Læserbrev 

Spørgsmål til Poul Busk Sørensen   

Af Henry Nielsen, Kystvejen 153, 8400  Ebeltoft

Jeg vil gerne hermed stille et par spørgsmål til Poul Busk Sørensen i anledning af hans artikel i J.A.K. bladet nr. 3, årgang 2002. 

Første spørgsmål er angående rentens gældsskabende virkning
J.A.K. har jo helt fra starten sagt, at det er renten, der er skyld i vores økonomiske problemer. Vores produktionsapparat - viden, teknik og arbejdskraft - kan sagtens give os en betydelig bedre økonomisk tilværelse. Men renten, som gør, at gælden årligt vokser med det, der betales i rente, har til følge, at der på trods af store tekniske fremskridt stadig er op mod halvdelen af jordens befolkning, der lever under fattigdomsgrænsen, og en stor del af dem sulter. Kan en rentefri økonomi rette op på det og stoppe gældsstigningen? 

Hvis vi nu tager eksemplet med 5% rente, der fordobler gælden på 15 år. 5% er jo den rente, mange andelskasser udbyder de såkaldte rentefrie lån til. De laveste rentelån i andre finansielle institutter ligger vel også omkring de 5%, så gælden vil stadigvæk fordobles på 15 år. Selv om en gennemsnitsrente kan komme ned under 5%, vil det jo stadigvæk ikke løse problemet.

I de gældsstatistikker, der har været fremme gennem årene, er det det fulde rentebeløb, der tæller i gældsstigningen. Pengeinstitutterne bruger jo en del af renten til lønninger, bygninger, kontorudstyr og skatter, så er der ikke al mulig grund til at stille spørgsmålet: Skaber al pengeudlån gæld? 

Andet spørgsmål er, hvorfor vore penge skal tillægges eller sikres en værdi gennem en prioritet i landets jordværdi?
I al den tid, jeg har kendt J.A.K., har den opfattelse været gældende, at penge skal være et neutralt omsætningsmiddel uden egenværdi. Altså hvis man er ejer af en 100 kr. seddel, er det en kvittering for en ydelse, man har ydet samfundet, og den kan byttes til en vare eller service af landets produktion. 

Vore penge skal ikke sikres en værdi baseret på noget som helst andet end det, vi kan omsætte ved pengenes hjælp, så det bliver produktion, efterspørgsel og konkurrence, der er afgørende for, hvad vi kan få for en krone - og ikke noget med, at en krone tillægges en eller anden værdi, der sikrer, at den kan ombyttes med et antal produktionsenheder af en eller anden vare og dermed prøve at opnå et pengesystem uden inflation. 

Den mest enkle måde at få et sundt pengesystem på må vel være at bruge inflation og deflation som hjælp til regulering af samfundets produktion og dermed finde det så efterspurgte ligevægtspunkt med mulighed for fuld udnyttelse af samfundets produktionsevne.

Vore grundtanker inden for J.A.K. er efter min mening: at sikre samfundet alle de penge, der er brug for til den produktion, som vore ønsker og behov efterspørger - uden renteudbytning.

Vor fornuft siger os, at det er de producerede varer - og disse alene - der i forbindelse med menneskets behov sikrer pengenes værdi/brugbarhed. 

Om den fremtidige beskatning bør ske gennem beskatning af jordværdier, tror jeg ikke, der er nogen større enighed om. Der har ikke i mange år i J.A.K. kredse været drøftet, hvordan man bedst kan forme et demokratisk fundament for samfundsudvikling. Jeg mener, at en stor del af statens indtægter bør ske gennem forbrugsafgifter. Kloden har jo ikke ubegrænsede resurser.

Råstofafgifter på nogle områder vil også være på sin plads for eksempelvis på papirfremstilling for at sikre genbrug af aviser, blade og emballage.   

Svar til Henry Nielsen 

Det glæder mig, at vi er flere, som interesserer os for J.A.K.s  langsigtede mål. Når der samtales i J.A.K., er det ofte andelskasserne, som er i fokus. De er da også et vigtigt aktuelt redskab, men ret beset er de (forhåbentligt) kun et skridt på vejen mod opfyldelsen af J.A.K. bevægelsens endelige mål: økonomisk og menneskelig frigørelse.

Dine spørgsmål afslører, at vi ikke er langt fra hinanden i tankegang – det undrer mig naturligvis ikke, når vi begge i mange år har kæmpet for den samme sag – men da du har taget dig tid til at stille spørgsmålene, bruger jeg gerne nogle kræfter på at give dig et svar.

Faktisk er spørgsmålene af så stor rækkevidde, at der skulle flere artikler til at besvare dem, men jeg har valgt at begrænse mig. 

Første spørgsmål: Rente og gæld
I Danmark har Nationalbanken monopol på at udstede penge. Pengene kommer ud i samfundet, ved at Nationalbanken mod betaling af en rente kanaliserer danske kroner til de private pengeinstitutter, der så låner pengene ud mod en endnu højere rente til produktion og forbrug. Dækningen af renterne kan kun skaffes gennem nye lån – dette faktum er baggrunden for den gældskurve, der viser, at gælden i samfundet stiger med rentebyrden på det foregående års gæld.  

