J.A.K. bladet

Mennesket bag pengene
Rentens skadelige virkning

Af Finn Bentzen


Når man læser overskrifter i dagens aviser, når man åbner for sin radio eller tv, eller når man hører, hvad der tales om blandt almindelige mennesker på gaden, fristes man til - indledningsvis - at spørge: 

Er din moral i overensstemmelse 
med dine økonomiske handlinger 
og dispositioner? 

Med lidt god vilje Med lidt god vilje er det en omskrivning af K.E.Kristiansens bemærkninger til en kritiker ved et foredrag, som KEK holdt omkring moral og økonomi. 
Også denne artikel skulle gerne komme til at bære præg af, at skal vi have anstændige økonomiske handlinger, så kan det ikke lade sig gøre uden moral. 
Det er selvsagt vigtigt at forenkle tingene, så de fleste forstår indholdet. Derfor er det vigtigt for mig i nogle overskrifter at definere, hvad jeg forstår ved rente. 

Når Folkesparekassen og andelskasserne går ind for rentefri finansiering, så er det fordi vore pengeinstitutter har den klare opfattelse, at renterne er det store problem i økonomien. 
Ved at foregøgle, at omsætningsmidler er en vare, der kan købes og sælges - som om penge var "ægte kapital" - påføres vort samfund og verdenssamfundet uløselige problemer. 
Når det så ender op med, at pengene eller byttemidlet, som pengene burde betragtes som, tillægges renter, og hvis pengenes mængde ikke står i rimeligt forhold til den varemængde, der skal omsættes, så kan det næsten ikke andet end gå helt galt. 

Rentesystemet - som det virker i dag - bevirker, at pengene går ud af samfundet som lån, vender tilbage til långiveren som renter, der igen låner ud mod renter o.s.v., o.s.v. På den måde kommer der "omsætning" i butikken. 
Det kræver ikke megen fantasi eller indsigt for at forstå, at dette bevirker, at flere og flere bliver gældbundne og sommetider må forøge gælden for blot at kunne betale renterne. 

Rentesystemets betydning 
 Rentesystemet betyder, at vi vil opleve gode tider, når der sendes mange penge i omløb, medens færre penge via fx kriseforlig, lønstop, besparelser og/eller andre lappeløsninger automatisk fratager folket mulighed for at betale renterne på de igangværende pengelån.

Det er logik, at renten virker fordyrende på varer, husleje og samfundets egne frembringelser som veje, broer, hospitaler, og hvad man ellers kan finde på. Vi har desværre alle - alt for hurtigt - vænnet os til, at sådan er det bare! For ikke så mange år siden følte folket det næsten som en fordel at skylde mange penge væk, for renterne kunne da - med fuld virkning - trækkes fra på skattebilletten. Det er rigtigt!!! 
Men skal sandheden frem, så er det en realitet, at selvom vi har et højt skattetryk i Danmark, så har effekten af det, man kunne trække fra på selvangivelsen, aldrig været en 100% god forretning. Du betaler renten med 100%, men skatteeffekten er oftest kun mellem 40-60%. Hvem tror du betaler resten? 

Mere alvorligt er det, at gældbundne mennesker ofte bliver økonomiske ufrie og mister tit indflydelse på samfundets øvrige anliggender og ligger derfor ofte under for pengemagtens nåde og unåde. 
Hvor ofte har vi ikke set, at de, der arbejder og producerer til samfundets bedste, mange gange er de ringest stillede i samfundet? Hvor ofte kan bygningshåndværkeren, der bygger de fine huse, selv betale den høje husleje, der kræves for at eje en sådan bolig? 

Det kunne være fristende at beskrive den skrøbelige rentes udvikling gennem de sidste 20-30 år, men det skal jeg skåne læserne for denne gang og henvise til tidligere artikler herom. 
Ligeledes finder jeg det anbefalingsværdigt at henvise til en kendt J.A.K.er med pennen i orden - Poul Busk Sørensen - som på en morsom måde formulerer en J.A.K. tanke i dette blads januar-nummer år 2000 om en rentefri samfundsbank, samt samme forfatters artikel andetsteds i dette blad. 

Åndsfilosoffen MARTINUS skrev bl.a. 
- Vort samfund er baseret på begrebet "enhver er sig selv nærmest", men sådan bliver det ikke ved med at være, når pengemagten forvandles til moral 
 og videre: 
- Når private firmaer og privatpersoner ophober store formuer, så opstår der naturnødvendigt en form for "underskud" i det øvrige samfunds husholdningsregnskab. 
- Med andre ord: Der opstår et modsætningsforhold - en form for krig - mellem pengemagten og de mennesker, der kun har deres arbejdsevne at yde som betaling for deres livsfornødenheder. 
- Det er naturligvis i længden et uholdbart system, der ganske enkelt undergraver sig selv. 
Det kunne være fristende at komme med nogle aktuelle udsagn som: 

  • Ansatte ejer milliarder! 

  • Hvem har betalt for denne rigdom? 

  • Er den kommet direkte ned fra Himlen? 

  • Hvor meget sved og arbejde har der været på de ansattes pander? 

