Kampen mod spekulation med vore penge skal vindes gennem en rentefri samfundsbank

Landsforeningen J.A.K. indbyder til samarbejde med alle, der mener, at menneskene skal beherske pengene – og ikke omvendt

Af Poul Busk Sørensen

Da jeg var en lille dreng, indprentede min farmor mig, at det vigtigste her i livet var at gøre sig nyttig. Selv var hun højt op i alderen et levende eksempel på denne leveregel, selv om hendes hjemmestrikkede strømper ikke altid var lige populære i familien. Det gjorde dog ikke så meget, for så hyllede hun dem bare op igen og kunne derved gøre sig nyttig med det samme garn flere gange.

Jeg er ikke sikker på, at farmor i sin himmel er helt tilfreds med, at jeg ofte har det meget godt med at være uproduktiv. Jeg vil dog hellere betragtes som ikke nyttig end at bruge tid og kræfter på at udføre noget, der i min begrebsverden er komplet unyttigt.

Noget af det mest unyttige på denne jord er efter min mening det arbejde, der udføres af de tusindvis af mennesker, der beskæftiger sig med pengehandel. Penge i sig selv producerer intet som helst og er kun nyttige, når de anvendes som omsætningsmiddel for den kolossale varestrøm i den moderne verden.

Er det muligt at udvikle et økonomisk system, hvor spekulation med penge er en overflødig foreteelse?

Jord – Arbejde – Kapital

I 1931 fremførte landinspektør K. E. Kristiansen ved et møde i Kolding nogle tanker om vort samfunds penge- og finansieringsforhold, der skabte opmærksomhed og førte til oprettelse af Landsforeningen Jord – Arbejde – Kapital (forkortet J.A.K.).

Tankerne tog udgangspunkt i den opfattelse, at når jorden med alle dens rigdomme af råstoffer sættes i forbindelse med menneskelig arbejdsindsats, fysisk som mentalt, skabes den ægte kapital, nemlig produktionsvirksomheder, boliger, maskiner, redskaber og forbrugsgoder af enhver art. Når menneskene har jorden med dens rigdomme, kan de producere alt, hvad der nødvendigt for at eksistere. Med den uhyre tekniske udvikling, vi kender i dag, burde der være mulighed for at skabe en produktion, der reducerer eller helt overvinder sult, nød og fattigdom i verden.

Det moderne samfund har gennemført en omfattende arbejdsdeling og specialisering. For at produktionen kan komme samfundets borgere til gode, må den omsættes, da det vil være upraktisk i et moderne samfund at bytte vare med vare.

Omsætningsmidlet må være neutralt og ikke i sig selv være en prisbestemt vare. Kun produktion kan skabe værdier (ægte kapital) – penge er ikke kapital, men blot et omsætningsmiddel, som skal lette omsætningen af værdierne (kapitalen).

Nej til rente på penge

Det har altid været J.A.K. bevægelsens opfattelse, at der opstod alvorlige problemer, da man engang for længe siden skabte begrebet "rente på penge".

Vi mener at kunne føre bevis for, at renten kun kan betales gennem nye lån mod endnu flere renter. En evig gældsspiral er sat i gang og vil først blive afløst af en gældsafviklingskurve den dag, folket gennem en samfundsbank får mulighed for at indføre en rentefri økonomi.

Hvis det lykkes, bliver det nuværende spekulationsstyrede pengevæsen afløst af en økonomi styret af folket selv.

Konsekvensen af et rentesamfund

I vort land har Nationalbanken monopol på at udstede penge. Da pengene er nødvendige for samfundets omsætning, og da gæld, skatter og moms skal betales med rede penge, kan vi ikke undvære pengene.

Pengene kommer ud i samfundet, ved at Nationalbanken mod betaling af en rente kanaliserer danske kroner til de private pengeinstitutter, der så låner pengene ud mod en endnu højere rente til produktion og forbrug.

Hver gang en produktion igangsættes, sker det med lånte penge, hvilket vil sige, at gælden og rentebyrden i samfundet forøges.

Dækningen af renterne kan kun skaffes gennem nye lån, da ydelserne jo skal betales med penge. Ingen långiver ønsker produktion som betaling – nej, de producerede varer skal omsættes til penge for at betale renterne. Efterhånden som renterne vender tilbage til långiverne, vil de ofte blive lånt ud mod nye renter – og det vil så ske igen og igen. Er jeg naiv, hvis jeg påstår, at det aldrig vil stoppe og betyder evig gældsætning?

Dette pengesystem betyder, at samfundets borgere vil opleve gode tider, når der sendes mange penge i omløb, mens færre penge via kriseforlig, lønstop, prisstop, offentlige besparelser og andre panikreaktioner fratager folket muligheden for at betale renterne på de igangværende pengelån – og så får vi dårlige tider.

