Den internationale skatteunddragelse

Af Uffe Madsen

”Disse skattely er det klareste eksempel på, hvordan de rige og magtfulde i realiteten kontrollerer finansverdenens styringsredskaber”.
(Jeffrey Sachs – internationalt anerkendt økonom og bl.a. rådgiver for FN’s generalsekretær).

 

I den bedste sendetid søndag aften den 3. april 2016 berettede DR1 i dokumentaren ”Det store skattelæk” om, hvordan rige erhvervsfolk, kendte politikere, regeringsledere, kongefamilier og internationale sportsstjerner er blevet afsløret i at placere deres værdier i skattely gennem anvendelsen af stråmænd.

 

Bag afsløringen ligger 11,5 millioner dokumenter, som er blevet lækket fra advokatvirksomheden Mossack Fonseca, der har hovedsæde i Panama. Det er den største læk af data til journalister nogensinde, og sagen har fået navnet ”Panamapapers”. Advokatvirksomheden er en af verdens største udbydere af skattelyløsninger, og også danske firmaer, velhavere, sportsstjerner og banker står ifølge udsendelsen nævnt i de lækkede dokumenter. Dokumenterne afslører ifølge eksperter også, hvordan blandt andre danske banker tilbyder praktisk hjælp, når deres kunder placerer penge i skattely. Hjælpen fra bankerne går videre end sædvanlig rådgivning – bankerne spiller tilsyneladende en meget aktiv rolle med at placere formuen, så der ikke opstår beskatning.

 

Især Nordens største bank, Nordea, har været gennem et stormvejr i forbindelse med afsløringerne. Banken har tilsyneladende spillet en særdeles aktiv rolle i forbindelse med kunders placering af formuer i skattely. Bankens finske topchef Casper von Koskull udtaler i den anledning, at andre banker gør det, og at kunderne efterspørger denne hjælp. ”Jeg vil ikke pege fingre af andre eller minimere problemet, men vi ved, at de tal, som medierne er kommet ud med, kun er en lille del af hele billedet”, slår topchefen fast på et pressemøde i banken.

 

Det er uden tvivl helt rigtigt, at denne form for aktivitet er almindeligt i de større banker. At afsløringen lige ramte Nordea hårdt er sandsynligvis ikke et tegn på, at banken er specielt aktiv i denne industri, men nok mere et udtryk for, at Nordea har haft et betydeligt samarbejde med det pågældende advokatfirma. Hvis afsløringen var kommet fra et andet firma, kunne det måske have været en anden eller andre banker, der var kommet i søgelyset.

skattely

 

Lækagen har sat fokus på det smalle mellemamerikanske land Panama, der har en meget lempelig banklovgivning, og helt op til 35 % af landets BNP bliver skabt i den finansielle sektor. Landet er blevet berømt for sin servicering af ubeskattede formuer og er hjemsted for spekulative og diskrete forretninger. Men Panama er ikke alene om at til- byde denne form for service. Under Storbritanniens krone er der også en række kendte skattelylande som Jersey, Guernsey, Caymanøerne og De Britiske Jomfruøer. Mindre kendt er det, at også enkelte stater i USA er begyndt at slå sig op på skattely. Siden 1990’erne har USA i staterne Nevada og Delaware selv udviklet sig til et skattely. På staten Delawares hjemmeside oplyser myndighederne, at der er over én million registrerede firmaer i staten, hvilket er mere end én virksomhed pr. indbygger.

 

Panama lækagen er for så vidt ikke ”breaking news”. Det interessante er, at der nu sættes navne på de virksomheder og personer, som står bag aktiviteten. Skattemyndighederne i en række lande har nu vældig travlt med at gennemlæse dokumenterne for at stille de pågældende til regnskab for unddragelserne. Mere interessant er det dog, at lækagen har skabt fornyet debat om den generelle skat- temæssige unddragelse af ufatteligt store globale formuer.

 

I bogen ”The Hidden Wealth of Nations” fra 2015 estime- rer økonomen Gabriel Zucman, at 8 % af klodens finan- sielle aktiver er gemt væk i skattely. Det svarer til, at nationale skattemyndigheder hvert år unddrages for ca. 200 billioner dollars. Problemet er dog ikke jævnt fordelt. 4 % af amerikanernes formue er gemt væk. 10 % af europæernes. Henholdsvis 22 og 30 % for Latinamerika og Afrika, mens 52 % af de russiske formuer er skatteskjulte.

 

Den engelske NGO Oxfam anslår, at Afrika mister omkring 14 milliarder dollar i skatteindtægt årligt, hvilket er penge nok til at betale for sundhedsydelser, der kan redde 4 millioner børns liv om året og beskæftige tilstrækkeligt mange lærere til at få alle afrikanske børn i skole.

 

Topmøde i London
Den engelske premierminister David Cameron afholdte den 12. maj 2016 et topmøde i London, hvor problematikken om skattely blev drøftet. I topmødet deltog ledende politikere fra godt 40 nationer, økonomer og top- ledere fra de største selskaber, alle ledsaget af lobbyister. Dagsordenen var bekæmpelse af den globale korruption, bestikkelse, hvidvaskning og skattely.

