J.A.K. bladet

Inaise

Af Viviane Vandermeulebroucke, koordinator

Baggrund
I firserne begyndte det at gå op for folk, at der var andre måder at bruge penge på, at de kunne få indflydelse på, hvad deres opsparing skulle bruges til.

Der blev dannet lokale opsparingsgrupper over hele verden. De havde forskellig størrelse og status, men den alternative økonomi var kommet til verden.

Et netværk opstår
I slutningen af 1989 besluttede syv økonomiske organisationer, som var opstået af denne bevægelse, at danne INAISE, The International Association of Investors in the Social Economy (Det Internationale Forbund af Investorer i Social økonomi).

INAISE er et globalt netværk af socialt og miljø-orienterede pengeinstitutter. Der er nu omkring 50 medlemmer i 18 forskellige lande. Heraf er ca. 30 medlemmer hjemmehørende i Europa. INAISE fungerer som informationskontor for organisationer, enkeltpersoner og andre netværk med interesser inden for finansiering af social økonomi.

Sekretariatet, som har adresse i Bruxelles, har mange forskellige missioner:

• At samle og udsende oplysning om social finansiering

• At organisere og formidle internationale konferencer og repræsentere dets medlemmer ved at deltage i internationale møder.

• At bidrage til og koordinere research-projekter

• At sørge for informationsmateriale såsom Nyhedsbrevet, der orienterer om den seneste udvikling, medlemsprojekter og anden oplysning om social finansiering.

• At underrette medlemmerne pr. fax eller e-mail om udbudte licitationer i EF og programmer, der kunne være interessante for dem.

• At repræsentere bevægelsen af sociale investorer ved den Europæiske Kommission og andre internationale organisationer.

Netværksmodellen er vigtig, idet den skaffer kendskab til eksisterende erfaringer, den letter udveksling af erfaringer og giver større styrke til den enkelte organisation.

Making sense with money

Hvem er medlemmerne?
INAISEs medlemmer er meget forskellige fra det ene land til det andet, forskellige i størrelse og aktivitetsform, men allesammen tilslutter de sig, hvad man kunne kalde »alternativ bank«-politik i henseende til kaution eller rentekrav, og de stiler alle efter gennemsigtighed i pengestrømmen.

Opspareren spiller en aktiv rolle, idet banken skal oplyse ham om udviklingen inden for de områder, hvor hans penge er investeret.

INAISE-medlemmer har en etisk tilgang til både indsamling og tildeling af de opsparede penge. De forsøger også at være mere end blot »pengeskaffere«. De informerer og rådgiver også igangsætterne.

Man kan opdele medlemmerne i 6 forskellige kategorier:
1. Lokale opsparingsstrukturer:
De benytter alle legale organisationsformer (foreninger, økonomiske fællesskaber, fonde..). Indsamlingen af opsparingsmidler foretages som regel lokalt og investeres i projekter som lån eller kortfristet risikokapital. De giver råd til igangsættere og følger deres projekter hele vejen. Opfølgningen sker enten gennem selve finansieringsinstrumentet eller ved hjælp af en mellemstruktur. Finansieringen af opfølgningen er somme tider et afgørende problem for institutioner, der ikke kan få opbakning til den del af deres aktiviteter af lokale myndigheder eller andre instanser.
Spareren får en lav eller ingen rente på sin opsparing, således at pengeinstituttet kan yde lavt forrentede lån. Risikoen er ret begrænset, da projektet følges tæt.

2. Pengeinstitutter forbundet til den kooperative bevægelse.
Disse finansieres af kooperativerne selv eller lanceres inden for rammerne af nationale regler/love.

3. Banker, som kaldes alternative banker, etiske banker, social økonomi-banker eller foreningsbanker.
Disse institutter har tilladelse til at drive bankvirksomhed, hvilket gør det muligt for dem at tilbyde flere serviceydelser til deres kunder. De stiler ikke efter profit, men ønsker at finansiere bæredygtige projekter, og de forsøger at være gennemsigtige organisationer.
Kunderne får tilbudt selv at vælge den type projekt eller sektor, hvor de gerne vil have deres opsparing investeret, og de har mulighed for at give afkald på en del af renten. Dermed kan banken finansiere projekter til nedsat rente.
Somme tider lancerer de specifikke fonde så som vindfonde, solfonde, grønne investeringsfonde...

