Nordiska Sparlån
En svensk forening, der har idegrundlag og struktur som J.A.K. andelskasserne i Danmark

Af Per Almgren

I årene 1991 og 1992 blev der gjort forsøg på at starte en J.A.K. inspireret finansierings- virksomhed i Norge. Det lykkedes ikke på grund af den gældende lovgivning. Det havde også vist sig vanskeligt at få fodfæste for J.A.K. i Finland. I foråret 1992 tog en gruppe interesserede initiativ til at undersøge mulighederne for at "ophæve" landegrænserne, således at en virksomhed med base i Sverige kunne anvendes af nordmænd og finner.

Styrelsen i den daværende "J.A.K. Riksförening för ekonomisk frigörelse" i Sverige var på det tidspunkt ikke interesseret i udlands-engagenenter, hvorfor det føltes naturligt at starte en selvstændig forening til gennemførelse af opgaven.

Det blev til en forening, som har en struktur i lighed med J.A.K. andelskasserne i Danmark.

Etablering under tidspres
Formelt blev foreningen stiftet ved et møde i begyndelsen af december 1992. En uges tid senere sendte man et brev til Finansinspektionen med ansøgning om tilladelse til at udøve den planlagte virksomhed. Efter mange kontakter og vanskeligheder opnåede man den 23. december 1993 den ønskede godkendelse.

I det medfølgende brev blev det præciseret, at virksomheden skulle være etableret med både indlån og udlån inden årsskiftet. I modsat fald ville man komme ind under en ny lovgivning, hvor denne form for virksomhed krævede tegning af en betydelig aktiekapital.

På dette tidspunkt havde foreningen kun 20-30 medlemmer og havde ikke modtaget indlån, da det havde været usikkert, om den planlagte virksomhed kunne etableres. Det blev nogle hårde arbejdsdage mellem jul og nytår, men den 30. december - en time før bankerne lukkede - kunne foreningen udbetale to lån og havde dermed opfyldt de formelle vilkår for at fortsætte virksomheden.

Udviklingen i medlemstallet
Af forskellige grunde måtte tilgangen af medlemmer baseres på Sverige i stedet for Norge og Finland. Foreningens medlemstal voksede ganske pænt de første tre år, men ikke så hurtigt, som nogle af os havde håbet. Udviklingen er senere stagneret, og den aktuelle situation er en årlig reduktion i medlemstallet. Vi tror, det skyldes, at renteniveauet siden 1997 har været stærkt faldende. Det har betydet, at mange har fundet det unødvendigt at spare op i forvejen for at få et lån. Samtidig har opstramningen af økonomien bevirket en højere arbejdsløshed, hvilket har resulteret i, at en del af medlemmerne ikke længere har mulighed for at spare op, og andre har været tvunget til at hæve deres opsparing.

I dag har "Nordiska Sparlån" omkring 1.000 medlemmer (højeste medlemstal har været 1.300). Vi er endda aktuelt i en vanskelig situation, da der er opstået ventetid på at kunne hæve sine indlån. De fleste af de udbetalte lån har lange afdragstider, mellem 10 og 30 år, hvilket medfører, at tilbagebetalingerne ikke bliver så store hvert kvartal. Denne situation har naturligvis afholdt mange mennesker fra at gå ind som nye medlemmer.

Da udviklingen vendte i 1997, havde vi en likviditet på ca. 20% af indlånene, men den blev hurtigt opbrugt. Siden køen for hævning opstod, har de samlede udbetalinger af indlån andraget ca. halvdelen af den samlede indlånsmængde, da tilgangen var størst. Foreningens styrelse mener dog, at problemerne kan løses, og at foreningen igen har mulighed for at komme ind i en periode med vækst.

Sparelåne-systemet
Udformningen af selve sparelåne-systemet bygger dels på erfaringer inden for J.A.K. i Sverige (udlån startede i 1969), dels på de erfaringer, som er gjort af J.A.K. i Danmark (siden bevægelsens start i 1931). Analyserne af disse tiltag pegede på, at den bedste model ville være lig den, som anvendtes af dansk J.A.K. i slutningen af 1930erne, men ændret således at de konstaterede ulemper blev fjernet, og at den kombineredes med et efterspare-princip, som på mit forslag blev indført af J.A.K. i Sverige i 1983.

