J.A.K. bladet

Evnen til at holde sig udenfor   

Af Finn Bentzen   

Store overskrifter i Danmarks hovedaviser fortæller, at der pr. 11. december 2001 blev sat 80 milliarder kr. på spil   

I løbet af halvanden til to timer blev huslejen for tusindvis af boligejere med rentetilpasningslån nedsat med 12.000 - 15.000 kr. (efter skat) pr. år for hver lånt en million kr.

På et år er renten nu faldet fra ca. 5,6% til 4%, hvilket må glæde enhver J.A.K. interesseret og engageret person.

I pressen kan man læse, at ca. 20% eller hver femte af disse lån blev optaget i Euro.   

Vi ved, at fra den 1. januar 2002 introduceres Euroen - vi er nogle, der mener, den længe er blevet introduceret - i de 12 lande, der har besluttet sig for den nye europæiske valuta.

Det er ikke ukendt, at mange af os danskere stemte nej til Euroen, men det betyder ikke - med henvisning til ovenstående - at vi ikke kommer til at mærke den nye valuta.   

Selvom vi står uden for Eurosamarbejdet, så viser den sidste rundspørge blandt 4.500 små og mellemstore virksomheder i Europa, at den fælles mønt - efter deres opfattelse - vil betyde store fordele.

80% af de danske deltagere ser Euroen som en fordel, også selvom Danmark står uden for.

Dette skyldes ikke mindst den danske specielle virksomhedssammensætning, hvor vi har tradition for både at importere og eksportere varer i højere grad end andre lande.

De samme virksomheder ville have foretrukket, at Danmark var direkte med i Eurosamarbejdet.

Tiltroen til Euroen er da også steget markant både i Danmark og i resten af Europa siden 1999, hvor tiltroen er steget fra ca. 40% til de ovenfor nævnte 80%.

Pudsigt er det dog, at ifølge undersøgelsen viser det sig, at danske virksomheder ser større fordel i Euroen end virksomheder i de lande, der faktisk er med.

Vort broderfolk - svenskerne - er lidt mere forbeholdne, men dog i stigende grad fortalere for Euroen.

Eksempelvis vil de virksomheder, der har handelskontakt med de 12 Eurolande, snart mærke den nye valuta, og mange virksomheder har derfor allerede oprettet en egentlig Eurokonto i deres pengeinstitut.   

Vi læser også i diverse reklameblade, at butikker og store varehuse, der i stor udstrækning handler med turister, prissætter og modtager betaling i Euro.

Omvendt er det ligeledes en realitet, at danskere, der rejser til et eller flere af de 12 Eurolande, fremover vil stifte bekendtskab med Euroen.

Det kan være en fordel kun at skulle veksle til en valuta, og det kan være en fordel at kunne bruge samme valuta i alle 12 Eurolande og sikkert mange lande udenfor, men man kan samtidig spørge, hvordan landenes interne “pengevægt” og “vareværdier” kan udlignes i de 12 Eurolande med så store økonomiske, sociale og kulturelle forskelle?   

Hvor mange har tænkt over hvor store summer, der allerede er anvendt og fremover skal anvendes for at få det nye pengesystem til at virke? Overgang til registrering i Euro - også i Danmark - kræver, at det skal være muligt at omregne til danske kroner, så mere arbejdsglæde giver indførelse af den valuta da - om ikke andet!   

At overgangen ikke bliver uden problemer, viser de 2 “omregningstabeller” med al tydelighed.  Det vil altid kun være den ene sandhed for pengesystemet, at først “når pengemagt forvandles til moral” (Martinus) vil der blive plads til humanisme og næstekærlighed.   

Også i J.A.K. bladet nr. 2 - 2000 lægges der i artiklen “Skal pengemoralen gradbøjes” vægt på, at det er ikke, hvad man kalder “møntfoden”, der er det afgørende (kroner, euro eller dollars), men hvordan pengemoralen anvendes/bør anvendes.     

Dette blads leder fortæller desværre alt for tydeligt, hvilke negative metoder pengemoralen oftest benytter sig af. 

J.A.K. bladet