Som medlem af J.A.K. er du en del af et fællesskab   

En ny tid vindes kun ved et arbejde derfor. J.A.K. arbejder for økonomisk og menneskelig frigørelse   

Af Jakob Mikkelsen, formand for Landsforeningen J.A.K.   

For over 80 år siden besluttede en kreds af mennesker sig for, at det måtte være muligt at opbygge vort samfund på en bedre måde. Det var ikke første gang og heller ikke sidste gang, nogen gjorde sig sådanne tanker. Faktisk kommer der hver dag nye bud på dette område. Der er dog stor forskel på motiverne for arbejdet med et bedre samfund. De personer, jeg tænker på, var mennesker med et ønske om at skabe et samfund, der byggede på retfærdighed i ordets bedste betydning og på ligeværdighed. Ingen skulle i dette samfund kunne leve af andres arbejde, men selv gøre sin arbejdsindsats.   

De tanker, der blev tænkt langt tilbage i det forrige århundrede, ligger til grund for J.A.K., som det kendes i dag. Selv om der er gået lang tid, er kernen i J.A.K. arbejdet stadig den samme, nemlig arbejdet for et bedre samfund. Vi fejrer om kort tid 71-året for J.A.K.s stiftelse, men reelt er bevægelsen ældre, idet de første forsøg blev gjort før 1920, hvilket jeg før har omtalt i J.A.K. bladet! Forsøget lykkedes ikke, men nogle af de samme personer stod bag stiftelsen af J.A.K. i 1931. De havde været tro mod deres ideer og forsøgte sig igen. Denne gang med større held – på kort sigt i det mindste. Det højst prioriterede var en model for en anderledes økonomi, der hindrede udbytning gennem besiddelse af penge. Men visionerne var langt mere vidtrækkende end økonomien.    

K.E. Kristiansen – stifteren af J.A.K. – havde tidligere været involveret i et arbejde vedrørende udviklingen af et anderledes afstemningssystem, der var mere retfærdigt. Ordet retfærdigt var centralt i hans arbejde. Hvis nogen nu tænker millimeter-retfærdighed, er de helt galt afmarcheret. K. E. Kristiansens retfærdighedsopfattelse var meget større, hvis man kan udtrykke det sådan. Han satte retfærdigheden op på et etisk plan, ved at han som en fast reference henviste til livslovene, altså den højeste retfærdighed, og herudfra forsøgte han at tænke retfærdighed.    

K. E. Kristiansen var meget inspireret af Rudolf Steiner og Mazdaznan, og derfor tænkte han stort i forhold til en ny og bedre levevis. Mange J.A.K. folk fulgte hans eksempel og blev vegetarer. I J.A.K. bladet har der været mange kampagner til fordel for de svage i verden. Der har været en lang kampagne mod vaccination, og der har været adskillige indlæg mod forsøg med levende dyr, ligesom kendskabet til den biodynamiske dyrkningsmetode er forsøgt udbredt gennem J.A.K. bladet.   

I J.A.K.s historie har der været adskillige eksempler på stor tilslutning, der så har mødt modstand på den ene eller anden måde, og det er hver eneste gang endt med, at medløberne er faldet fra, og idealisterne er blevet tilbage. Jeg nævner dette, fordi jeg vil frem til fællesskabet i J.A.K. Hvori består fællesskabet i J.A.K. –  og hvem har del i det? Ja, det kommer jo an på, hvilket fællesskab man her taler om: det praktiske fællesskab (= dem, der kan se deres fordel) eller det ideologiske fællesskab (= dem, der tror på ideen).   

Det praktiske fællesskab består af alle dem, der kan se deres fordel i, at J.A.K. arbejder med rentefrie ind- og udlån. Medlemmerne af dette fællesskab er med til at give vore pengeinstitutter volumen og et bredt arbejdsgrundlag. Det er godt og nødvendigt.   

Det ideologiske fællesskab og dem, der har del i det, er kernen i J.A.K. Det er her, overlevelsen af J.A.K.s ideer skal sikres. Det er herfra, bestyrelsesmedlemmerne til både Landsforeningen J.A.K. og J.A.K. pengeinstitutterne skal hentes. Ellers går det galt, vil jeg påstå. Hvis ikke bestyrelsesmedlemmerne i J.A.K. pengeinstitutterne har deres solide basis i J.A.K.s ideologi, kan fokus let forskubbe sig.   

Fællesskabet i J.A.K. bygger på retskaffenhed og redelighed, og det bygger på et stærkt ønske om at fremme en bedre verden på flere områder. Det har det altid gjort. Det er ikke tilstrækkeligt at drive pengeinstitut/landsforening, der kun medtænker økonomi og lavrente. Landsforeningen J.A.K. og de pengeinstitutter, der hviler på J.A.K.s ideologi, har en moralsk forpligtelse til at arbejde for oplysning om menneskelig og økonomisk frigørelse. Det er herpå, fællesskabet bygger, og det er det stærke fællesskab i J.A.K.     