  • Mon ikke det er mindre sved og mindre afsavn end den, der er betalt af den almindelige forbruger af fx nødvendig medicin, høreapparater, renovation og rengøring m.v. 

Hvem jeg tænker på? 
 Det kunne eksempelvis være virksomheder som NOVO, RadioMeter, B&O, ISS og mange flere. Eller hvad med en offentliggjort højesteretsdom, der fortæller: En advokat med møderet for højesteret "slagtes" totalt - også på sin bestalling - af rentedøden til det offentlige, hvor renten ikke en gang kan trækkes fra, og hvor den "effektive" rente er meget høj 

eller: 

  • Hvorfor så meget sort arbejde? 

  • Mange betragter det som en kompensation for den høje beskatning og de mange renter. 

  • Hvor er solidariteten? 

  • Hvor er moralen?

Der er ingen læsere af dette blad, der overhovedet bør SPEKULERE på, om vor foreningsarbejde er nødvendigt i fremtiden. Det er nødvendigt, at der også i fremtiden er moralske "vagthunde" for at "tæmme EU´s magtfulde stats- og regeringschefer og lige så magtfulde multipengemænd. Vi bør i hele vort arbejde have med i vort tankesæt, at 

- Menneskelige værdier måles og vejes ikke med kroner og øre, men med tolerance og næstekærlighed. ( f.b.)

Er det ikke uhyggeligt at tænke sig, at inden vi bliver født som levende væsner, er der bundet penge til processen: 

  • Har vi råd?

  • Hvad skal vi købe for at bevare vor status? 

  • Hvad kan vi få i tilskud fra det offentlige? 

  • Hvad koster orlov? 

  • Hvem skal have orlov, og hvor længe skal vi have orlov? 

En rigtig god indgang i livet! og så kører systemet videre! De unge får lært at låne, spare og ikke mindst bruge penge. 

Selvom jeg vil påstå, at forholdet mellem mennesker og penge drejer sig om moral eller etik samt livserfaringer, så vil jeg gerne minde om eksempler på, hvordan højt begavede mennesker mere eller mindre åbenlyst gør grin med det øvrige samfund: 

- SELSKABSTØMMERNE, som alt for mange allerede næsten har glemt. Hvem sov mest i timen? Var det skatteministeren, skattemyndighederne og folketinget? Hvor er bagmændene? I hvert fald ikke alle i det kolde Danmark om vinteren. 
- THORSEN & TRADS, som næsten af de danske seere blev betragtet som et underholdningsprogram efter hvert retsmøde. Hvad kostede denne retssag ikke det danske samfund? 
- SAS & MÆRSK, som får bøder for at lave konkurrenceforvridende samarbejde. Tror I, der er andre flyselskaber, der har gjort det samme? 
- SPORTSFOLK, som fx inden for fodbolden får 1 mia. i løn for en ansættelsesperiode. Hvem taler om slavehandel? Hvem taler om nødvendigheden af stimulerende stoffer? Hvem taler om større afstand mellem rig og fattig? 
- FARUM KOMMUNE OG DENS FOLKEKÆRE BORGMESTER: Her sker virkelig noget. Inden man med pressens hjælp og TV-avisens mange forklaringer har fattet en lille smule, kommer der nye afsløringer om kreative bogføringer og posteringer. Her er ikke tale om en person og en kommune. Her er efter min opfattelse tale om et helt byråd, en hel administration og mange eksterne forbindelser. Det de har mest brug for i Farum - efter en sådan afsløring - er mange flere håndvaske og håndklæder. Det er simpelthen så groft og så dybt krænkende, at man med rette kan skrive, at dette er facit på: 

Er det ikke mennesket bag pengene? 

Hvor er det dog rigtigt, hvad Troels Kløvedal skrev i bogen "Hvad sirenerne sang": 

Rigdom er ikke at eje noget, men at eje noget, man kan give væk 
eller samme forfatteres advarsel: 

Tro aldrig en mand eller en kvinde med penge i banken over en dørtærskel. 
Der er åbenbart endnu meget lang vej, før vi når den ideelle situation, hvor der ikke mere opstår finanskriser, hvor inflation og dyrtid ikke mere eksisterer, hvor der ikke mere er kamp om de hårde værdier som penge og realværdier, hvor det ikke mere er attraktivt at høre til snyltefamilien eller leve af socialhjælp med alle tillæg, hvor der ikke er forskel på fattig og rig, fordi begrebet ikke eksisterer. Det er sådan en ideel situation, Martinus beskriver med ordene: 

Et liv, hvis idealer absolut kun kan koncentrere sig i den højeste stræben efter at repræsentere den største nytteydelse, det skønneste arbejde, den mest fuldkomne skabelse og den største kærlighed. 
Dette emne og alle sygdommene kan der desværre skrives om i mange lange artikler. Lad mig slutte med en af mine egne realitetsdråber:

Penge og spekulation kan udrette katastrofer, 
fordi penge og spekulation samler det 
tungeste af egoismen i sig 
medens 
kærligheden kan udrette undere, 
fordi kærligheden kan feje hindringerne af 
vejen 

J.A.K. bladet