Fællesskab vs. Individ

Af Jakob Mikkelsen, næstformand i JAK Danmark

Hvor er dine mål i livet, og hvad er målet med dine handlinger. Arbejder du for dig selv eller for fælleskabet? Ja, svaret er vel ligetil, tænker du. Men det er jeg nu ikke så sikker på.

Jeg er biavler, det vil sige, at jeg holder bier. Meget ville se anderledes ud, hvis flere gjorde det og forstod bierne! Bierne arbejder nemlig for fællesskabet helt bogstaveligt. Uden fællesskabet ville en bi være fortabt. Enhver bi har sin helt specielle funktion alt efter alder og disponering. Vagtbierne forsvarer familien ved at true mulige skadegørere, og hjælper det ikke, stikker de med den sikre død til følge. Ind imellem er der en almindelig arbejderbi, der – hvis dronningen dør eller bliver svag – begynder at lægge æg, og således forsøger at indtage dronningens plads. Det er den sikre vej til undergang for familien. Normalt tænker og reagerer bifamilien som en samlet organisme. Dronningen har ikke nogen egen vilje, men styres fuldstændig af arbejderbierne omkring den. Dronningens rolle er, ved udsendelse af duftstoffer, at holde sammen på familien samt lægge æg. Det er arbejderbierne omkring den, der bestemmer, hvor mange æg den skal lægge og af hvilken type. Der er således altid et sammenfald af interesser for bierne. Ved at arbejde for fællesskabet, arbejder de for sig selv, og hvis de begynder at arbejde for sig selv, går fællesskabet til grunde. Op til ca. 2 % af arbejderbierne lægger sporadisk æg, men det lader til at være inden for en ramme, der tolereres, og familien lever med det. Når det kniber med pladsen, deler familien sig ved, at den gamle dronning holder op med at lægge æg, hvorved den bliver lettere og i stand til at flyve. Forud herfor har arbejderne planlagt nye dronninger til at føre familien videre. Den gamle dronning forlader stadet med de fleste af trækbierne (de sværmer) og finder et nyt sted at være. Første trin i denne proces er, at de finder et egnet sted at vente, mens spejderbierne finder et egnet sted til familien at slå sig ned. Denne proces er fantastisk: spejderbierne flyver ud og leder efter en ny lejlighed, kan man sige, og hver især af dem kommer hjem og fortæller, hvad de har fundet. Herefter besigtiger flere bier de nye steder, og når tilstrækkelig mange af spejderbierne er blevet enige om et bestemt sted, rykker familien og slår sig ned i det nye bo. Det er så at sige en demokratisk proces, der foregår.

Min pointe med at holde et mindre foredrag om bier er, at illustrere betydningen af at arbejde for fællesskabet. Der er ikke et modsætningsforhold mellem at arbejde for fællesskabet og arbejde for sig selv, så længe man arbejder med et fælles mål og ikke forsøger at skabe sig en fordel på bekostning af de øvrige medlemmer af fællesskabet.

Arbejder JAK for sig selv eller for fællesskabet? Jeg vil mene, at JAK som bevægelse arbejder for fællesskabet. Det vil jeg gerne forklare.

Arbejder man for sig selv, er man drevet af ønsket om udbytte, fordele, position, ære, magt og begær. Sådan er det vel for mange af os. Vi har en virksomhed eller et job, som vi har valgt ud fra, at vi kan få den bedst mulige økonomiske situation. Vi forsøger konstant at forbedre denne økonomiske situation for at kunne forøge vort forbrug og fornøjelser eller bare spare op til sikkerhed i fremtiden. Alle disse ting ligger inden for den materielle sfære: magt, begær og nydelse. Det er sådan vort samfund er indrettet. Der tages udgangspunkt i, at vi har et materielt livssyn og prioriterer de materielle værdier højest, at vi er til salg for materielle goder. Det er også sådan, vi langt hen ad vejen prioriterer, når vi planlægger for vore børn. God børneopsparing og god uddannelse der kan give et godt økonomisk udgangspunkt for et materielt set godt liv. De skulle gerne klare sig bedre end de andre i kapløbet om de gode stillinger og det gode liv. Kort sagt: vi arbejder for, at de kan få en økonomisk frihed.

Arbejder man for fællesskabet, forsøger man at fremme det, der er til det fælles bedste – også selv om det ikke giver en selv en fordelagtig position. Man forsøger at fremme sociale og spirituelle værdier, samarbejde og vejledning. I vort daglige liv tager vi ikke udgangspunkt i muligheden for fortjeneste, men i at gøre det rigtige. Vi lærer vore børn om respekt, ligeværd og ansvar for det fælles.

I JAK arbejder vi for et bedre samfund til alles fordel. Vi arbejder for økonomisk frigørelse. Jeg ved godt, at der er lidt diskussion om dette udtryk, men der er forskel på økonomisk frihed og økonomisk frigørelse. Økonomisk frihed har den forudsætning, at man har penge nok. Økonomisk frigjorthed har den forudsætning, at man ikke lægger økonomiske beregninger/begrundelser til grund for sine beslutninger. Man har, hvad jeg vil kalde større mål end økonomisk afkast som mål.

