J.A.K. bladet

En thybos drømme
Historien om "Æ Verdensuniversitet" - fortalt af stifteren Aage Rosendal Nielsen

Af Uffe Madsen

En gang sidst i 60’erne, først i 70’erne fandt der et spændende skoleprojekt sted i Skyum Bjerge i Thy. De bagvedliggende tanker byggede på Grundtvigs højskole og på Kolds friskole - et skolesystem, hvor det ikke er indlæring og eksamen, der er de bærende elementer, men engagement gennem fællesskab og samtaler. Det var nu ikke det nye, idet der allerede i mange år havde eksisteret mange højskoler og friskoler - det nye var, at skolen hed "Nordenfjord World University" og var beregnet på studerende fra hele verden.

I realiteten var det ikke en enkelt skole eller universitet, men en hel række forskellige skoler, der hver dyrkede netop deres specielle område, og som i fællesskab eksperimenterede med skolesystemet. Det hele begyndte, da Aage Rosendal Nielsen, der er født og opvokset i Thy, efter en årrækkes ansættelse i FN og bosat i USA, vendte hjem til Danmark sammen med nogle unge mennesker, der ønskede at stifte bekendtskab med den specielle skoleform, som sidst i 1800-tallet havde spredt sig med stor hastighed overalt i Danmark, og som sammen med andelsbevægelsen var med til at danne grundlaget for den kulturelle og økonomiske vækst, som Danmark oplevede i de følgende mange år.

Det er nu alt sammen historie. I den korte version blev universitetet startet og udviklede sig nordenfjords til et spændende projekt, hvor mange interessante mennesker fra hele verden deltog som elever og lærere, eller blot kom på besøg for at stifte bekendtskab med det usædvanlige tiltag, som blev startet af Aage Rosendal Nielsen. Han er nu en ældre herre på 82 år og har i mange år været pensionist, men han brænder stadig for de tanker, der lå bag verdensuniversitetet.

"Æ Verdensuniversitet" eksisterer ikke længere, men i den årrække, hvor Aage Rosendal Nielsen var den bærende kraft på Fjordvang, som var navnet på den ombyggede landbrugsejendom, der som den første blev indrettet til skoleprojektet, blev der tænkt mange tanker i Thy. Et af initiativerne, der stadig eksisterer og har haft en meget stor betydning for at udvikle Danmark til verdens førende nation inden for vindenergi, er oprettelsen af "Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi". Et andet tiltag, som Aage Rosendal Nielsen er mindre begejstret for, er Thylejren, der efter Rosendals mening havde nogle gode intentioner, men blev ødelagt af for mange uheldige elementer.

En grå vinterdag i januar aflagde jeg Aage Rosendal Nielsen et besøg for at høre om hans visioner om en fredelig sameksistens mellem verdens folkeslag. "Jeg tror ikke, at der i dag er mere ufred i verden end tidligere - vi er bare mere oplyste i dag. Vi får alle konflikter ind gennem radio og fjernsyn, og derfor får det en større betydning i vores hverdag. Konflikter kan kun løses gennem forståelse og accept af hinanden, og det sker gennem samvær og udveksling af synspunkter. Det var netop det, der var hensigten med Verdensuniversitetet - at mennesker fra alle verdenshjørner kunne samles og med baggrund i et studium og et fællesskab forsøge at opnå en forståelse af hinanden på trods af forskellige holdninger, kultur og religion".

Aage Rosendal Nielsen fortsætter: "Vores mål var at bidrage til at skabe en bedre verden - hvilket jo også er J.A.K.s målsætning. I øvrigt har jeg adskillige gange igennem årene haft kontakt til J.A.K., ligesom J.A.K.-Banken var med til at finansiere projektet i Thy. Ideen bag Verdensuniversitetet var at studere og lære noget og blive klog, idet det hænger sammen med at blive et bedre menneske". 

Historien om Verdensuniversitetet er historien om et arbejde, der går ud på at sætte folk i forbindelse med hinanden og samtidig også fostre tanker og ideer, der efterfølgende kan afprøves.

Mange spændende mennesker lagde i de år vejen forbi Thy, og bl.a. John Lennon og Yoko Ono fik interesse for skoleprojektet og blev Rosendals personlige venner.