De erfaringer, vi har gjort i "Nordiska Sparlån" siden 1994, har medført ændring af nogle deltaljer. I dag er sparlånene opbygget på følgende måde:

For at opnå lån skal præsteres en opsparing, som tilgodeses med en daglig beregning af point i forhold til kontoens saldo. De beregnede point korrigeres under hensyntagen til de samlede udlån. Ved ansøgning om lån tages desuden hensyn til, hvor længe pengene i gennemsnit har været opsparet. Point og tid vægtes sammen til en formel, hvor point betyder mest.

Den således beregnede sum sættes i forhold til, hvor mange point det eller de søgte lån modsvarer i kroner ganget med dage. Der opstilles en liste med højeste kvotient placeret øverst. I låneansøgningen kan man foreslå op til fem forskellige kombinationer af afdragstid og lånebeløb. At man i samme ansøgning kan have fem alternativer beror på, at det kan være svært for det enkelte medlem at bedømme sine lånemuligheder på forhånd. Denne mulighed for at gardere sig fandtes ikke i den danske model fra 1930erne, hvilket ledte til misfornøjelse hos dem, der gættede forkert på deres muligheder og derfor ikke fik lån.

Den anden væsentlige forskel er "efter-opsparingen". Dette indebærer almindeligvis, at man blot præsterer en mindre del af sin opsparing, inden man får et lån. I point regnet mellem 3 og 30% af lånet. Rent praktisk betyder det en kortere ventetid på lån - til gengæld kræver det en større indbetaling i afviklingsperioden. Efter-opsparingen er bundet til et tidspunkt, efter at lånet er afviklet - til der er balance mellem de beregnede point for henholdsvis opsparing og lån - herefter kan efter-opsparingen hæves af låntageren.

Skulle man af en eller anden grund indfri lånet før tid, skal det efter-opsparede beløb som regel blive stående til det tidspunkt, hvor lånet normalt skulle være fuldt indfriet.

Hvis man flytter til et andet hus, kan man ændre sikkerheden for et lån, eller den nye husejer kan indtræde som låntager.

Indhøstede erfaringer
Med den valgte sparelåne-model tilstræbes en automatisk tilpasning mellem tilgangen af indlån og efterspørgsel på udlån. Er der pengerigelighed, bliver kravet til opsparingstid og nødvendig opsparing inden långivning mindre - strammer finanserne til, bliver det modsatte tilfældet.

Jo større del af opsparings-pointene, som optjenes i forvejen, des mindre skal præsteres som efter-opsparing. Bag denne udformning ligger den erfaring, at sparlåne-systemet fungerer mere effektivt for medlemmerne, jo større andel af de opsparede midler, der er udlånt hver dag.

Den erfaring, vi har gjort de seneste år, har affødt den tanke, at vi måske skal anvende et andet af de principper, som på et tidspunkt anvendtes af dansk J.A.K. i 1930erne og ligeledes ved starten af J.A.K. banken - nemlig at et medlems opsparing var bundet, indtil lån kunne bevilges. Det reducerer behovet for likvidtet, men skaber samtidig en situation, hvor mange mennesker, som har behov for løbende at bruge alle deres penge, ikke kan være med i denne finansieringsform.

Gennem flere år har foreningen haft en girokonto, fra hvilken der kan betales regninger til post- og bankgirokonti. I en lille forening kan kun en lille del af disse midler lånes ud, og indestående giver derfor færre point pr. krone og dag. Der forekommer desuden konti med faste ind- og udbetalinger, som bruges af medlemmer, der har lån i andre banker og derfor betaler sådanne lån pr. kvartal eller halvår.

Diverse oplysninger
Foruden den praktiske virksomhed har vi forsøgt offentligt at fremføre vore synspunkter om de problemer, rente på penge forårsager for samfundet som helhed. Dette emne er velkendt for J.A.K. bladets læsere og behøver ikke at optage plads i denne præsentation.

Flere oplysninger om "Nordiska Sparlån" kan findes på vor hjemmeside: www.nordspar.se