Covid-19 pandemien

Mennesker over hele verden gennemlever i disse måneder en periode i stor krise. I forsøget på at undgå katastrofer som følge af Covid-19 pandemien, har samfund været lukket ned, mennesker har været isoleret og virksomheder stoppet fra den ene dag til den anden.

I vores del af verden er smitten tilsyneladende under kontrol og en langsom genåbning af samfundet er på vej.

Under nedlukningen har vi hver især haft rig lejlighed til at tænke over situationen. Hvorfor opstod pandemien og hvordan bør vi agere fremover for at undgå noget lignende?

En lang række forskere har peget på en sammenhæng mellem pandemien og de store udfordringer, vi har på klimaområdet. I stræben efter større materiel rigdom, har vi tæret på de naturressourcer, som vores jord har givet os. Vi har bygget vores materielle rigdom på en stadig stigende produktion af varer, som ofte er fremstillet på bekostning af natur og klima.

Denne udvikling har sandsynligvis givet grobund for smitte af virus fra dyr til mennesker, og pandemien har derefter bredt sig til alle hjørner af verden.

Der er ikke tvivl om, at pandemiens eksplosive udvikling er forstærket af vores globaliserede verden, hvor vi hele tiden har samkvem med mennesker fra alle dele af kloden.


En verden i balance
Det helt overordnede mål, når vi skal definere vores fremtid, må være en verden i balance.
Der skal være balance i anvendelsen af naturens ressourcer således, at vi sikrer vores efterkommere samme muligheder, som vi har haft. Og der skal være balance i fordelingen af de materielle goder og den økonomi, som vores arbejde kaster af sig.

Gennem vores handlinger skal vi stræbe efter at aflevere en verden til vores efterkommere. En verden, som ikke er ringere, end den vi modtog – gerne bedre.

I de sidste 75 år – dvs. siden afslutningen af Anden Verdenskrig – har vi opbygget et samfund, som er gennemsyret af kravet til økonomisk vækst, og ikke på menneskers og jordens velbefindende. Det har resulteret i markant forøgelse af materiel rigdom, men samtidig med en mishandlet natur og på randen af en klimakatastrofe som følge af forurening. Samtidig er fordelingen af den materielle rigdom blevet mere og mere ulige, idet såvel indkomst som formuer er gradvist samlet på stadig færre hænder.

Ønsket om en verden i balance er formuleret flere gange over de senere år. Allerede tilbage i 1972 udgav Romklubben (The Club of Rome), der er en uformel international sammenslutning af virksomhedsledere og videnskabsmænd, rapporten ”The Limits to Growth”, hvori de påpegede risikoen for kommende ressource- og miljøkriser, såfremt der ikke skabes balance mellem vækst og bæredygtighed. I 1987 påpegede Brundtland-rapporten nødvendigheden af en bæredygtig udvikling og foreslog konkrete tiltag til forbedringer. I 2015 besluttede stats- og regeringsledere i FN’s 193 medlemslande at sætte kurs mod en bæredygtig udvikling for både mennesker og vores planet, og definerede FN’s 17 verdensmål.

Netop nu, hvor samfundet skal lukkes gradvis op efter nedlukningen, skal vi beslutte, om vi skal arbejde mod en tilbagevenden til det samfund, som vi kender og har forædlet over de sidste 75 år, eller om vi vil benytte lejligheden til at gentænke modellen for indretningen af vores samfund.


Kontrolsamfundet
Samtidig med, at vi har forædlet vores samfund, har vi opbygget et behov for at kunne kontrollere og styre udviklingen – vi frygter at miste kontrol. Det kontrollerede samfund ser vi overalt. På det personlige plan bl.a. med styring af livet fra fødsel til død, og på det sundhedsfaglige plan gennem udvikling af medicin, vacciner og organdonation. Med produktion af fødevarer, som i stadig større grad baserer sig på storproduktion med kemisk og genmanipuleret fremstilling af animalske produkter og planter. Det gælder også på det samfundsmæssige plan med politik, økonomi og forskning, hvor man prøver at forudberegne og efterkontroller beslutninger og processer, hvilket den øgede digitalisering har givet mulighed for.

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor kontrollen kan sættes ind. Og alligevel rammer vi ind i en pandemi, som ingen har set komme. De ganske få, som har advaret om risikoen, er blevet regnet for at være sortseere, og deres advarsel er blevet overdøvet af et politisk krav om besparelser indenfor sundhedssektoren.

Covid-19 pandemien viser tydeligt, at der er nogle lovmæssigheder, som vi skal tage os i agt for. Vi kan kalde dem for ”Naturlovene”. Det er love, som ikke er besluttet og nedskrevet, og som vi ikke nøjagtigt kan definere, men som vi skal overholde og ved en overskridelse kan resultere i uoverskuelige konsekvenser.

Når der nu igen lukkes op for samfundet, er det vigtigt, at vi alle har disse naturlove for øje. Vi må hver især og i fællesskab forsøge at finde en balance i vores forbrug og levevis, som er i overensstemmelse med de muligheder, som jordens ressourcer giver os, og som overholder naturens love.