For at oplyse den måske lidt skeptiske lokalbefolkning i Thy om universitetsprojektet, skrev Aage Rosendal Nielsen bogen "Kære venner og naboer", som på en underholdende måde fortæller om baggrunden og visionerne med skolen. Det følgende er et udpluk fra bogen:

"Hovedtanken i det, jeg laver, - eller skal vi sige; een af de grundlæggende ideer - voksede frem i mig, fordi jeg som ganske ung opdagede, at folk i Stagstrup og Sundby var delt op i forskellige grupper. Nogle kaldte sig de troende, andre blev kaldt grundtvigianere, desuden var der baptisterne, der mødtes i et lille hus, der hed "Sichar"; - og endelig enkelte socialister, og de var da helt forfærdelige mennesker, for de troede ikke engang på Vorherre. De andre grupper brugte da i hvert fald Guds tanker, selvom nogle af dem gjorde det på en gal måde. Men sadelmageren, der boede på den anden side af vejen, han var socialdemokrat, og hvordan det nu end var, så blev det fortalt om ham, at han kunne hekse; det var nu vist ikke noget, han havde lært af de "røde", men det var ligesom, det lå i luften, at der var en forbindelse mellem de onde kræfter og socialisterne. Ja, mine søskende var bange for en hane, der løb oppe i vores plantage, fordi de mente, at sadelmageren havde forhekset den, og den var ganske vist rød, så det havde da lidt med socialisme at gøre.

Mine forældre hørte til de troende, og som barn kommer man naturligvis mest sammen med folk og andre børn, der hører til samme kreds. Men i skolen, og når man bliver lidt ældre, så begynder man at komme sammen med alle mulige slags mennesker, og forældrene får en naturlig bekymring for, om deres børn nu kommer sammen med de rigtige.

Jeg blev gode venner med Sigurd, der var baptist, og jeg opdagede, at jeg kunne tale fortroligt med Sigurd om personlige ting, og jeg kunne ikke rigtig se forskellen imellem os. Når jeg mødtes med de grundtvigianske unge på Sjørring Vold, hvor de havde gymnastikfest, da kunne det at se på gymnastikken lige gå an, også hvis man var et Guds barn; men hvis man blev, til dansen begyndte, så var Fristeren nær, og tog man del i dansen, ja, så var man på vej til helvede...

Når man sådan vokser op i en kreds, hvor der er ret bestemte retningslinier for, hvad der er rigtigt og godt, så har man naturligvis som barn den opfattelse, at de folk, der tror, som vi gør, på en eller anden måde er de bedste mennesker - og selvom de ikke skulle være de bedste mennesker, så er de i hvert fald frelste.

Det var en chokerende oplevelse, da jeg lærte folk uden for min kreds at kende; - de andre var da lige så gode, ja, jeg mente, mange af dem var sjovere og mere kærlige. - I hvert fald kunne jeg snakke bedre med mange af dem, og det gjorde det vanskeligere for mig bare at høre til eet sted. Hvis de andre gode mennesker ikke kunne komme i himlen, så vidste jeg da ikke, hvor interesseret jeg var i at komme dér, og så kunne jeg ikke forstå Guds kærlighed, hvis den gik ud på, at det bare var de folk, der kom i Harring og Sundby Missionshuse, der virkelig skulle nyde godt af den.

Disse ting sloges jeg med i lang tid, og jeg fik først forløsning og klarhed over det problem en nat, jeg gik frem og tilbage i vores have derhjemme sammen med Sv. Aa. Larsen fra Sundby. Pludselig stod det for mig: Vi må forene dem allesammen. Vi må spørge: Hvad er fællesskabet? Vi må spørge: Hvad har vi til fælles - i stedet for: Hvad skiller os? - Denne oplevelse er blevet hovedtanken bag, hvad jeg siden har lavet. Det har betydet for mig, at jeg ikke behøver at have samvittighedsnag over at være missionsmand fra Thy, når der blandt andet her ligger en mulighed for fællesskab med andre kredse og alle andre folk. Desuden kan jeg lide at drille os selv med, at thyboerne er så gode og så rodfæstede, at selv Indre Mission ikke har kunnet ødelægge dem!".

Sidst i bogen skriver Rosendal følgende: "Der er uro i verden i dag. Det er en uro, der fortæller, at vi ikke er tilfredse med hinanden. Det er begrænset, hvad vi kender til hinanden - samtidig vil vi så meget, til andre tider så lidt, for hinandens skyld. Og hele tiden taler vi om fred. Tør vi regne med, at fredens sejr i vore hjerter og på jord begynder med fredens sejr imellem enkelte mennesker? Tør vi regne med det, eller skulle vi afprøve det - også på Nordenfjord World University?"

Og det blev afprøvet på "Æ Verdensuniversitet" i Thy. 

J.A.K. bladet