Pengemangel bevirker, at samfundet på samme tid kan have arbejdsløshed og masser af uløste opgaver.

Hvis renterne på lånene skal kunne betales, stiller det krav om fortsat vækst og størst mulig indtjening i virksomhederne, hvilket kan give sig udslag i ringere produkter, accept af forurening og et dårligt arbejdsmiljø. Ja, det er til at græde over, at samtidig med, at vi med flid og kløgt kunne være i stand til at skabe et mønstersamfund, tvinger et rentebaseret pengesystem os til det stik modsatte.

Alle spændes for rentevognen. Overflodssamfundet bliver stress og jag i stedet for frihed og lykke – det bliver alles kamp mod alle i stedet for et samarbejde for et bedre samfund.

Det kan med tørre tal bevises, at samfundets gæld stiger med rentebyrden, og det går stærkere og stærkere, jo højere rentefoden er. Med en rentefod på 5% fordobles en gæld på 15 år – med en rente på 15% sker fordoblingen på 5 år – og vi har haft år med en endnu højere rente (spørg blot dem med de gamle studielån).

Oprettelsen af en samfundsbank

Det er en almindelig betragtning, at det er tilstrækkeligt, at staten har pengeudstedelsen under kontrol. Nej, spørgsmålet er: Til hvem udstedes pengene. I dag må svaret være: Til de private pengeejere.

J.A.K.s tese er, at omsætning af varer og produktion med dertil hørende afregning er en så vigtig samfundsmæssig funktion, at samfundsøkonomien går til grunde, hvis denne funktion overlades som jagtmark for private pengespekulanter.

J.A.K.s endelige mål på det økonomiske område er, at der skal oprettes en samfundsbank, der mod fornøden sikkerhed rentefrit stiller omsætningsmidler til rådighed, naturligvis efter nøje udformede regler.

Hvordan skal en samfundsbank fungere?

Det vil nok interessere læserne af denne artikel, om J.A.K. mener, det kan lade sig gøre at ændre det eksisterende økonomiske system i vort land til en samfundsbank. Det mener vi faktisk – og tøver ikke med at fremlægge følgende model til debat.

Teknisk set vil der ikke ske den store forandring. Vort nuværende banksystem med Nationalbanken i spidsen kan uden problemer løse den administrative opgave.

Men hvad skal skabe sikkerhed for de penge, en samfundsbank udsender? Samfundsbanken oprettes med førsteprioritets sikkerhed i Danmarks grundværdier. Da der kun behøves en brøkdel af disse værdier for at skabe solid sikkerhed for den udsendte pengemængde, vil ingen kunne bestride soliditeten af Samfundsbankens penge.

Der foretages en vurdering af ejendommenes grund- og bygningsværdi. Gælden i grundværdierne afvikles ved, at Samfundsbanken simpelt hen overtager denne og betaler långiveren (kreditforening mv.). Overstiger grundværdien gældens beløb, eller er der slet ingen gæld på grunden, får ejeren udbetalt friværdien. Hermed har samfundet overtaget grundværdierne og gjort dem likvide, ved at værdien er udbetalt i gangbar mønt og ikke i kreditforenings-obligationer.

Hermed har man foretaget den økonomiske manøvre, som gør det muligt at indføre fuld grundskyld uden at forurette ejeren af jorden. At ville pålægge samfundet fuld grundskyld uden at gøre grundværdien likvid, vil være en uret.

Kun på den her skitserede måde bliver en grundskyld retfærdig. En retfærdig afgift, som alle, der lægger beslag på vort fælles eje – jorden – skal erlægge til de jordløse. En afgift, der går ind i samfundets kasse, hvorfra den fordeles ud i samfundet igen. En sådan afgift vil kunne være en erstatning for de skatter, som rentesamfundet er nødt til at plage os alle med.

Finansiering af faste værdier

Bygninger og andet af fast værdi finansieres også af Samfundsbanken i henhold til en stedfunden vurdering. Den rentebærende gæld, som ejendommene er behæftet med, udbetales til panthaverne, som dette er aftalt i lånedokumenterne. Er gælden mindre end ejendommens værdi, vil det overskydende blive udbetalt til ejeren.

Grundværdien vil have første-prioritets panteret, og lånene i de menneskeskabte værdier (bygninger mv.) bliver anden-pant.

Mens købesummen (lånet) i grundværdien ikke skal afdrages eller forrentes, skal lån i bygninger mv. afdrages i et tempo, som er passende for den nedslidning, der sker.

I et rentefrit samfund vil man kunne afskrive de producerede brugsgenstande og bygninger, modsat det vi oplever nu: At jo ældre bygningerne bliver, jo højere bliver prisen på dem. Det sidste er – i det aktuelle samfund – en nødvendighed, så længe man skal kunne skabe plads til en sikkerhed for de evindelige låntagninger, som rentesystemet efter den matematiske regel (rente og rentes rente) forlanger, såfremt låntager ikke skal gå fallit på grund af manglende likviditet.