4. Selskaber med risikovillig kapital:
De investerer aktiekapital, enten i virksomheder eller i lokale pengeinstitutter.
Der er også Mikro-selskaber med risikovillig kapital som Cigale-foreningerne i Frankrig, der er et netværk af små investeringsklubber med enestående erfaring. Klubben investerer i aktiekapitalen i små selskaber med sociale, kulturelle eller økologiske aspekter. En Cigale-forening dannes for en 5-års periode og er sammensat af fra 5 til 20 medlemmer. Cigale-sammenslutningen, som er medlem af INAISE, koordinerer og udvikler Cigale-netværk.

5. Kautionsfonde.

6. Mikro-pengeinstitutter.

INAISEs projekter
Ud over sin informations- og repræsentationsvirksomhed har INAISE i nogle år været involveret i researchprojekter eller pilotprojekter. For to år siden bad den Europæiske Kommission INAISE om at måle den påvirkning Social økonomis Finansieringsinstrumenter har på jobskabelse i Europa.
Dermed fik vi lejlighed til at beskrive ca. 50 nye finansieringsinstrumenter i EU og sætte fokus på de ide- udviklende elementer i de forskellige teknikker, der blev anvendt. Hvem er de? Hvad gør de? Hvilken slags projekter finansierer de? Til hvilken pris? Hvordan bliver de finansieret? Hvilke anbefalinger kan man give til de nationale myndigheder eller den Europæiske Kommission for hjælpe dem til at udvikle eller simpelthen at undgå at tage beslutninger på højt niveau, der forhindrer udviklingen (af disse instrumenter)? Og - naturligvis - hvilken indvirkning har de på jobskabelse?
Det er blevet påvist, at selv om jobskabelse ikke generelt er disse finansieringsinstrumenters hovedmål, bliver det ved deres mellemkomst muligt at skabe eller støtte aktiviteter inden for landbrug eller industri samt i servicesektoren. Desuden er disse organisationer yderst aktive inden for nye sektorer med jobskabende potentiale. De spiller en vigtig rolle i udviklingen af nye økonomiske aktiviteter og nye markeder såsom genanvendelse, økologisk landbrug, vedvarende energi... Sektorer, som almindeligvis ikke finansieres af de førende banker.
Det spørgsmål, der naturligt opstod efter denne undersøgelse, var: »hvordan kan vi støtte denne bevægelse?«. Det førte os til det projekt, som INAISE har haft i gang siden begyndelsen af 1998.
Der er to måder at skaffe mere social investering på. Den ene ved at få sociale investeringsorganisationer til at gøre mere ved det. Den anden ved at få bankerne til at foretage flere sociale investeringer.

1. Det nuværende projekt stiler efter at støtte væksten i eksisterende og nye sociale finansieringsorganisationer ved at arbejde på forskellige niveauer:

• Skattemæssig præmiering. Kan en øget social værdi påvises, er det et argument for skattelettelse til investorer, der investerer i sociale finansieringsinstitutioner. Dermed vil de ressourcer, de sociale investorer har til rådighed, øges.

• Når det gælder nye sociale investeringsorganisationer, får de del i - og er med til at udvikle - informations- og vidensbasen.

• Det bliver lettere at være fælles om tekniske systemer. Udviklingen i informationsteknologien giver virkelig store konkurrencefordele til de mindre organisationer. PC´er og PC-software er stærke, lettilgængelige redskaber, nemme at tilpasse og opgradere; man kan rent bogstaveligt drive en bank fra sin desktop. Desuden er det værdifuldt at kunne dele nyudviklede muligheder på tværs af sektoren.
Dette projekt skal hjælpe sektoren til at klare disse problemer. Vore vigtigste redskaber hertil er en række workshops, ekspertseminarer, e-mail-forum og diskussionslister, så vore medlemmer bliver »networket« mere effektivt sammen.
Disse tiltag og diskussioner førte til den første Europæiske Sociale Finansierings-Messe i Frankrig i juni 1999, hvor alle de forskellige partnere, aktive og deltagere i processen samledes for at udveksle information, erfaringer og gøre de partnerskaber, vi udvikler, mere konkrete.
En række case studies og en bog om Banking and Social Cohesion (Bankvirksomhed og Social Sammenhæng) udkommer i slutningen af januar 2000.

2. Førende banker og social investering.

Med dette projekt ønsker vi også at opfordre banker til at låne mere ud til den sociale økonomisektor og opmuntre til indgåelse af partnerskaber.
INAISE-projektet stiler efter at tackle forhindringer for udbredelsen af social investering, udvikle løsninger og øge sociale investeringer.

INAISE
International Association of Investors in the Social Economy
Rue d'Arlon 40, B-1000 Brussels, Belgium
Phone (32-2) 234.57.97, Fax (32-2) 234.57.98
Inaise@Inaise.org / www.inaise.org


J.A.K. bladet