Den biodynamiske landmand har som formål for sin bedrift at fremstille så gode fødevarer som muligt. Derved sætter han et kvalitetsmæssigt mål over det økonomiske mål. Han medtænker naturen i sin drift. Hans dyr kommer på græs og får opfyldt adfærdsmæssige behov. Over for dette ses en svineindustri, der alene har som formål at producere så meget som muligt så billigt som muligt – uanset hvilke problemer det måtte påføre grisene, naturen og det omkringliggende samfund. Her måles resultaterne kun i virksomhedens økonomiske resultat.

I disse dage, mens valgkampen raser – og for øvrigt også mellem valgene – argumenterer de politiske partiers kandidater for, at vi skal stemme på dem. Læg lige mærke til naturen af deres argumenter. Nogen forsøger at overbevise os med løfter om bedre økonomi til netop min befolkningsgruppe – som regel på bekostning af en anden. Andre forsøger at overbevise os om, at vi skal stemme på dem for at få et bedre samfund – bare målt på nogle andre parametre. Helt grundlæggende tager de fleste dog udgangspunkt i, at vi hver især er optaget af den økonomiske frihed for os selv og optaget af, hvordan vi hver især får fordele i forhold til resten af fællesskabet. På samme måde tales der om os selv i forhold til verdenssamfundet. Det gælder om at være så konkurrencedygtige, at vi kan udkonkurrere de andre. Sagt på en anden måde: det er de andre, der skal være arbejdsløse! Få lægger som grund, at vi ikke prioriterer økonomien for os selv, men er i stand til at se ud og tage et ansvar for vore medmennesker og naturen/planeten og vælge de veje, der fremmer det fælles, som bierne gør. Men det er for mig at se den vej, vi som JAK folk er på vej ned ad. Vores projekt er netop for det fælles bedste. Vi har forhåbentlig forstået, at hver enkelt af os er fortabt uden det fælles.

Forestil dig en skala fra 1 til 10, hvor 1 er økonomisk målsættende og 10 økonomisk frigjort. Hvor vil du placere dig selv på denne skala? Og hvad tror du, der er bæredygtigt? Jeg er overbevist om, at jo længere vi kommer mod højre på skalaen, jo større chancer har vi for overlevelse som art på denne klode. Men jeg er også klar over, at det bliver en svær øvelse at bevæge os. Prøv at gøre det uden at komme med begrænsninger og forklarende/forsvarende argumenter, men placer dig selv med et simpelt tal. Den er svær, synes jeg. Dog finder jeg, at arbejdet i JAK er en god øvelse.

Nu er det jo som antydet tidligere i teksten, ikke kun de økonomiske afkast der tæller. Nogen går også efter ære og berømmelse. På den måde bliver en tilsyneladende uegennyttig indsats også til skade for organisationen, idet det virkelige mål har været egen vinding i det lange løb. Der er set eksempler på politikere, der nærmest har svigtet deres land for en international toppost, ledere i velgørende organisationer, der har lavet gode forretninger for sig selv eller eget firma osv. Martinus beskæftiger sig med dette, og han snakker om dem, der arbejder for sagen, fordi de går ind for sagen. Der er også dem, der arbejder for sagen, men grundlæggende ser de på, hvad sagen kan gøre for dem. De findes overalt! Pas på dem, hvor du møder dem.

Det er en svær øvelse, og ingen er fejlfri, som jeg også skrev i forrige leder. Men hvorfor give sig af med denne diskussion af de to begreber? Jeg tror, den er vigtig, fordi jeg mener, at det er en udbredt misforståelse, at man bliver økonomisk frigjort, når blot man opnår økonomisk frihed. Jeg ser hver dag eksempler på mennesker med en god økonomi, men som er meget optagne af deres økonomi. Denne øvelse bør også finde sted i vore pengeinstitutter.

JAK arbejder for en mere retfærdig økonomi. Det betyder i al sin enkelhed, at vi får et økonomisk system, der ikke automatisk er til fordel for én gruppe frem for en anden. Jeg ved godt, at vi har en del mod os i vort arbejde, men det er jo bare dem, der uretmæssigt har fordele, som de ikke vil give fra sig godvilligt! Sådan vil det altid være, når man vil ændre noget.

Og nu til meningen med indledningen om bierne: Det er vigtigt, at vi forstår, at ingen lever alene, og at ingen er uafhængige af andre. Vi har forskellige roller i samfundet, men vi er lige meget værd. Det er helt afgørende for mig, at vi respekterer andre som os selv, og at vi arbejder for et økonomisk system, der understøtter dette. JAK har ikke som mål at ødelægge pengeinstitutterne, men at ændre deres funktion. I et samfund som vort nuværende, har vi brug for pengeinstitutter. De skal blot understøtte et retfærdigt økonomisk system og ditto samfundsudvikling og ikke det modsatte.

 

Og husk: en ny tid vindes kun ved et arbejde derfor

– Ikke ved vold og ikke ved kunstgreb

Men ved jævn, sund fornuft