges.  

Aktiv handling
Som borger har vi altså tre måder, hvorpå vi kan tilføre samfundet energi gennem pengene og tage medansvar for samfundsudviklingen: 
- Vi kan træffe bevidste valg, når vi køber ind
- Vi kan placere vore penge på en sådan måde, at bæredygtig samfundsudvikling fremmes
- Vi kan ved velvalgte gavebidrag impulsere nyudvikling eller andre ting, der ligger os særligt på sinde. 

De to første ting er i og for sig lette at gå til. Mange gør det allerede, og ellers er det bare at gå i gang. Mulighederne er til stede og tilgængelige for langt de fleste. Og selv gavepengene kan vi arbejde med, selv om vi starter i det små. På et eller andet tidspunkt i livet får de fleste rådighed over flere penge, end de har været vant til, f.eks. ved arv, salg af hus etc. 

Og har man først erfaret hvilken energi, der ligger i pengene, er det et spændende redskab at arbejde med! 

Artiklen er bragt i Merkurs kundeblad "Pengevirke" nr. 2/2002 og med tilladelse fra direktør Lars Pehrson gengivet i dette blad.

J.A.K. bladet