| J.A.K.
bladet Merkur Da en lille gruppe engagerede mennesker i 1982 tog de praktiske skridt til det, der senere skulle blive til Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, var der ingen af os, der forestillede sig, at vi 17 år senere skulle stå med et pengeinstitut med 3 afdelinger, 20 medarbejdere og en balance på over 250 mio kr. Det er også en ret fantastisk historie, hvor vi bagefter kan se, at vi - i mange tilfælde uden at være os det bevidst - tog de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter, samtidig med, at vi - trods vor uerfarenhed - kun dummede os i beskeden grad. Så en god del hjælp må vi jo have fået! Merkurs stiftere var i begyndelsen af 1980erne engageret i praktisk miljøarbejde, bl.a. oprettelse af en naturkostbutik med tilhørende bageri. Samtidig var vi inspireret af ideen om samfundets tre funktioner og ideen om pengenes tre forskellige funktioner i økonomien, begge originale bidrag til samfunds- og økonomividenskaben udviklet af Rudolf Steiner. Samfundets 3 funktioner - Det økonomiske liv. Her tilfredsstilles borgernes materielle behov: Produktion, handel og forbrug. - Retslivet. Her reguleres borgernes indbyrdes forhold: Lovgivning, retsvæsen, politi, offentlig forvaltning m.m. - Ånds/kulturlivet. Her udvikles evner og erkendelser: Undervisning, religion, kultur, forskning osv. Den franske revolutions idealer "frihed, lighed og broderskab" passer sammen med de tre områder. Friheden må findes i kulturlivet - ligheden og demokratiet i retslivet - og broderligheden hører hjemme i det økonomiske liv. Dermed løses også det klassiske dilemma: At frihed og lighed ikke kan forenes. At ånds- og kulturlivet bør være baseret på frihed er ikke svært at forstå. Vi reagerer som enkelt-mennesker stærkt, hvis det udefra forsøges bestemt, hvilke bøger vi skal læse osv. Også friheden til at vælge skole for sit barn forekommer naturlig. Det er heller ikke svært at se, at ligheden hører hjemme på retsområdet: Lige for loven! Det er derimod nyt og fremmed for mange at tale om erhvervsliv i forbindelse med broderlighed. Det er et lidt gammeldags ord og kan forbindes med noget logeagtigt eller sentimentalt - og ingen af delene er ment. Der er derimod tale om nødvendigheden af at forstå, at vi i det økonomiske liv er afhængige af hinanden, at vi alle er handelspartnere. Man må forstå handelspartnerens behov for at kunne gøre en handel, der er god for begge parter - og som sikrer, at partneren er i live også næste gang, der skal handles. Fair trade, samarbejds-økonomi eller aftale-økonomi kunne det også kaldes. Det bestrides med andre ord, at konkurrence er den optimale måde at regulere økonomien på - tværtimod bør de rigtige priser fremkomme i et samarbejde og som aftaler mellem repræsentanter for forbrugerne, de handlende og producenterne. Det er vigtigt, at de tre områder af samfundet ikke hver for sig forsøger at udøve magt over de øvrige. Retsstaten skal fastlægge lovgivning alene ud fra retsbevidstheden i samfundet (dvs. staten må ikke have økonomiske interesser) og dermed lægge rammerne for f.eks. undervisnings-institutionernes virksomhed. Indholdet af undervisningen skal staten derimod ikke blande sig i. Merkurs låneprojekter - Opfyldelsen af reelle behov under ansvar for naturgrundlaget og de begrænsede ressourcer sker gennem finansiering af økologisk landbrug og fødevareproduktion, vedvarende energi, miljørigtig produktion m.m. - lige rettigheder for alle afspejler sig i finansieringen af projekter for udviklingshæmmede, sent udviklede og socialt belastede. Også nye boformer og ejerformer hører til dette felt. - det frie åndsliv bidrager vi til ved at finansiere uafhængige skoler, børnehaver og uddannelses-institutioner, forskellige kultur-initiativer m.m. Dette er naturligvis alt sammen meget summarisk. Men ideen om de tre funktioner i samfundet er et utrolig nyttigt redskab, når man skal danne sig et overblik over en samfundsmæssig problemstilling eller skal bedømme f.eks. et lovgivningsinitiativ. 3 slags penge Ved et køb bidrager jeg til at holde en produktionsproces i gang, nemlig ved at give den/de producerende mulighed for at dække deres behov, indtil en ny vare af samme slags er frembragt. Samtidig bliver mit eget behov dækket via den vare, jeg køber. Virkningen af købet er umiddelbart synlig, men kortvarig. Med lånet forholder det sig anderledes. Med det kan der sættes produktion i gang, som ikke fandtes før. Virkningen varer længere, uanset om den igangsatte aktivitet på langt sigt må vurderes positivt eller negativt af samfundet. Gennem lånet skabes en ofte langvarig relation mellem långiver og låntager. Gavepengene muliggør dels fri åndelig aktivitet - vi kan f.eks. lønne en præst eller en kunstner, dvs. dække hans behov for mad, klæder osv. De kan også udvikle evner, som det sker ved uddannelse og undervisning, eller de kan bringe helt nye ting frem i samfundet ved f.eks. at finansiere en forsker eller en opfinder. Gavepenge er derfor de allermest produktive penge: Det største afkast fås ved at forære pengene væk! Gavepengene har også den uhyre vigtige funktion i samfundsøkonomien, at de fjerner ophobet kapital ved så at sige at sætte den i kredsløb på ny. Det er et af vor tids største problemer, at kapitalen hober sig op i pensionskasser, banker, virksomheder osv., uden at en del af den foræres væk. Kapitalen kan derfor kun komme ud i samfundet igen som lån, og der findes ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med nye erhvervs- og byggeinitiativer til at opsluge denne enorme lånemasse. Tilbage bliver kun spekulation og virksomhedsopkøb til opskruede priser. For at kunne arbejde med gavepenge på lige fod med lånepengene (som jo er en banks naturlige arbejdsfelt) har vi ved siden af andelskassen oprettet Merkurfonden, der formidler gavekapital. Fonden modtager donationer og testamenter og kan så formidle pengene videre til nyskabende og almennyttige projekter, der ikke naturligt kan finansieres med lånekapital. Gennemsigtighed Merkur forsøger at være så gennemsigtig som muligt. Derfor udgiver vi med mellemrum oversigter over alle de projekter, vi aktuelt bidrager til finansieringen af, p.t. ca. 500. Vi giver kunderne mulighed for at øremærke indlån til bestemte typer af initiativer eller et specifikt projekt. Netop den omstændighed, at man hos Merkur ved, hvad ens penge bliver lånt ud til, er een af hovedårsagerne til kundetilgangen. De ca. 5000 kunder kommer fra hele landet, da Merkur tidligt valgte at satse på teknologiske løsninger. Kunderne varetager selv hovedparten af deres bankforretninger via PC-løsninger, Dankort osv. og den personlige kontakt primært via telefon, hvis man da ikke er så heldig at bo i nærheden af een af filialerne. Yderligere oplysninger om Merkur findes på hjemmesiden: www.merkurbank.dk. Det er også muligt at abonnere på Merkurs kundeblad Pengevirke, der udkommer 4 gange årligt, pris 100 kr. Merkur Merkur Merkur |