J.A.K.s hovedopfattelse angående rentens skadelige virkning kan illustreres således: 
100 kr. udlånes mod 10% p.a.
 – Efter 1 år skal låntager betale (eller skylde) 110 kr.
 – Långiver kan have et udlån på 110 kr. mod nye renter
 – Kun hvis långiver lader renten indgå i samfundets omsætning (køb af varer eller tjenesteydelser), vil gælden i samfundet ikke påvirkes af rentebetalingen.

J.A.K. andelskasserne modtager rentefrie indlån og låner efter nærmere bestemte regler disse penge ud mod en administrationssats (der måske i daglig tale fejlagtigt omtales som rente). Hvis dette ”rentebeløb” anvendes i kassen som lønninger, husleje, edb, kontorartikler osv., påvirker andelskassen ikke gældsætningen i samfundet. Man kan naturligvis fundere over, hvor mange gange pengene har været igennem rentemøllen, inden de endte som indlån og udlån i J.A.K. andelskassen. 

J.A.K. har vist aldrig turdet påstå, at vore ideer om en rentefri samfundsøkonomi alene kunne afskaffe al fattigdom i verden (vi har opfordret til at lade vore tanker indgå i et samarbejde). Det kunne dog være spændende, hvis eksempelvis FN lod en eller flere stater gennemføre nogle økonomiske forsøg efter J.A.K. modellen. Det kunne muligvis give et andet resultat end den nuværende model, hvor man tilfører et forarmet samfund omsætningsmidler i form af udenlandske rentelån – med den virkning, at det fattige land bliver nødt til at sælge sine råstoffer og vareproduktion til underpris for bare at kunne betale renterne. 

Andet spørgsmål: Pengenes værdi
J.A.K.s endelige mål på det økonomiske område er oprettelsen af en samfundsbank, der mod fornøden sikkerhed rentefrit stiller omsætningsmidler til rådighed for de aktiviteter, borgerne i samfundet ønsker udført. Hvad skal danne sikkerhed for Samfundsbankens pengeudstedelse?

I min artikel citerer jeg J.A.K. bogen og Landsforeningens seneste pjece om Samfundsbanken og angiver, at landets grundværdier skal danne sikkerhed for udstedelsen af rentefrie omsætningsmidler – du vil skabe et sundt pengesystem baseret på en fuld udnyttelse af samfundets produktionsevne. Nu forholder det sig således, at jeg kan sige: Han har ret – og han har også ret. 

Svaret har jeg fundet i J.A.K. bogen, hvor emnet bl.a. beskrives således:

”Det som det først og fremmest kommer an på i et sundt økonomisk liv er, at fællesskabet udsteder penge med dækning i landets grundværdier og stiller dem til rådighed for omsætningen i en sådan mængde, at de svarer til vareproduktionen.
Man kunne gøre den indvending, at det ikke bare er grundværdierne, der udgør et lands rigdom og altså kan danne basis for dets pengevæsen, men også værdien af vareproduktionen i videste forstand – deri indbefattet produktionsmidler af enhver art, kort sagt landets samlede produktionskapacitet.
Men deri er ingen modsigelse. Grundværdierne er nemlig udtryk for den økonomiske evne til enhver tid. I deres værdi er værdien af vareproduktionen indeholdt og svinger med den. Man kan udtrykke det således, at i selve grundværdierne er vareproduktionen udtrykt, idet grundværdierne til enhver tid er vareproduktionens kapitaliserede værdi”.

Der er meget mere at læse om dette interessante emne i J.A.K. bogen nr. 1, hvor mit citat er udpluk fra side 27-28. 

Dine bemærkninger om inflation og deflation er jeg fuldt enig i. Derfor tror jeg, at det vil glæde både dig og mig, at jeg har overtalt redaktøren til at genoptrykke en af K. E. Kristiansens artikler om emnet (se side 12). 

Min artikel i nr. 3 tog udgangspunkt i, at J.A.K. mener, det er muligt ændre det eksisterende økonomiske system i Danmark til en samfundsbank. Derfor må en sådan samfundsbank naturligvis frikøbe de eksisterende grundværdier og finansiere de faste værdier. Kunne vi have startet helt forfra, ville Samfundsbanken blive indført helt efter J.A.K.s model.

Jeg anser det for naturligt, at alle, der lægger beslag på vort fælles eje (jorden), betaler en afgift til de jordløse – en afgift, der går ind i samfundets kasse, hvorfra den deles ud i samfundet igen og til en vis grad kan afløse skatter.

Hvordan menneskene i et rentefrit samfund i øvrigt ville indrette sig, kan vi kun gisne om. Eet er imidlertid sikkert: Er grundlaget for den økonomiske frigørelse skabt, bliver der også åndelige kræfter til fordomsfrit at debattere og udtænke fremsynede løsninger på de opgaver, der altid vil være i et menneskesamfund.

J.A.K. bladet