Demokrati i en J.A.K. andelskasse

I henhold til lov om banker og sparekasser m.v. er et pengeinstitut i Danmark enten en bank, en sparekasse eller en andelskasse. Hvis man kikker rundt i kredsen af pengeinstitutter, er der en markant forskel på, hvordan brugerne (kunderne) har mulighed for demokratisk at øve indflydelse på pengeinstitutters virke.

I de dominerende storbanker er den besluttende myndighed lagt i hænderne på aktionærerne, der stemmer efter magt - antallet af aktier. Det typiske er, at nogle få storaktionærer kan vælge bestyrelsen og derved have den reelle indflydelse på nutiden og fremtiden. Det er også kendetegnende, at afgørelser om for eksempel fusioner går glat igennem de besluttende organer, fordi magten er samlet hos et mindretal af aktionærerne.

Når bankerne alligevel har mange små-aktionærer - trods den ringe indflydelse - skyldes det dansen om guldkalven. Forventningen om, at bankaktierne stiger i værdi og betyder arbejdsfri indtægter, virker tillokkende på mange. Aktien bliver et investeringsobjekt, bl.a. i forbindelse med pensionsopsparing. Man kan naturligvis fundere over, at aktiegevinsten er afhængig af , hvor meget kunderne lader banken tjene på dem.

I de sparekasser, som ikke har benyttet muligheden for at omdanne sig til aktieselskaber, har loven bestemt en begrænsning af magten, idet den enkelte garant højst kan opnå 20 stemmer, det gælder for eksempel Folkesparekassen, som netop her i oktober måned afholdt garantmøde og valgte et repræsentantskab på 36 medlemmer.

Det fulde demokrati ses i andelskasserne, hvor enhver andelshaver, som har erhvervet et andelsbevis på 1.000 kr., kan afgive én stemme - og ingen andelshaver kan uanset størrelse af sin andelskapital opnå mere end én stemme. Her gælder det gamle andelsprincip, at der stemmes efter hoveder og ikke efter høveder.

Demokrati i en andelskasse
Det er altså op til den enkelte andelshaver at gøre brug af sin demokratiske ret i sit eget pengeinstitut. Mange har netop valgt en andelskasse på grund af muligheden for at kunne fremføre sine synspunkter uden automatisk at blive tromlet ned af en majoritet samlet på nogle få hænder.

Loven bestemmer, at en andelskasse skal have en generalforsamling, en bestyrelse og en direktion.

Er du ikke andelshaver, så kan du blive det, og få medindflydelse.

Ovenstående er bragt i Andelskassen J.A.K. Brenderups kvartalsbrev december 2001. Er du ikke allerede andelshaver i et J.A.K. pengeinstitut, kan du på næstsidste side finde det pengeinstitut, som passer dig bedst. (red)

J.A.K. bladet