 

Op til topmødet havde 300 førende økonomer, deriblandt Thomas Piketty (forfatter til bestsellerværket Kapitalen i det 21. århundrede) og Jeffrey Sachs (bl.a. rådgiver for FN’s generalsekretær), i et åbent brev forsøgt at presse verdens ledere til at erkende, at der ikke findes samfundsøko- nomiske fordele ved at opretholde skattely. De krævede samtidig, at det slør af hemmeligholdelse, der omgiver skattely, bliver ophævet. Jeffrey Sachs udtalte i den for- bindelse til BBC: ”Vi har nået et punkt, hvor Storbritannien og USA må påtage sig lederskab og sørge for, at der gøres op med skattely. Vi kan ud fra Panama-papirerne se, at de fungerer som rene og skære kanaler for massiv ulov- lighed, korruption, skatteunddragelse og mange andre forbryderiske handlinger. Dette må simpelthen stoppe”. Økonomerne fastslår i brevet, at skatteunddragelse svæk- ker både industrilandenes og udviklingslandenes økono- mier, foruden at forstærke uligheden.

 

I et hårdt udfald mod den britiske premierminister, som er vært ved topmødet, tilføjer Sachs: ”Skattely bør overhovedet ikke eksistere. De britiske Jomfruøer blev ikke til et paradis for skatte- og hemmeligholdelse ved egen indsats. Disse skattely er et bevidst tilvalg truffet af store landes regeringer, især Storbritannien og USA, i samar- bejde med de store finansielle og juridiske institutioner og revisionsfirmaer, der bevæger pengene”. Og fortsætter: ”Misbruget er ikke bare chokerende. Det er også fuld- stændig åbenlyst. Allerede før Panamapapirerne var vi udmærket klar over, at den globale skattekorruption på disse fristeder er grasserende. Men nu kan vi sige, at vi er nødt til hurtigst muligt at få gjort op med dette globale misbrugssystem. I al fald hvis vi vil leve op til de store ord om god regeringsførelse og global forpligtelse med bæredygtig udvikling”.

 

Over halvdelen af de virksomheder, der er oprettet af Mossack Fonseca, advokatfirmaet, der er impliceret i lækken af Panama-papirerne har til huse på britiske oversøiske territorier såsom De Britiske Jomfruøer. At topmødet afholdes i London sætter fokus på den britiske regerings manglende vilje eller evne til at overtale myndighederne i egne oversøiske territorier til at stoppe deres udbredte praksis med at gemme beløb af vejen for nationale skattevæsener.

 

Kan placering af formuer i skattely stoppes?

Med henblik på at gøre op med muligheden for at placere formuer i skattely opfordrer økonomerne i brevet verdens regeringer til at gå sammen om at indføre nye globale regler, der dels pålægger virksomheder at rapportere deres skattepligtige aktiviteter i alle de lande, hvor de opererer, og dels sikre, at alle oversøiske territorier videreformidler oplysninger om de reelle ejere af selskaber og fonde.

 

EU er allerede på vej med en samordnet indsats, der skal angive, hvor deres overskud er skabt, og for at sikre, at skyldig skat betales, hvor indtægten opstår og ikke i selskabets registrerede hjemland.

 

NGO’en Oxfam opfordrer den britiske regering til at gribe ind for at sikre, at Storbritanniens offshore-territorier følger trop ved at indføre fulde offentlige registre, der viser, hvem der kontrollerer og profiterer på de selskaber, som er registreret der. Forhandlingerne mellem de britiske embedsmænd og oversøiske territorier under britisk krone om at sikre automatisk udveksling af oplysninger om retmæssigt ejerskab af virksomheder ser dog lige nu ud til at være endt i dødvande. Indtil videre har de oversøiske territorier kun indvilget i at tillade de britiske myndigheder søgeadgang til privatejede registre over retmæssige ejere. En automatisk udvekslingsaftale vil kunne give en bredere vifte af lande adgang til oplysninger om ejerskab af skuffeselskaber. Mange af de oversøiske territorier, her- under Caymanøerne, modsætter sig at gå ind på en mere vidtgående ordning.

 

Økonomerne indrømmer, at det ikke bliver let at komme skattely til livs. Der er stærke særinteresser, der kæmper imod. Om forventningerne til topmødets resultat udtaler Sachs: ”Jeg forestiller mig ikke, at disse regeringer har lyst til at gå ret langt, for deres magtfulde støtter – om det er City of London eller Wall Street – kæmper meget ihærdigt for at holde disse smuthuller åbne….. Det er et system, der er blevet skabt over tid for at gavne meget rige og magtfulde mennesker. Disse skattely er det klareste eksempel på, hvordan de rige og magtfulde i realiteten kontrollerer finansverdenens styringsredskaber.”

 

penge

Sachs: ”Jeg forestiller mig ikke, at disse regeringer har lyst til at gå ret langt, for deres magtfulde støtter – om det er City of London eller Wall Street – kæmper meget ihærdigt for at holde disse smuthuller åbne….. Det er et system, der er blevet skabt over tid for at gavne meget rige og magtfulde mennesker”.

Kilder:

Dagbladet Information The Guardian

JP Ingernational Berlingske Business