Gebyrer i danske pengeinstitutter

Af Uffe Madsen, direktør i Folkesparekassen

Med baggrund i tal fra Danmarks Statistik har Ritzau konkluderet, at gebyrerne i de danske pengeinstitutter er steget med 22% fra december 2000 til december 2001. Beregningerne bygger på gebyrer på følgende bankforretninger: Almindelig lønkonto, budgetkonto, Dankort, Visa Dankort, hævning i egen pengeautomat i åbningstiden, hævning i egen automat uden for åbningstiden, hævning i andre pengeinstitutters automater, betaling af girokort ved kassen, betaling af første betalingskort samt veksling af valuta i åbningstiden.

Undersøgelsen bygger på forespørgsler til en håndfuld af de største pengeinstitutter, der dog ikke genkender denne stigning. Ifølge udtalelse fra både Danske Bank og Nordea (Unibank) er de anførte tal ikke udtryk for virkeligheden, idet mange kunder slet ikke betaler de gebyrstørrelser, der skiltes med, idet en forhandling med kunden ofte resulterer i et nedslag.

De mindre og rnellemstore pengeinstitutter tager ifølge Ritzau ikke nær de gebyrer som de store. Formanden for "Lokale Pengeinstitutter" - sparekassedirektør Jacob Leth, Sparekassen Kronjylland, Randers - udtaler, at efter hans klare fornemmelse er foreningens medlernsinstitutter meget tilbageholdende med gebyrer, idet der laves gode forretninger uden at skrue på gebyrskruen.

Problematikken omkring gebyrstørrelser har været drøftet såvel i pengeinstitutterne som blandt kunderne, siden gebyrerne blev indført. Argumentationen for gebyrernes indførelse var, at de kunder, der får en serviceydelse i pengeinstituttet, skal betale derfor. Det kan ikke være rigtigt, at den kunde, der aldrig eller kun sjældent gør brug at service, skal betale for andre kunders anvendelse deraf. Derudover vil gebyrberegning medvirke til, at kunderne måske tænker sig om en ekstra gang, inden de benytter sig af ydelser fra pengeinstituttet - det kaldes også adfærdsregulerende gebyrer.

Hvordan bør gebyrer beregnes?
Spørgsmålet er så, hvor meget skal der tages for den enkelte ydelse, og hvor meget skal indgå som generel betaling i form af rente på lån og kreditter. I den forbindelse må det også anføres, at gebyrer normalt ikke er fradragsberettiget på kundens selvangivelse, men betales samme beløb som rente, kan det trækkes fra.

Overvejelsen om fordeling af indtægter mellem rente og gebyrer er aktuel i alle pengeinstitutter - og også i J.A.K. pengeinstitutterne. Det mest retfærdige er vel, at en ydelse skal prisfastsættes efter den omkostning, som den pågældende ydelse koster pengeinstituttet. Gebyret bør være omkostningsdækkende - det skal ikke derudover bidrage til pengeinstituttets overskud. Sådan er virkeligheden dog ikke - i hvert fald ikke i de store pengeinstitutter. Her er gebyret blevet en del af pengeinstituttets indtjening og fastsættes ud fra markedsmekanismen om, hvor meget kunden kan presses til at betale uden at afvise den pågældende serviceydelse, eller uden at vælge et andet pengeinstitut. Det er simpelt hen blevet et spørgsmål om, hvor konkurrenternes gebyrer ligger.

Det modsatte synspunkt går på, at alle pengeinstituttets indtægter skal indgå som renter, idet det dels er lettere at håndtere, og dels er det fuldt fradragsberettiget på kundens selvangivelse. Dette synspunkt har i mange år været stærkt fremherskende i mindre og lokale pengeinstitutter, idet der var en frygt for kundernes reaktion, hvis man indførte gebyrer. Med baggrund i de stigende driftsudgifter har disse pengeinstitutter været nødt til at revurdere denne holdning, og i dag gør langt de fleste pengeinstitutter da også brug af gebyrberegning.

Med den stigende fokusering, der er blevet omkring rentens størrelse, er en rimelig gebyrberegning efter min opfattelse en nødvendighed i dag, hvilket også gælder J.A.K. pengeinstitutterne. Den rimelige gebyrberegning er en afspejling af omkostningerne for den enkelte serviceydelse, og med stigende driftsudgifter må gebyrerne nødvendigvis også være stigende. Men en årlig stigning på 22% virker fuldstændig urimelig, og såfremt opgørelsen er korrekt, vil det uden tvivl være endnu en årsag til, at mange kunder fravælger de store pengeinstitutter til fordel for de mindre.

J.A.K. bladet