Københavnernes egen økologiske gård 

Af Christian Coff, projektleder i Landbrugslauget   

Landmænd og forbrugere kan ikke sammen. De mødes kun på markedsvilkår og prøver derfor hele tiden at snyde hinanden. I Landbrugslauget bringes landmænd og forbrugere sammen i et Community Supported Agriculture for at genopbygge tilliden og solidariteten mellem land og by 

I stedet for at se forbrugere og landmænd som konkurrenter på markedet fokuserer Landbrugslauget på fælles interesser. Ideen er at skabe et fællesejet landbrug. Det er ikke nogen ny ide –  der er flere af den slags i bl.a. Tyskland og USA. Vi kalder det for Landbrugslaug, fordi ideen er organiseret omkring andelstanken. Landbrugslauget er et andelsselskab, der ejer en andelsgård, med både forbrugere og landmænd som andelshavere. 

Landbrugslauget
Vi har ladet os inspirere af andelsbevægelsen til at skabe en alliance mellem landmænd og forbrugere. For at få ordentlige fødevarer må forbrugere og landmænd se hinanden som samarbejdspartnere. I Landbrugslauget indskyder forbrugere og landmænd kapital i form af andele. Landbrugslauget køber efter sin etablering gården Brinkholm (65 ha), som ligger ca. 60 km syd for København. Der er pt. solgt 385 andele, men vi vil gerne op på 500. De første fødevarer vil være klar til foråret 2002. Det første år produceres der grønsager, korn, frisk mel fra egen mølle, brød, æg, kyllinger og grisekød. 

Landmændenes og forbrugernes fælles interesser
Landbrugslauget bringer forbrugere og landmænd tættere sammen, og der fokuseres på de fælles interesser, som landmænd og forbrugere har: Hensynet til dyre-velfærden, miljøet og fødevarernes kvalitet. Landmænd og forbrugere knyttes til hinanden, og det skaber forbindelse mellem land og by. I sidste ende er det også hensynet til både landmændenes og forbrugernes trivsel.

Når forbrugerne inddrages som andelshavere, får de indsigt i gårdens drift og ser, hvordan driften påvirker omgivelserne. Såvel landmænd som forbrugere får ansvar for, at gården drives bedst muligt efter fælles interesser.

Gården kan bruges til friluftsaktiviteter –  som en slags besøgslandbrug –  når man vil en tur på landet, enten for at slappe af eller for at deltage i aktiviteterne og/eller arbejdet på gården.

Gennemskuelighed
Gennemskuelighed er et nøgleord for Landbrugslaugets fødevareproduktion. Men hvordan skaber man gennemskuelighed om landbruget, når mærkningsordninger og høstmarkeder ikke er nok?   Landbruget er blevet en socialt løsrevet aktivitet, som varetages af en forsvindende lille del af befolkningen, og som pga. af de mange mellemhandlere har en meget lille kontaktflade til samfundets øvrige borgere. Oplysning alene gør det ikke –  der skal mere til at skabe den gennemskuelighed, som kan få forbrugerne til at betale den pris, det koster at producere efter visse etiske hensyn og at fremstille kvalitetsfødevarer.                  

Større gennemskuelighed fås ved at rykke landbruget tættere på køkkenet eller omvendt. Afstanden fra jord til bord skal mindskes. Forbrugeren skal vide noget om det enkelte landbrug, hvor fødevarerne kommer fra. På dansk har vi ordet madlavning. Forbrugeren skal vide, at madlavning ikke starter i køkkenet eller supermarkedet, men på marken. Det kan ske ved, at forbrugerne knyttes mere direkte til landbruget.

I forhold til mærkningsordninger har det den fordel, at den ikke blot er en ren intellektuel aktivitet (noget man skal læse sig til på en etiket), men har et sanseligt og praktisk indhold. Man kan se det med egne øjne. Man kan lugte det og mærke det. Det er en kropslig og fysisk erfaring. Sanseindtrykket øger troværdigheden betydeligt. Sanseligheden og den praktiske erfaring kan blive det grundlag, som alliancen og tilliden mellem landmænd og forbrugere bygges på. Det er en pudsig egenskab ved tillid, at den netop forudsætter, at man ikke ved alt (men dog ved noget). Ved man alt, har man ikke brug for tillid –  den er ganske enkelt overflødig. Men ved man ikke alt, men kun en del, er der rum for tillid. Forbrugeren skal ikke vide alt om landbrug, men det er nødvendigt, at han/hun ved en smule for at kunne have tillid. 

Jorden ud af spekulation
Der spekuleres en del i landbrugsjord. Den bliver dyrere hvert år. Det betyder, at jorden til stadighed må presses mere og mere for at kunne forrentes. Det belaster miljøet, dyrene og landmanden. De stigende priser betyder også, at det er svært at etablere sig som ny landmand, fordi man skal have en stor startkapital. Det betyder, at gårde til salg oftest opkøbes af etablerede landmænd, som jo allerede har en vis opsparing. Hver dag nedlægges derfor 7-8 landbrug i Danmark.

I Landbrugslauget skal jorden ikke handles mere. Landbrugslauget som andelsforening ejer jorden og kan løbende udskifte landmænd, uden at jorden handles. Prisstigninger på jorden vil ikke afspejles i andelenes værdi, da disse ifølge vedtægterne kun kan reguleres hvert 5. år og da skal følge det almindelige forbrugerprisindeks. På den måde bringer Landbrugslauget jorden ud af spekulation. 

Læs mere om Landbrugslauget og se flere billeder af gården på www.landbrugslauget.dk .  Folder kan bestilles på tlf. 29 44 94 77 eller på hjemmesiden.

J.A.K. bladet