Bæredygtig økonomi skal formidles gennem menneskelige værdier og god kommunikation

Af Mads Bruun Hovgaard, stud. cand. i retorik og studentermedhjælper i kommunikation og marketing i Folkesparekassen.

Alle taler om det. Økologi, cirkeløkonomi og bæredygtighed. Aldrig har der været så meget snak om omstilling og en bæredygtig fremtid, som nu. I medierne kan vi læse, at vi er verdens største forbrugere af økologiske varer, og at vi (endnu) er et af de mest lige samfund i verden, selvom den dog er stigende. En skare af økonomer, vismænd og politikere råber højt om gode råd og vejledninger og i det hele taget, hvor simpelt det hele er. JAK priser sig ved, at de har sagt det samme i over 80 år. Hvordan kan det så være, at helt almindelige danskere, særligt unge, ikke aner noget om økonomisk bæredygtighed?

 

Jeg tror, at det ovenstående spørgsmål er grunden til, at jeg i dag er ansat som studentermedhjælper indenfor kommunikation og marketing i Folkesparekassen. Sammen med en lille gruppe medstuderende lavede jeg et oplæg til, hvordan Folkesparekassen kunne række længere ud og nå almindelige danskere i øjenhøjde, med budskabet om en bæredygtig økonomi.

Jeg studerer cand. mag. i retorik på Aarhus Universitet, hvorfra jeg også har en bachelor i engelsk og retorik. En retoriker arbejder med hensigtsmæssig kommunikation; med at få budskabet frem på bedst mulig vis. På det personlige har jeg også en interesse indenfor bæredygtighed, og en forståelse for, at genbrug og økologi er vejen frem. Jeg skulle være mere eller mindre repræsentativ for de mennesker, som vi gerne vil nå ud til. Dem som gerne vil, men ikke ved hvordan.

 

Dét min gruppe fremførte for Folkesparekassen, og som jeg senere blev ansat til at drive er et selvstændigt projekt, som vi har valgt at kalde Kun 1 Jord. Vores mål er, at informere og vække interesse for bæredygtig økonomi. Men det handler i lige så høj grad om at skrive bæredygtig økonomi ind i konteksten med social- og miljømæssig bæredygtighed. I grunden er det ikke langt væk fra ideerne om jord, arbejde og kapital.

I skrivende stund er vi ved at opsætte en hjemmeside med dertilhørende blog, en facebookside, en instagram- og twitterprofil. Det er en stor del af vores strategi at være aktive på de sociale medier og sørge for, at alle der vil deltage i debatten, skal have mulighed for det.

 

Af alle de venner, medstuderende, familiemedlemmer og bekendte jeg har talt med, var der ikke en eneste, som vidste, at renter, gæld og det nuværende økonomiske system modvirker en bæredygtig fremtid. Ikke én. Og hvis man spørger mig, så er det ikke fordi, det er for indviklet eller fordi, de ikke gider bæredygtighed. Budskabet bliver simpelthen ikke leveret godt nok. Som Jakob Mikkelsen skrev i sidste nummers leder: ”Jeg tror, at det er vigtigt, at vi holder op med at argumentere med økonomiske begrundelser. Jeg tror, at den økonomiske frigørelse er, at vi finder andre værdier frem og sætter dem højere end økonomiske måltal.” Jeg er helt enig.

Folk vælger i lige så høj grad at handle ud fra følelser som fornuften. Der skal mere patos og mindre logos ind i debatten.

 

Vi skal ikke bare råbe højt, men derimod synge i kor om det gode budskab. For mig at se, er der en række tiltag, som vi kan gøre bedre i forhold til at komme igennem med budskabet.

Vi skal stå sammen i meget større flok. Ikke bare i forhold til økonomisk bæredygtighed, men lige så meget den miljømæssige og sociale side.

Vi skal møde almindelige borgere i øjenhøjde, snakke deres sprog og på deres præmisser. Og sidst skal vi kigge indad. Ord er fattige. Hvis vi ikke selv køber økologisk, går i genbrug og generelt overvejer, at alle vores handlinger har konsekvenser, så er det svært at komme ud med budskabet til andre, som er mindre informerede.

 

Projektet Kun 1 Jord er Folkesparekassens tiltag. Og jeg er imponeret over, at de har kunnet se behovet for en strategiændring. Jeg håber, at det kun er begyndelsen. Nu har jeg kun været i lokalerne i Silkeborg i en meget kort tid, og det er begrænset, hvor meget indsigt jeg har kunnet nå at få i JAK. Men det virker begge steder som om, at der godt må ruskes op i kerneværdierne. Det tyder måske på, at man nogen gange læner sig mere op ad fortiden, end skuer mod fremtiden. Man kan komme med argumentet om, at et rentebaseret økonomisk system er udemokratisk nok så mange gange. Men hvad betyder det for min familie, mine børn og min egen fremtid? I stedet for at tale om kapitalens mekanismer, skulle vi så ikke hellere tale om, hvad der konkret sker, når jeg køber brugt frem for nyt?

Når Merkur Andelskasse poster billeder på Facebook af hvert enkelt medarbejder stående med deres svar på, hvad en værdibaseret bank er, så er det noget, man som forbruger kan forholde sig til. I hvert fald mere end hardcore økonomiske argumenter.

Vi har flere mål med Kun 1 Jord, selvom det kun er undertegnede og Folkesparekassens marketingsansvarlig, som driver siden. Økonomisk bæredygtighed skal for det første skrives ind i samme kontekst som Omstilling Nu, Vores omstilling, Stop Madspild, Økologisk Landsforening, Gode Penge og mange andre organisationer og projekter. For vi har et fælles mål, bare med forskellige udgangspunkter. I anden omgang skal vi gå i dialog og opfordre til debat. Kun 1 Jord er ikke og skal aldrig være et elfenbenstårn, men derimod et forum, hvor alles stemmer er lige meget værd.

Et andet mål er at få skabt handling. Det er fint, hvis vi kan få en masse likes på de sociale medier, men i sidste ende handler det om, at folk tager sagen i egen hånd, og forvalter deres penge på en ansvarlig og bæredygtig måde.

 

Jeg ser på fremtiden med optimistiske øjne. Både når det gælder vores projekt, men også for samfundet tror jeg, at den store omstilling nok skal komme. Hvor hurtigt det så vil komme til at ske, afhænger af os selv. Det ansvar hviler delvist på JAK, mine egne og alle andre, der har fået et indblik i bæredygtig økonomi. Hvis ikke vi skal formidle budskabet ud på hensigtsmæssig vis, hvem skal så?

 

 

“Det handler ikke om, hvad vi siger, men hvordan vi siger det”

 

”Vi skal ikke bare råbe højt, men derimod synge i kor om det gode budskab”

 

Mads Bruun Hovgaard

Født 1989 i Aarhus.

 

Startede i Folkesparekassen januar 2015 som studentermedhjælper på deltid

 

Studerer retorik på Aarhus Universitet og er meget engageret i forenings- og højskolelivet. ”I mit virke som retoriker har jeg meget fokus på, hvad vi vil med vores samfund, og hvordan vi debatterer det i samfunds-debatten.”

 

Vi kender den tyske økonom Silvio Gesell (1862-1930) fra Tune Revsgaard Nielsens

artikel i bladet fra oktober. Her kommer han nærmere ind på det aftryk som Gesells
tanker fik på den store engelske Cambridgeøkonom, John Maynard Keynes.