Som små træer spiret af sunde frø

Er der en fremtid for J.A.K.s ideer om menneskelig og økonomisk frigørelse?

Af Lars Knudsen, Stærhøj 14, 9260  Gistrup

Inden jeg prøver at besvare ovenstående spørgsmål, beder jeg læseren om at gætte på hvilken person, der beskrives i det følgende.

Vores person blev født i det 19. århundrede. Han var velbegavet og fik en højere uddannelse. På grund af sin humanistiske indstilling fik han allerede tidligt interesse for en idé til løsninger på nogle af samfundets problemer. En idé, der egentlig ikke havde noget med hans uddannelse at gøre.

Denne ide førte han ud i livet. Han blev ofte hånet og udskældt. Men han fortsatte ufortrødent sit arbejde for ideen, og omkring ham voksede en bevægelse frem. I 1930'erne voksede bevægelsen omkring stifterens idé næsten eksplosivt i Danmark. Siden har der været både op- og nedture. I dag er bevægelsens ideer ikke særligt fremtrædende i debatten. Og mange af de nuværende medlemmer er "af ældre dato".

Hvem er så denne person?
De fleste læsere af dette blad vil nok tidligt have gættet på J.A.K bevægelsens stifter. Og forståeligt nok. Alle ovennævnte oplysninger kunne også passe på K. E. Kristiansen. Men beskrivelsen passer lige så godt på L. L. Zamenhof, stifteren af det internationale sprog esperanto.

Han blev født i 1859 og uddannede sig senere til øjenlæge. I sin barndomsby oplevede han megen ufred mellem de mange nationaliteter, hvoraf de fleste kun talte deres modersmål. Han fik derfor den idé, at hvis de yderligere lærte et fælles neutralt sprog, kunne dette i det mindste give dem mulighed for at tale sammen. Han publicerede i 1887 en lille lærebog i "det internationale sprog", der blev indledningen til esperantobevægelsen. I 1930'erne havde bevægelsen over 3.000 medlemmer i Danmark. I dag er der ca. 250.

Fremtiden for de to bevægelser?
Men hvad har lighederne mellem J.A.K. og esperanto samt deres respektive stiftere med J.A.K.s fremtid at gøre? Hvorfor begynde at skrive om to bevægelser, der tilsyneladende er ved at forsvinde? Er det af historisk interesse? Ved første øjekast kunne det jo godt se ud, som om både J.A.K. og esperanto med deres vigende medlemstal er ved at have udspillet deres små roller? Nej, jeg tror ikke, at hverken J.A.K. eller esperanto er ved at forsvinde.

Verdenssamfundet har gennem historien set mange bevægelser dukke op med ønsker om en mere retfærdig og humanistisk udvikling, hvad enten det har været arbejde for afskaffelse af slaveri, dødsstraf, atomkraft, krig – eller for fremme af dyrevelfærd, vegetarisme, ligestilling, fred og mange andre ting. Ønsker, som ikke umiddelbart har befundet sig i samfundets hovedstrømning.

Hver især kan disse bevægelser berette om modstand fra hovedstrømningen, ja måske endda forfølgelse. Men fælles for dem alle er, at de er fortsat på trods af al modstanden og de tilsyneladende umulige odds. Fælles er også op- og nedturene. Nogle har næsten nået deres mål, andre er først i deres spæde begyndelse. Sådan er det også for J.A.Ks og esperantos ideer. Som små træer spiret af sunde frø overlever de i underskoven på trods af de store træers skygge. Og en dag svækkes og dør de store træer (samfundets nuværende hovedstrømning), og de små vokser sig store og bliver samfundets fremtidige hovedstrømning. 

J.A.K. bladet