Fair handel - også for børnene

Af Daniel Brøns, redaktør af U-landsimportens medlemsblad

Mens den økologiske bevœgelse i dag har indtaget en vœsentlig del af de offentlige indkøb, gœlder der langt fra den samme velvilje, når det gœlder etiske indkøb fra verdens fattige lande. Det er en skam, mener foreningen U-landsimporten, der arbejder med at fremme en bœredygtig verdenshandel. Det sker isœr ved at importere råvarer fra u-landene - blandt andet kaffe, te, honning, kakao, ris og sukker. Alt sammen produceret under forhold, som sikrer et bedre miljø eller rimelige arbejdsforhold for bønder og arbejdere i u-landene. De skal have en betaling, så de får råd til at give dem selv og deres familier en menneskevœrdig tilvœrelse.

Solgte seks tons i kampagne
Men hvad vil bœredygtighed så sige? Det spørgsmål har U-landsimporten konstant stillet sig selv siden starten i 1984, hvor 65 mennesker fra kirkelige og internationale organisationer mødtes for at stifte en forening, der skulle handle på en ny, menneskevœrdig måde. Baggrunden var sœrdeles optimistisk, da det i de to år, der var gået inden stiftelsen, var lykkedes Kirkernes U-landsoplysning at sœlge ikke mindre end seks tons "solidaritetskaffe" som led i en storstilet kampagne. U-landsoplysningen var slet ikke rustet til at håndtere så stor en succes, og det var baggrunden for, at U-landsimporten blev stiftet. Formålet var at fremme den bœredygtige handel med råvarer - dels ved at handle etisk - dels ved at informere om de barrierer, som de fattige lande bliver udsat for i verdenshandlen. Siden den gang er foreningen vokset stille og roligt, og mœngden af solgt kaffe er i mellemtiden vokset til cirka 100 tons om året. Samtidig er en rœkke nye varer kommet ind på hylderne.

Gav startskuddet til Max Havelaar
På trods af fremgangen har U-landsimporten måttet erkende sin manglende evne til at skaffe penge nok til for alvor at sœtte skub i den fair verdenshandel. I 1994 - ti år efter starten - tog foreningen derfor initiativ til at etablere en dansk afdeling af mœrkningsordningen Max Havelaar. Fordelen ved fondens elefantmœrke er nemlig, at de store og velhavende importører også kan blive mœrket, hvis de følger Max Havelaars bestemmelser og betaler en afgift til Max Havelaar. Mœrkningsafgiften bruger Max Havelaar til at informere og til at kontrollere, at fondens krav om en bedre betaling til bønderne bliver overholdt. Det koncept var virksomhederne med på, med det resultat, at Max Havelaar elefanten i dag sidder på 3-4 procent af al solgt kaffe. Desuden findes mœrket på bananer, te og kakao.

Overskuddet er etisk
Resultatet af succesen er desvœrre også, at U-landsimporten er gået hen og blevet en meget lille aktør på det bœredygtige marked, som foreningen arbejder for. Og når folk spørger om forskellen på Max Havelaar og U-landsimporten, er det lidt svœrt at forklare sig. Man kan sige, at U-landsimporten er en folkelig bevœgelse, der sikrer, at et overskud ved salg går til fremme af den bœredygtige udvikling. Sœlges en pose Max Havelaar kaffe med fortjeneste, går fortjenesten derimod til det selskab, der har importeret kaffen. Det kan i princippet også vœre multinationale selskaber, der bruger overskuddet til ikke-etiske aktiviteter.

Nye varer til forbrugerne
Argumentet er dog lidt svagt, da U-landsimporten ikke vil bestride, at Max Havelaar er et fair handelskoncept. Selv den danske andelsbevœgelses flagskib FDB har haft svœrt ved at se forskellen og er derfor holdt op med at forhandle kaffe fra U-landsimporten. Det har naturligvis fået U-landsimporten til at reagere skarpt, og flere af foreningens medlemmer er holdt op med at handle i Brugsen. De undrer sig over, at foreningens varer findes i mange kommercielle købmandskœder, men ikke i den forretning, hvor andelstanken blev født.

Men afvisningen fra Brugsen har haft den positive følgevirkning, at U-landsimporten har forstœrket indsatsen for at få flere nye produkter ind i sortimentet. Derfor er vareudbuddet nu blevet udvidet med to slags ris, en højlandsris fra Bolivia samt marmelade fra Swaziland i Sydafrika. Alt sammen produkter, der kan vœre med til at udvide fair handelskonceptet, og som kan vœre med til at få foreningens varer og budskab lœngere ud.

Vil ud i institutionerne
Et af de steder, som foreningen håber at kunne gøre sig mere synlig end i dag, er i den del af de danske institutioner, der tœnker over konsekvenserne af deres indkøb. Når en dansk institution køber ind af internationale varer, har det jo ikke kun konsekvenser for danske børns sundhed. Det har også konsekvenser for de børn, hvis forœldre har produceret varen til en alt for lav løn. Og faktisk behøver international bœredygtighed ikke at koste det store. De fleste af varerne i institutionerne kommer jo slet ikke fra u-lande. Så skulle det ugentlige indkøb af ris koste en anelse mere, fordi risen er bœredygtig, vil det ikke vœlte budgettet. Det har jo også vist sig, at økologiske indkøb kan lade sig gøre, uden at børnene sulter af den grund.

Sult er derimod realiteten for mange børn i u-landene der producerer de varer, som vi forbruger i Danmark. Det kan vi naturligvis lukke øjnene for, da det sker tusindvis af kilometer vœk, men U-landsimporten håber, at det vil œndre sig med tiden. Foreningens holdning er grundlœggende, at folk skal have råd til et godt liv. Uanset om de bor i Danmark, Afrika, Latinamerika eller Asien.

Du kan bestille varer og få information på www.u-landsimporten.dk
U-landsimportens informationskontor: 33 91 90 90
U-landsimportens salgsafdeling: 97 72 57 88

J.A.K. bladet