Finansiering af samfundsmæssige opgaver

Foruden finansieringen af private vil der blive tale om finansiering af de samfundsmæssige opgaver, f.eks. anlæg af veje og broer, bygning af skoler og hospitaler.

Uanset hvilke samfundsmæssige opgaver, det drejer sig om, må princippet for finansieringen være, at disse anlæg skal afskrives i samfundets bogholderi på samme vis, som det er gældende for de private investeringer.

Derfor er det nødvendigt at afvikle lånene (inddrage den udstedte pengemængde) inden for en passende periode – alt efter det pågældende projekt. Dette vil ikke skabe problemer, da den nytteværdi, anlæggene har, enten i trafikal betydning, som sygdomsbehandler eller som undervisningssted, vil opveje omkostningerne rigeligt.

Alle kan få en bolig

Efter oprettelsen af en samfundsbank behøver begrebet "bolignød" ikke at eksistere, da bygningen af boliger efterhånden er så gennemrationaliseret, at den økonomiske indsats, samfundet skal yde, for at alle kan få en god og sund bolig, er så ringe, at det ikke vil være nogen anstrengelse.

I et rentefrit finansieret samfund vil der kun være behov for en brøkdel af de indtægter, vi kender i de offentlige kasser i dag, da der ikke vil være noget videre behov for støtte til samfundets medlemmer. Priserne vil falde til et naturligt niveau, nemlig til det, som det koster at producere og distribuere (de faktiske omkostninger uden renter i alle led).

Pengenes rette værdi

Der er ikke noget område af økonomien, hvor begreberne er så forkvaklede, som når talen er om pengenes værdi.

Meget kort kan det siges, at det er, når spekulationens prisfordyrende indgreb er ophørt, at produktionsudgifterne alene udgør varens pris. Hermed er også pengenes værdi fastsat. Pengene kommer på deres rette plads – som et rentefrit omsætningsmiddel.

Man kan næsten høre økonomernes råb: Inflation. Efter J.A.K.s opfattelse er inflation blot noget, der har sin årsag i et forfejlet system. Inflation behøver ikke at være afhængig af få eller mange penge, men har vi et dårligt system, skal vi have pengenød, samtidig med at vi får inflation.

Renteudgifter og skatter lægges på produktionen. Derved stiger priserne, og høje priser på grund af unødige omkostninger er og bliver inflation. Altså er det rentesystemet, der skaber inflation i bestræbelsen på at holde renten oppe og holde systemet gående.

Det, der afgør prisen for varerne – og dermed spørgsmålet om inflation – er og bliver vore produktionsudgifter, og i produktionsprisen har vi den faste ankerplads for pengeværdien.

Konklusion om Samfundsbanken

Hvad er så konklusionen på J.A.K.s ideer om Samfundsbanken? Et kort resume kan i punktform opstilles således:

– At Samfundsbanken kan være en realitet i samme øjeblik, alle forstår betydningen heraf.

– At vort fælles eje – jorden – stilles som garant for vore penge og herved gøres "likvid" ved, at Samfundsbanken "køber" al jord ved at behæfte den med et første-prioritetslån, som er rente- og afdragsfrit.

– At alle menneskeskabte værdier finansieres med et anden-prioritetslån, som er rentefrit, men med afdrag.

– At alle samfundsmæssige opgaver finansieres af Samfundsbanken.

– At al skattebetaling kan ske som en grundskyldsskat.

– At pengenes købekraft forøges i samme tempo, som produktionen billiggøres.

J.A.K. arbejder for økonomisk og menneskelig frigørelse

I denne artikel har jeg søgt at fremlægge Landsforeningen J.A.K.s tanker om en mulig etablering af et rentefrit samfund og anvist nogle praktiske veje til gennemførelsen heraf. J.A.K. vil ikke postulere, at vi har alle svar, men opfordrer til en udveksling af ideer mellem organisationer og privatpersoner, der ligesom J.A.K. er af den opfattelse, at der er noget fundamentalt forkert ved den nuværende økonomiske tænkning.

Landsforeningen J.A.K. har et videre sigte, nemlig at skabe muligheder for, at vi mennesker kan leve en friere tilværelse uden unødvendige bindinger. En sådan "unødvendig" binding er efter vor opfattelse et forkert økonomisk system, hvor renten stiller os over for en umulig opgave: Vi kan aldrig slippe af med den evige gældsætning!

J.A.K. indbyder til samarbejde om "økonomisk frigørelse", der kan bane vejen for en "menneskelig frigørelse",  hvor vi – i stedet for at lade et rentesystem tyrannisere os – bruger vor fornuft og følelse til at berige hinanden menneskeligt og kulturelt.

J.A.K. bladet