J.A.K.s værdigrundlag
På Landsforeningen J.A.K.s repræsentantskabsmøde i oktober gav deltagerne deres bud på værdigrundlaget. Buddene kom fra tre grupper og har kunnet sammenskrives til følgende: 

Det er en værdi, at J.A.K. er et reelt demokrati, hvor alle har indflydelse  
Ingen medlemmer i J.A.K. er uden indflydelse. Alle kan give deres besyv med. I foråret vælger medlemmerne på regionernes årsmøder repræsentanter til Landsforeningens repræsentantskab.
På forårets repræsentantskabsmøde kan alle medlemmer overvære mødet, og på efterårets repræsentantskabsmøde er der tale om et medlemsmøde, hvor alle medlemmer kan deltage på lige fod med de valgte, undtagen ved afstemninger selvfølgelig. Det er en meget åben og vel egentlig også flad struktur.
I vore J.A.K. pengeinstitutter er det lidt forskelligt, hvordan man har organiseret sig. Alle har en årlig generalforsamling, hvor alle andelshavere har adgang og taleret – her vælges enten en bestyrelse direkte, eller man vælger et repræsentantskab (der senere vælger bestyrelsen).
Nævnes skal også J.A.K. bladet. Her kan alle medlemmer komme til orde, dels med debatoplæg og dels med kommentarer til den aktuelle situation.   

Det er en værdi, at J.A.K. arbejder for et etisk forsvarligt økonomisk system
Det er altid rart at have ret, når man forsvarer sig, og dårligere bliver det jo ikke af, at man har en sag, der kan forsvares på et etisk grundlag. J.A.K.s ideologi kan kun de, der lever af andres arbejde, have noget imod, og dem har jeg måske ikke helt så stor medlidenhed med. Det gælder i det store som i det små. J.A.K.s tanker udbredt til den globale dimension vil betyde en helt anden  verdensorden. Så vil det være slut med den amerikanske dominans, og vi selv vil også få en anden stilling, da vi jo via EUs handelshindringer over for tredje verdens lande er beskyttede!   

Det er en værdi, at J.A.K. har praktiske funktioner, der afspejler ideologien
Rundt omkring i verden er der mange bevægelser, der kæmper for at skabe alternative økonomier, da de er kommet til den samme konklusion som K. E. Kristiansen –  nemlig at vi er nødt til at skabe et alternativ i stedet for blot at kritisere. Så kan folk selv vælge. Disse bevægelser er ikke nær så godt stillede, som vi er, idet de ikke har nogen praktisk funktion, og de har svært ved at få det, da der er store økonomiske krav til dem, der vil etablere alternativer. Derfor må vi gøre os klart, at hvis vi mister de praktiske funktioner, vi har, er vi i samme situation. Så må vi også ud og starte forfra – på bar bund! Derfor min indtrængende opfordring til alle J.A.K. folk og pengeinstitutter: Pas på vort dyrebare praktiske arbejde, støt op om det og hold fokus rigtigt, nemlig på den etisk forsvarlige økonomiske model.   

Det er en værdi, at J.A.K.s ideologi rækker langt videre end økonomi
Efterhånden som den politiske forbruger får mere og mere vægt, må det også få større og større betydning, at vi har en bredt funderet ideologi. Jeg mener, det ville være en god ide at få knyttet bånd til grønne og alternative bevægelser – ikke kun for egen vindings skyld, men netop for kontaktens skyld. De er vore åndsfæller, og der kan vi få et positivt modspil i vor udvikling. Derved kommer vi også ind i den positive dialog med vore kommende medlemmer og brugere.   

Det er en værdi, at J.A.K. aktivt deltager i samfundsdebatten
Der er mange måder at deltage i samfundsdebatten. Man kan skrive læserbreve, som folk ret hurtigt holder op med at læse, medmindre de er knyttet op på noget lokalt eller aktuelt. Det kræver et godt samspil mellem pengeinstitutterne, regionerne og Landsforeningens bestyrelse. Det er det faste grundlag for at komme i de lokale medier. Det næste er at arrangere møder, hvor der deltager andre end J.A.K. folk.   

Landsforeningen J.A.K. er aktuel med et elektronisk nyhedsbrev, og det giver mulighed for at komme langt ud og blive mere aktuel. Det kræver dog, at vi alle hjælper hinanden med at gøre listen lang, dvs. at tilføje mange navne til mail-listen! Skriv dig på –  skriv dine venner på, hvis du tror, de er interesserede –  skriv den lokale avis på med journalistens navn osv.   

Som det ses, er et fællesskab ikke noget, der kommer af sig selv. Jeg føler mig som en del af et fællesskab, men jeg må indrømme, at jeg gerne så fællesskabet bredere. Slut dig til, så også du er med til at styrke J.A.K.

J.A.K. bladet