DEBAT: Det rentefrie Samfund

Af Sune Vadsholt Lyster, SAP-konsulent, cand.merc., medlem af repræsentantskabet for Folkesparekassen

Sune-Vadsholt-Lyster_sort hvid

 

 

 

JAKs ultimative mål har altid været, at arbejde og produktion skal finansieres gennem en rentefri, folkestyret samfundsbank, der udsteder sine egne penge – til gavn for samfundet. I JAK Bladet nummer 1, januar 2016, advarer underdirektør og cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk JAK imod dette: ”Et samfund uden renter kan ikke fungere optimalt – hvis overhovedet”. Det vil jeg gerne besvare.

 

Det rentefrie samfund med andelspenge

I 1931 havde almindelige mennesker været vidne til hyperinflation i Tyskland, Wallstreets sammenbrud, den internationale guldmøntfods endeligt og Nationalbankens afskaffelse af det faste bytteforhold mellem kroner og guld. Samtidig førte Nationalbanken en høj rente på udlån, mens borgere sultede og gik fra hus og hjem.

Derfor blev Landsforeningen JAK etableret med ”det rentefrie samfund” som endemål. Midlet var at udstede “andelspenge” med sikkerhed i borgernes grundværdier. Andelspengene kunne lånes uden anden pris end en rente, der dækkede administrationsomkostningerne. Det kaldte JAK ”rentefrihed”.

JAK fik godt fat i især sønderjyder, hvor afregning mellem landmanden og andelsmejeriet visse steder skete i andelspenge. Derved sparede man sig selv og hinanden for Nationalbankens fordyrende rente.

Andelspengene blev afskaffet ved lov i 1934.

 

Renten i moderne økonomi

På samme tid søgte økonomer verden over efter årsagerne til, at krisen fortsatte. Det var ikke ligetil, for de klassiske lærebøger om jord, arbejde, kapital, produktion, salg og pengemængde rummede ingen klare svar.

I 1936 påpegede Keynes, at ethvert salg kræver en køber. Og krisen vedblev, fordi køberne udeblev. Ligesom produktion og salg skulle køberne altså også have en plads i lærebøgerne.

Rentesænkning blev et vigtigt redskab til at øge købernes aktivitet. For lavere renter gør det billigere at være køber. Renten kunne dog fortsat anvendes til at styre valutakursen. Siden oliekriserne i 1970’erne fik renten også central betydning for forventningsdannelse og prisudvikling.

I dag anser økonomer verden over renten for et af Nationalbankens vigtigste redskaber til at sikre stabilitet.

 

En rentefri nationalbank

JAK er dog ikke ubetinget enig i rentens vigtighed. For selvom en sænket rente under en lavkonjunktur øger købelysten, så begrænser lavkonjunktur også beløbet, pengeinstitutterne må låne ud. Så rentesænkninger øger ikke nødvendigvis forbruget.

Et andet problem ligger i, hvad man forstår ved ”at sikre stabilitet”. Hvor eksempelvis USA’s centralbank arbejder for stabil beskæftigelse, stabile priser og stabil vækst, skal Danmarks Nationalbank alene sikre en stabil vekselkurs til euroen: Når kronen har det bedre end euroen, skal Nationalbanken sænke renten. Har kronen det værre, skal Nationalbanken hæve renten. Denne fastkurspolitik påvirker købernes aktivitet i den forkerte retning og forstærker konjunkturerne i stedet for at stabilisere dem.

Nationalbanken kan heller ikke kontrollere bankernes lån til hinanden effektivt. På papiret kan Nationalbanken stille krav til bankernes solvens og likviditet. Men når bankerne køber egenkapital hos hinanden for penge, de låner af hinanden, øges både deres solvens og likviditet. Det udvander Nationalbankens styring. Bankerne overtager reelt pengeskabelsen, finansbobler opstår, og værdien af opsparing fra arbejde og produktion udhules.

For at bevare værdien af arbejde og produktion og mindske op- og nedture arbejder kræfter i JAK for, at Nationalbanken bliver ”rentefri” og ”får eneret til at skabe penge – såvel kontanter som elektroniske penge” (kilde: Syntesetanken, 2012: Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi).

 

JAKs argumenter for en rentefri nationalbank ligner Japans nationalbanks ”mission om at sikre et samfund, hvor der hverken er inflation eller deflation … Både inflation og deflation skævvrider fordelingen af indkomst og formue i samfundet” (kilde: Bank of Japans webside). Denne mission har afstedkommet et stort set rentefrit samfund.

 

Det rentefrie samfund med kroner

Også for JAK er det rentefrie samfund mere end blot en idé. I 85 år har JAK skabt adskillige rentefrie lokalsamfund. De seneste 33 år har JAK især haft succes med Folkesparekassens netbank, mobilbank, boliglån, udlånsrente på lige nu 3,5 procent, sunde nøgletal, lav risikovurdering i brancheanalyser og god kundetilgang – også fra dele af landet uden filialer.

JAK appellerer til lønmodtagere og små virksomheder, som gerne vil belønnes for opsparing, kunne låne billigt og være fri for andres spekulation i deres penge. Med tilbud om rentefrihed og opsparing af lånemulighed tiltrækker JAK særligt mennesker, der hverken er tynget af formue eller gæld.

 

Vurdering

Så længe JAK praktiserer dette rentefrie samfund og undlader at trykke sine egne penge, ser jeg ingen faresignaler – snarere tværtimod.

Jeg støtter JAKs konstatering af, at samfundet fortsat mangler redskaber til at styre konjunkturer. Siden 1990’erne har jeg selv agiteret for, at EU’s konvergenskrav om offentligt underskud skal gøres konjunkturfølsomt, og at opkrævning af grønne skatter på EU-niveau skal anvendes til at udligne konjunkturvariation mellem landene. I dag afventer jeg, om EU’s snarlige ”transaktionsskat” bliver smidig nok til at dæmpe konjunktur- og valutaudsving.

En rentefri nationalbank er jeg mere betænkelig ved. Dels vil den være sårbar over for spekulation. For eksempel blev schweizerfranc’en på én dag i 2015 spekuleret i vejret med 30 procent, fordi Schweiz’ nationalbank ikke havde en rente at sænke. Dels øger rentefrihed incitamentet til at sy opsparingen ind i madrassen. Dels forhaler rentefrihed virkningen af lønstop. For Japan har rentefrihed betydet stagnation i produktion og løn gennem to årtier.

Derfor er jeg fuldt tilfreds med, at JAK fortsat bruger sit krudt på at finansiere arbejde og produktion gennem rentefrie, folkestyrede pengeinstitutter for godtfolk, hvor få har for meget og færre for lidt.

Rentefri nationalbank i Japan gavner ikke arbejde og produktion.

Rente japan